FDM travel er specialist på rejser til Costa del Sol. Vores Spanien-specialister har testet en stor del af hotellerne på Costa del Sol, og vi udbyder kun kvalitetshoteller med høj kundetilfredshed og lave priser. Book en sikker feriesucces med billigt fly og hotel her.
Priseksempler på 1 uge med fly og hotel til Costa del Sol
Rejs en uge til Costa del Sol, nyd natur, strand og spændende seværdigheder
Fra København, onsdag-onsdag
06.06-13.06 fra 2.936,-
13.06-20.06 fra 2.630,-
20.06-27.06 fra 3.175,-
27.06-04.07 fra 3.473,-
04.07-11.07 fra 3.788,-
11.07-18.07 fra 4.584,-
18.07-25.07 fra 4.305,-
25.07-01.08 fra 4.014,-
01.08-08.08 fra 3.792,-
08.08-15.08 fra 3.722,-
|
Fra Hamburg, lørdag-lørdag
09.06-16.06 fra 3.225,-
16.06-23.06 fra 3.225,-
23.06-30.06 fra 3.295,-
30.06-07.07 fra 3.764,-
07.07-14.07 fra 4.448,-
14.07-21.07 fra 5.158,-
21.07-28.07 fra 5.273,-
28.07-04.08 fra 4.582,-
04.08-11.08 fra 4.423,-
11.08-18.08 fra 4.288,-
|
Hvad er inkluderet i disse priser?
Onlinepriser er pr. person med fly t/r inkl. skatter/afgifter og 7 nætter i dbl.vær. på et Godt køb-hotel.
Transport mellem lufthavn og hotel er ikke inkluderet.
Prisen er sidst opdateret 21.05.2012 kl. 16.01.
Costa del Sol – Spaniens berømte Solkyst – strækker sig mod øst og sydvest for
Malaga i den sydligste del af Spanien. Rejser du til Costa del Sol får du serveret den helt rigtige kombination af sol, strand og spændende oplevelser på et sølvfad.
Lejer du en af FDM travels udvalgte ferieboliger i Torremolinos, Benalmádena Costa, Fuengirola eller Marbella bor du godt på Costa del Sol i Spanien.
Pierre & Vacances Torremolinos Stella Polaris
Pierre & Vacances Torremolinos Stella Polaris er det...
Se mere og bestil her
Sol og glade dage i Torremolinos
Badebyen Torremolinos ligger godt 10 km sydvest for Malaga på Costa del Sol. Den tidligere fiskerlandsby er i dag en magnet for solglade turister, der søger hertil for at nyde livet, det azurblå Middelhav og den lange strandpromenade med de dejlige fiskerestauranter. Rejser du til Torremolinos bør du også kigge forbi den hyggelige fiskerbydel, La Carihuela, med de mange restauranter.
Om aftenen er der fest og glæde på byens barer og diskoteker. Rejser du med børn vil de elske en tur i Aqualand Torremolinos, som er det største vandland på Costa del Sol med speciale i sjove og udfordrende vandrutsjebaner. Prøv fx Kamikaze, som er den højeste vandrutsjebane i Europa. I Crocodile Park Torremolinos kan du nærstudere alt fra californiske alligatorer til mægtige nilkrokodiller.
Læs mere på Aqualands hjemmeside
Pierre & Vacances Benalmadena Principe
Meget nydelige lejligheder i flot aparthotel med udendørs...
Se mere og bestil her
Badebyen Benalmádena Costa
Rejser du til Benalmádena Costa på Costa del Sol finder du en charmerende badeby komplet med sandstrande ud til det azurblå Middelhav, en smuk lystbådehavn og et pulserende natteliv. Benalmádena Costa byder også på lækre spanske og internationale restauranter. Sæt dig fx ned på en af fiskerestauranterne på lystbådehavnen og nyd de friske fisk med et godt glas kølig hvidvin eller sangria.
Rejser du med børn er der masser af sjove attraktioner i Benalmádena Costa. Tivoli World byder fx på både rutsjebaner og karruseller. I Marina Park vrimler det med pingviner, delfiner og søløver. Endelig er der også svævebanen, der fører op til bjerget bag byen og en lang række fantastiske udsigter over Middelhavet og Costa del Sol.
