Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Costa del Sol

Læs mere om rejser til Costa del Sol

Linksgolf i sol og varme
Rejsetips indsendt af:
Jesper Wiberg
Marbella
13. maj 2011

Linksgolf i sol og varme

Costa del sol er stadig synonymet på Costa del golf. Kvalitet fornægter sig aldrig, og støt og roligt har kystens baner sat priserne ned og ned efter eksplosionerne i priser for 5 år siden, kvaliteten er steget i takt med priserne er faldet.
I dag kan du spille nogle af de bedste baner for omkring 400 kr. Og mange tilbyder pakkeløsninger med hoteller og fly.

Kysten er fyldt med små golfperler til golfere på alle niveauer, de fleste baner har mellem 4 – 6 teesteder, så du kan vælge præcis den udfordring der passer dig.

Men lad mig da komme med en af mine favoritter:

Alcaidesa Links Golf Resort (billed):

Vil du opleve at spille en link type bane, findes der kun én i hele Spanien, men sikken én.

Beliggenhed
Alcaidesa ligger fantastisk centralt, kun 15 min. fra Gibraltar´s lufthavn og tæt på Sotogrande, med alle dens pragtfulde golfbaner. Den er nem at komme til, uanset om du kommer fra nord eller syd, tag A7 og drej fra ved Km. 124.

Banerne
Alcaidesa har 36 huller. Der er beliggende spredt over hele resortet. Alcaidesas flagskib – Alcaidesa Links – blev bygget i 1992 og den nye Heathland blev bygget i 2007.
Den meget berømte golfdesigner Dave Thomas, har designet begge baner og begge baner er parate til at tage imod de store turneringer, som man forventer i fremtiden.

Links Golf Course
Denne pragtfulde golfbane er 5846 meter fra hvid tee, 5613 meter fra gul tee og 5020 meter fra rødt teested.
Hul 1 starter ved klubhuset og hul 18 slutter ved klubhuset. Vi var 4 spillere der skulle vurdere denne bane og vi var enige om at denne bane kunne man sagtens gå. Vi var ualmindelig heldige med vejret, det blæste kun 15 km. i timen. Det kan imidlertid være en barsk oplevelse, hvis det blæser meget som det tit gør der. De 18 huller er beliggende med 2 km helt ned til vandet og med udsigt over Gibraltar og Afrika. Banen er rimelig let, hvis det er stille vejr men kan være meget svær hvis det blæser.

Heathland Golf Course
Banen er en del længere end sin storebror, fra hvidt teested 6373 meter, fra gult 6047meter og fra rødt teested 5272 meter. Denne bane ligger i flere plateauer og der er på alle huller fantastisk udsigt. At spille denne bane er et mix af forskellige typer golfbaner, dog med brede fairways. Denne bane vil blive bedre med årene, men konklusionen af disse to golfbaner er at de er meget anderledes end andre baner på kysten.

Vær opmærksom på at Heathland Golf Course er umulig at gå, så hvis man ønsker dette skal man spille linksbanen.
Når man spiller Heathland skal man stoppe på broen imellem hul 11 og hul 12 og nyde synet af den formidable udsigt over bjergene, Middelhavet og Gibraltar. Jeg har spillet banerne flere gange og vil råde golfere til at se på vejrudsigten. Det blæser altid meget mere her end andre steder og det er ingen fornøjelse at spille i dårligt vejr.

Klubhus – restaurant
Alcaidesas nye klubhus er beliggende imellem de to golfbaner, beliggende på det højeste sted, så man også her har en fantastisk udsigt.
Klubhuset som er 3000 kvm. indeholder proshop, omklædnings faciliteter, restaurant, møderum til banketter og lignende. Der er plads til mere end 500 personer til møder og mere end 200 personer til spisning i restauranten. I forbindelse med klubhuset ligger en fantastisk drivingrange i to etager, med 72 selvstændige bokse. Dertil kommer 200 kvm. proshop med salg af alle de kendte mærker. Rundt om klubhuset er der 150 parkeringspladser.

læs om kystens baner på www.cheapgreenfee.com

Greenfees til ca halv pris.

Aktiviteter
Golf
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til
Costa del Sol

Hoteller på Costa del Sol
Rejser til Costa del Sol
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.