Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Spanien

Læs mere om rejser til Spanien

Caminoens magi
Rejsetips indsendt af:
Sigga Bøgh Møller Vinther
Holte
11. nov. 2013
Vinderrejsetip November 2013

Caminoens magi

Jeg havde tænkt på at vandre Caminoen i Spanien mange gange, men jeg havde aldrig været på vandretur før. Efter tre måneder med op- og nedture tog jeg en pludselig beslutning: Jeg købte et par vandrestøvler, to par sokker, og en returbillet til Spanien, og blot en måned senere sad jeg i flyet mod Madrid.
Martin og jeg lavede selv mad på Herberget i Lorca.
Martin og jeg lavede selv mad på Herberget i Lorca.

Starten på den lange, forunderlige vandring mod Santiago de Compostela

Fra Madrid tog jeg et fly videre til Pamplona, hvorfra jeg tog en bus til Saint-Jean-Pied-de-Port - den lille franske by, hvor de fleste pilgrimme starter deres vandring.
Jeg begyndte min vandring d. 4. maj 2013 kl.7 om morgenen.
De første tre dage vandrede jeg sammen med Murray fra Australien, som til hverdag er kaptajn på et isbryderskib. Vi skiltes i Pamplona, hvor mit eventyr for alvor begyndte. Jeg mødte nemlig Martin fra Tjekkiet, som ligesom jeg selv havde valgt at vandre alene. Vi besluttede os for at følges ad til det næste herberg, og allerede samme aften, da vi sad og skrev i vores dagbøger, vidste jeg, at det var starten på noget helt specielt.
Frans, Martin og Tuperna
Frans, Martin og Tuperna

Gensyn med andre pilgrimme

På Caminoen møder man mange forskellige mennesker. De kommer fra hele verden, fra alle sociale lag og med vidt forskellige begrundelser for at vandre den ca. 800 km lange tur til Santiago de Compostela. En af disse pilgrimme var Frans på 60 år fra Holland. Jeg mødte ham første aften på en lille restaurant i Roncesvalles, hvor han fortalte en fantastisk historie. Præcis 40 år forinden havde han stået på en strand fyldt med soldater. Den højeste general havde bedt ham spille en salut på sin trompet for de soldater, de havde mistet. Denne oplevelse husker han, som var det i går, og da jeg mødte ham tre dage efter fortalte han historien til Tuperna (grønlandsk pige, som jeg fulgtes med) og Martin. Frans var den pilgrim, som fik størst betydning for Martin og mig på Caminoen - udover hinanden selvfølgelig. Frans fulgtes lidt med Martin og lærte ham en ting eller to om kvinder, og da vi mødte ham dagen efter, trætte og uoplagte, var det som om vi fik luft under fødderne, og hans energi bar os videre til den lille by Villamayor de Monjardín, hvor vi fik de sidste to sengepladser på det hollandske herberg. Vi endte med at sidde på tagterrassen på herberget og nyde udsigten til bjergene og den smukkeste solnedgang.
Mellem Logroño og Nájera nød vi vinmarkerne og udsigten til bjergene i horisonten.
Mellem Logroño og Nájera nød vi vinmarkerne og udsigten til bjergene i horisonten.

Ankomst til Nájera

Martin og jeg vandrede videre og fik i Navarrete følgeskab af min veninde Jela fra Danmark. Da vi efter 35 kilometers vandring endelig nåede Nájera, var vi alle tre fuldstændig udmattede. Idét vi krydsede broen ind til byen, sagde Martin “I have a feeling that we will meet Frans today, here in Nájera” - og blot 2 min. efter hørte vi en bekendt stemme. Mine øjne fyldtes med tårer af glæde over gensynet med Frans og forundring over Martins intuitive evner . Vi havde meget svært ved at finde et sted at sove, og da vi grædende gav op, kom en hotelejer løbende efter os. Han havde tilfældigvis en møbleret 3-værelses-lejlighed, som vi kunne låne for blot 15 euro pr. person. Vi havde alle svært ved helt at forstå, hvor heldige vi havde været.
Her var klokken seks om morgenen..
Her var klokken seks om morgenen..