Strandliv i Fuengirola
Det store trækplaster i Fuengirola er den lækre 7 km lange, lavvandede sandstrand, som gør badebyen særdeles populær blandt børnefamilier. I Fuengirola finder du også lækre tapasbarer, restauranter og modeforretninger, som gør byen attraktiv for enhver, der elsker en dejlig Middelhavsferie på Costa del Sol.
Prøv fx at slentre rundt i de hyggelige smalle gader, der udgår fra hovedpladsen Plaza de la Constitucion. I Fuengirola, der ligger 25 km syd for Malaga, finder du en spændende
zoologisk have med masser af eksotiske dyr og sjove aktiviteter for børn.
Mageløse Marbella
Marbella hører til de eksklusive feriesteder på Costa del Sol. Her kan du være heldig at spotte de kendte tv- og filmstjerner på fortovsrestauranterne, beundre en rød Ferrarie og en klassisk Jaguar eller bare gå en tur på lystbådehavnen Puerto Banus, som er fyldt med enorme luksusyachter. Marbella tilbyder også en lang række eksklusive modeforretninger og natklubber. Strandene i feriebyen er gratis.
Picassos dynamiske fødeby
Den verdensberømte kunstmaler Pablo Picasso blev født lige her i den travle og dynamiske havneby Malaga, som er den største by på Costa del Sol. I dag kan du både besøge kunstmuseet Museo Picasso de Malaga og Picassos fødehjem, når du rejser til Malaga. Ellers er Malaga meget mere end blot en lufthavnsby. I Malaga finder du bl.a. gode strande, det enorme borgkompleks Alcazaba og et helt suverænt natteliv.
Bestil rejse til Malaga med fly og hotel
Alhambra og Granada
Det helt store hit i Granada på Costa del Sol er det mauriske mesterværk Alhambra, som ligger i den nordøstlige del af byen. Alhambra-borgen ligner noget fra 1001 nats eventyr med et magisk brug af lys, vand, rum og en overflod af sirlige ornamenteringer. Rejser du til Alhambra kan du fortabe dig i timevis i de sirlige ornamenteringer, tronsalene og gårdhavernes skønhed, men husk at reservere dine billetter på forhånd, da Alhambra altid er populær blandt turister. I selve Granada kan du også besøge de arabiske bade El Banuelo, det arkæologiske museum eller Iglesia de Santa Ana.
Toldfrie varer og udsigt til Nordafrika
Når du står på toppen af den enorme godt 400 meter høje Gibraltarklippe i den sydligste del af Costa del Sol, kan du nyde udsigten til Nordafrika, der ligger på den anden side af Gibraltarstrædet. Gibraltar har været engelsk kronkoloni siden den spanske arvefølgekrig i begyndelsen af 1700-tallet.
Når du rejser hertil i dag, finder du derfor et toldfrit område med masser af turister, pubber, fish’n’chips og forretninger. Gibraltar er i øvrigt også tilhørssted for en lille koloni af de haleløse – og meget frække – Gribraltaraber, der er de eneste vildtlevende aber i Europa. Sagnet fortæller, at det engelske herredømme vil ophøre den dag, hvor den sidste Gibraltarabe dør.
5 anderledes oplevelser, når du rejser til
Costa del Sol (Solkysten)
- Mijas – besøg den idylliske hvide landsby, der ligger højt oppe på en bjergside. Her kan du kun komme rundt til fods eller med æseltaxa.
- Ronda – byen ligger usædvanligt smukt og dramatisk på et klippefremspring. Ronda er et must, når du rejser til Costa del Sol.
- Marbella – et de mest eksklusive feriesteder i Europa. Se om du kan spotte en kendt. Heldigvis er strandene stadig gratis.
- Tag en dagtur til den eksotiske havneby Tanger i Marokko.
- Tarifa – et sandt paradis for surfere på Costa del Sol.
Billeje på Costa del Sol (Solkysten)
FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige
billeje, når du rejser til Costa del Sol i
Spanien. Du kan derfor nemt og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil på Costa del Sol