Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Rejser til Alicante

Når du rejser til Alicante vil du opleve, at himlen over byen næsten er altid lys og blå. Af samme grund døbte romerne byen Lucentum – den lysende by. I dag er Alicante en dejlig, stor havneby med brede alléer og grønne haver. Byen ligger foden af Benacantil-klippen med den dramatiske fæstning Santa Barbara. I Alicante kan du nyde strandlivet, de mange fiskerestauranter og et mildt klima året rundt. Langs sandstranden kan du slentre ad den smukke strandpromenade med de mange palmer og marinaen med lystyachter og indbydende fiskerestauranter.

Den lysende by

Promenaden Paseo de Explanada de España

Paseo de Explanda de España

Promenaden Paseo de Explanada de España er stedet, når du trænger til et par timers afslapning. På promenaden, der går langs med Alicantes marina, kan du sidde i palmernes skygge og nyde en cortado eller en kølig drik på en af de mange cafeer. Du kan også købe bøger, blade og souvenirs i boderne, der er sat op langs promenaden. Du får dog ikke Explanadaen for dig selv, når du rejser til Alicante, for både lokale og turister ynder at promenere her om eftermiddagen eller inden middagen.
Castillo de Santa Barbara i Alicante

Castillo de Santa Barbara

Fæstningen Castillo de Santa Barbara knejser over Alicante. Her fra har du en fantastisk udsigt over byen og Middelhavet, for borgen ligger 166 meter over havets overflade. Orker du ikke selv at traske hele vejen op ad bjerget, kan du tage elevatoren, der er hugget ud i klippen. Den nuværende fæstning blev grundlagt af maurerne, men allerede romerne havde en borg på stedet.
Costa Blanca

Costa Blanca - Den hvide kyst

Alicante ligger som midtpunkt på Costa Blanca på Spaniens østkyst. Rejser du til Alicante kan du tage videre til Costa Blanca, hvor du får serveret den ene herlige sandstrande efter den anden, der ligger mageligt ud til det turkisblå Middelhav. Langs kysten er der flere hyggelige badebyer som fx Calpe, Denia og Santa Pola. Her vil du straks vil føle dig hjemme, hvis du er på udkig efter en afslappende rejse til det solrige og milde spanske klima.
Læs mere om Costa Blanca her

Billeje i Alicante

Når du rejser til Alicante, kan du vælge at tilbringe hele din ferie ved stranden og i byen. Du kan også leje en bil og tage på udflugter til de andre badebyer på Costa Blanca som fx Calpe og Santa Pola. Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Alicante. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online.
Lej en bil i Alicante her. Ønsker du at leje bil i en anden spansk by? Læs mere om billeje i Spanien.

Læs mere om rejser til Alicante

Ferieboliger i Alicante
Fly til Alicante
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/polen/liste-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.