Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Gran Canaria

Læs mere om rejser til Gran Canaria

Balito Beach på Gran Canaria - En dejlig overraskelse.
Rejsetips indsendt af:
Finn Frederiksen
Aalestrup
31. jan. 2010

Balito Beach på Gran Canaria - En dejlig overraskelse.

Lidt om Balito Beach hotel, omgivelserne og rejsetips fra Gran Canaria.
Balito Beach hotel med Puerto Rico i baggrunden.
Balito Beach hotel med Puerto Rico i baggrunden.

Balito Beach hotel

Vi tog til Canaria øerne i januar og havde nu bestilt gennem FDM Travel og ikke som tidligere gennem de store rejsebureauer. Det blev både billigere og vi fik nogle fantastiske værelser på Balito Beach lige ned til vandet - som man ellers skulle betale ekstra for hos de "store".

Der er på stedet opvarmet pool og et dejligt pool-område, og på hovedbygningen er der en stor solterasse med jacuzzi. En OK restaurent, og et lille mini marked.

Vi var lidt usikre på kvaliteten af hotellet, idet der på internettet findes mange modstidende opfattelser, og da vi ankom og fik anvist værelser på nederste etage, var vi også bange for at være blevet placeret i et hul. Stor var vores glæde da vi åbnede terassedøren og kiggede direkte ud på vandet. Og der var sol fra midt formiddag og til skønneste solnedgang. Værelserne i hovedbygningen 113 - 117 er absolut de bedste.

Hotellet er af ældre dato, men ser ud til at blive løbende vedligeholdt. Og rengøringen er også OK.

Omgivelserne lige ved hotellet er ikke særligt prangende, men selv hotelområdet er pænt og rent. Og der kan ikke bades i havet ved hotellet.
Et skib i solnedgangen. Billedet er taget fra terassen, hvor vi hver aften nød den smukke solnedgang
Et skib i solnedgangen. Billedet er taget fra terassen, hvor vi hver aften nød den smukke solnedgang

Ud at se...

Ca. 10 minutters gang fra hotellet er det store ferie-resort Anfi del Mar, hvor der er adskillige restaurenter, sandstrand, indkøbsmuligheder og meget mere. Fra stranden ved Anfi del Mar er der mulighed for at leje både, jetski mm.

Ud for Balito Beach er der et busstoppested. Mod vest er der bus til Puerto Rico og Puerto Mogan og mod øst er der bus til Arguinegin, Mas Palomas, lufthavnen, Las Palmas og Palomito Park. Der er 3-4 busser i timen, og transporten er billig, hurtig og effektiv.

Vi tog bussen til markederne i Puerto Mogan (hver fredag) og Arguinegin (hver tirsdag).

Puerto Rico og Arguinegin er ca. 1 times gang fra hotellet. Til Puerto Rico kan man gå langs vandet, men det er en lidt besværlig tur. Til Arguinegin er der derimod en fin promenade langs vandet hele vejen.
Stranden neden for Balito Beach består af store lava klippeblokke. Man kan her nyde skumsprøjtet fra
Stranden neden for Balito Beach består af store lava klippeblokke. Man kan her nyde skumsprøjtet fra

Rejsetips

1) FDM Travel har ikke bustransport med. Så vi bestilte hjemmefra en minibus via denne hjemmeside: taxigrancanaria (EUR 75 for hele bussen hver vej). Men man kan evt. søge på Google: taxa gran canaria. Så kommer der en række links til forskellige taxaselskaber og nogle med on-line booking. Det forløb smertefrit. En chauffør ventede i lufthavnen, og vi blev afhentet til aftalt tid på hotellet.

Ved hjemrejsen skal man beregne 2 timer til check-in og sikkerhedskontrol og evt. mere på de store rejsedage.

2) Offentlig bus er ikke ret dyrt. F.eks. kostede en billet fra Balito Beach til Puerto Rico EUR 1.20 og lidt mere til Puerto Mogan.

3) Puerto Rico er desværre plaget af aggressive sælgere - især i butikkerne ved havnen, som ikke går af vejen for at gribe fat i folk. Vi tilbragte kun kort tid i byen og vi kommer ikke igen.

Kommentarer til rejsetips om Gran Canaria

Svar til Erik Andersen

25/08 2012 Finn Frederiksen
Vi var to familier - ialt seks personer, så en enkelt bil kunne ikke gøre det. Desuden er det væsentlig lettere at bruge den lokale bus i stedet for at skulle lede efter parkeringspladser.

Vi sparede ca. kr. 4000 ved at vælge FDM løsningen.

Hilsen
Finn

http://www.taxigrancanaria.com/

09/02 2012 Erik a
Jeg undrer mig over at I har betalt en minibus for transport lufthavn - hotel og retur, mere end I skulle have betalt for en bil i en hel uge med fri kilometer. Jeg savner også at høre hvad I gav for hotellet gennem FDM ?
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til
Gran Canaria

Hoteller på Gran Canaria
Rejser til Gran Canaria
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.