Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Las Palmas

Gran Canarias varierede mikroklimaer og vegetation gør, at øen er en lille verdensdel i sig selv. Her finder I bjerge, ørken og tropiske skove forbavsende tæt på hinanden. Det er endda ikke unormalt at ligge i solen på stranden med sneklædte bjergtinder i baggrunden.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Shopping i Las Palmas

Las Palmas kan prale af at være en rigtig god by, hvis I er til shopping. Her er alt fra overdækkede markeder til indkøbscentre. Tag fx til Avenida Mesa Y Lopez, hvor det velrenommerede stormagasin El Corte Ingles ligger. Vecindario har et stort indkøbscenter med en biograf mens gågaden Calle Triana byder på klassikere som Zara og Marks & Spencer.
Det lækre spanske køkken

Det lækre spanske køkken

Giv jeres smagsløg en oplevelse fx på en af de autentiske tapasbarer i San Fernando. Spis friskfanget fisk og skaldyr i Agaete eller prøv Papas Arrugadas, en kanarisk delikatesse. Øens klima gør, at her er både lækre, eksotiske frugter og et hav af fisk lige ud for kysten.
En dag på stranden

En dag på stranden

Maspalomas er måske Gran Canarias mest populære strand, især i sommerhalvåret. På de vulkanske sandstrande ved Playa de San Agustin er der en fredelig atmosfære. Playa del Ingles er et festfyrværkeri af vandsportaktiviteter som fx surfing og Puerto Rico Beach siges at være øens mest solrige.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til i hjertet af Las Palmas på Gran Canaria ved moleanlægget Santa Catalina. Herfra er der kun en kort gåtur ind til byens centrum.
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.