Nattevandring i måneskin

Efter Belorado vandrede Martin og jeg videre alene. Vi oplevede 26 grader og sol, 2 grader og snevejr, vi krydsede den lange flade Meseta, drak vin fra La Rioja, og vi kom igennem de historiske byer Burgos og Leon. Inden vi forlod León, tjekkede jeg vejrudsigten. Det var dagen inden fuldmåne, men dagen efter ville det være overskyet, og jeg ville så gerne prøve at vandre i måneskin hele natten igennem. Vi forberedte os grundigt. Vi købte chokolade, brød, ost, nødder og vand, så vi havde energi til at vandre natten igennem. Martin købte et par lange bukser og et par vanter, som han fik stor gavn af senere på natten. Efter en middagslur på en græsplæne spiste vi sen aftensmad og gjorde os klar. Da klokken var 23:00, begyndte vi vores nattevandring. Det var en meget kold oplevelse, men også utrolig smuk! Månen lyste vejen op hele natten igennem, og da den ved 7-tiden hang stor og gul i horisonten - lige over de pastelblå bjerge - kunne vi vende os om og se den røde morgensol stå op bag os, badet i himlens varme farver. Vi fandt det hyggeligtste lille hotel “Molino Galochas”, hvor værtinden serverede brød med hjemmelavet syltetøj for os og gjorde et privat værelse klar, hvor vi sov til langt op ad eftermiddagen.
Martin og mig ved La Cruz de Ferro
Martin og mig ved La Cruz de Ferro

La Cruz de Ferro

Det er en tradition, at man som pilgrim tager en sten med sig hjemmefra, som man bærer hele vejen til det høje jernkors La Cruz de Ferro. Man kan lægge hvad man vil i stenen. Mange pilgrimme vælger at lade den symbolisere en byrde, som de bærer på, indtil de når korset, hvor de endelig kan kaste den fra sig. Frans fra Holland havde været ude for en ulykke, hvor han var tæt på at dø. Halvdelen af hans ansigt var flået af, og på mirakuløs vis reddede lægerne ham. Han var på Caminoen for tredje gang, og hans sten symboliserede taknemmelighed og glæde ved livet. Han kastede sin sten i håb om, at de sten, den ramte, ville sende hans positivitet videre til de pilgrimme, der havde kastet dem. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle lægge i min sten, men da jeg vandrede mod Foncesbadón (den sidste by inden korset) en varm eftermiddag, kom det pludselig til mig. Jeg følte en enorm lettelse. Det var som om, noget inde i mig havde givet slip, og da jeg dagen efter stod midt i en meget kold regnsky foran det høje jernkors, omringet af en gruppe franske turister, der sang kor, blev stenkastet i højere grad en symbolsk handling for noget, der allerede var sket dagen forinden.
Den imponerende katedral i Santiago de Compostela
Den imponerende katedral i Santiago de Compostela

Ankomst til Santiago de Compostella

Da vi stod op fredag d. 7. juni, vidste vi endnu ikke, at det ville blive den sidste dag på Caminoen. Solen skinnede, og det tegnede til at blive en smuk dag.
Ved 19-tiden kom vi til det sidste herberg inden Santiago de Compostella. Det lå på en bakke, hvorfra vi kunne se ned til byen. Jeg gik på det tidspunkt foran Martin og fortsatte direkte forbi indgangen til herberget. Martin spurgte lidt tøvende: “So… we continue?” Jeg kunne ganske enkelt ikke stoppe. Jeg følte, at jeg blev trukket mod byen af en energi, som jeg ikke rigtig kunne beskrive, og da der kun var 5 km tilbage, gik Martin med til at gå det sidste stykke. Ca. 1 km fra den store katedral gik vi ind på et herberg, satte vores rygsække ved køjesengen og skiftede sko, før vi gik den sidste kilometer. Da vi endelig stod på den store plads foran den legendariske katedral, der tårnede sig op foran os, blev jeg overvældet med følelser, som jeg ikke havde regnet med. Jeg tænkte på alle de bekymringer, jeg havde haft, da jeg startede, på alle de mennesker jeg havde mødt undervejs, og jeg stod tilbage med en følelse af at have gennemført noget, jeg kunne være stolt af. Vi fejrede det med tapas og rødvin, før vi gik i seng og sov 10 timer, hvilket var tiltrængt efter at have gået 39 km.
Her står jeg blot 2 km fra "Verdens Ende"
Her står jeg blot 2 km fra "Verdens Ende"

Finisterre og afsked

Dagen efter pakkede vi vores ting og gik ned til pilgrimskontoret. Her fik vi overrakt vore diplomer, hvorefter vi fortsatte til pilgrimsmessen i katedralen. Da messen var slut gik vi mod udgangen, og pludselig var der en, der lagde sin hånd på min skulder. Jeg vendte mig om og Frans stod foran mig. Endnu engang følte jeg mig som vidne til Caminoens magi.
Martin og jeg tog afsked med Frans og tog bussen til Fisterra - også kendt som “Verdens Ende”. I gamle dage var det en tradition, at pilgrimme tog til Fisterra efter pilgrimsmessen. Her brændte de det sæt tøj, som de havde gået i hele vejen, hvorefter de badede i havet. Herefter fik de et nyt sæt tøj, som de kunne vandre hjem i. Gudskelov for bus og fly. Martin og jeg gik det sidste stykke ud til havet, hvor vi delte en flaske vin. Det var på samme tid sørgmodigt og befriende, at vi var kommet til enden af Caminoen, og på den aller yderste lygtepæl havde en pilgrim skrevet “It’s not the end - it’s just the beginning”..
Rejsens betydning

Rejsens betydning

Da jeg kom hjem d. 10. juni, havde jeg ikke bare fået en fantastisk oplevelse, som jeg vil huske for eftertiden. Jeg havde også tabt mig 5 kg, fået stærke ben og flottere hud og vigtigst af alt: fået en søde kæreste.
I dag bor jeg i Prag (Tjekkiet) med Martin. Vi valgte begge at vandre Caminoen for at finde os selv, og vi endte med at finde hinanden...

Kommentarer til rejsetippet om Spanien

BRAVO

05/12 2013 Jan Albanil
Godt gået. glimrende artikel. Har selv været i Santiago adskillige gange, men kun bevæget mig (grundet benbesvær, gigt) få km. på egne ben på Caminoen. Får lyst til atter at forsøge, om det skulle lykkes blot at udvide mine egne få opnåede km på Caminoen til en smule flere - vi får se.

Spændende historie

05/12 2013 Anna Klausen
Det var virkelig en dejlig og spændende beretning. Du har fortjent at vinde. Jeg har selv den største lyst til at gå på Caminoen, mest for vandringens skyld. Så må jeg jo se, om det bliver til noget. Ser ud til, at I har haft en fantastisk oplevelse.

Dejlig beretning

27/11 2013 Henrik Bøgh Vinther
Dejligt Sigga at du springer ud og traver 800 km. og taber fem kilo.
Jeg burde tage samme tur og tilbage igen. Mange nemlig 10 kilo.

kk onkel henrik

Fantastisk fortælling fra et magisk sted

22/11 2013 Pernille B. Dehn
Jeg kan SÅ meget genkende din historie, -tak for du deler den med vi andre, den bragte mig fuldstændig tilbage. Tillykke med kærligheden til Martin, livet og Caminoen.

Skøn historie!

22/11 2013 Anette Riis
Så dejlig en historie om, hvad caminoen kan betyde!! Ville have givet den 5 stjerner, men efter tryk på 1 kunne jeg ikke trykke på de andre, få nu ved I det

Ønsker jer begge så meget held og lykke med det nye liv i Tjekkiet!

Mange hilsner fra pilgrimmen 👣

virkelig god rejse

22/11 2013 "den grønne lygte"
Jeg synes det er rigtig god læsning, og yderst smuk fortælling... :D
- aldrig har jeg haft så stor en lyst til at gå 800km..
held og lykke i fremtiden
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Spanien

Ferieboliger i Spanien
Rejser til Spanien
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.