FDM travel er specialist på rejser til Malaga. Vores Malaga-specialister har testet en stor del af Malagas hoteller, og vi udbyder kun kvalitetshoteller med høj kundetilfredshed og lave priser. Book en sikker feriesucces her.
Malaga - en god start på Andalusien
Priseksempler på 1 uges rejser til Malaga
Priserne er med fly (tirsdag-tirsdag) og hotel.
Fra København
12.06-19.06 fra 2.573,-
19.06-26.06 fra 2.374,-
26.06-03.07 fra 2.704,-
03.07-10.07 fra 3.346,-
10.07-17.07 fra 3.346,-
17.07-24.07 fra 3.592,-
24.07-31.07 fra 3.435,-
|
Fra Billund
12.06-19.06 fra 3.238,-
19.06-26.06 fra 3.216,-
26.06-03.07 fra 3.236,-
03.07-10.07 fra 3.722,-
10.07-17.07 fra 4.141,-
17.07-24.07 fra 4.275,-
24.07-31.07 fra 3.930,-
|
Hvad er inkluderet i disse priser?
Onlinepriser er pr. person med fly t/r inkl. skatter/afgifter og 7 nætter i dbl.vær. på et Godt køb-hotel.
Transport mellem lufthavn og hotel er ikke inkluderet.
Prisen er sidst opdateret 26.03.2012 kl. 07.45.
Malaga er en rigtig god start for din rejse til Andalusien uanset om du er til badeferie på den populære Solkyst, ønsker at udforske naturreservaterne som fx Montes de Malaga, opleve sherrylandet eller vil besøge nogle af de hyggelige kystbyer øst for Malaga. Du må også huske at opleve, hvad Malaga har at byde på, inden du rejser videre.
I Malaga har du utallige museer at vælge mellem, bla. Museo Picasso Malaga (Picasso blev faktisk født i Malaga i 1881). Du bør også se borgkomplekset Alcazaba, der er Málagas absolutte største seværdighed og borgen Castillo de Gibralfaro med en pragtfuld udsigt over byen. Du kan også slappe af ved en af strandene og blive kølet af i havet, hvis varmen bliver for meget.
Festival, tapas og vin
Du skal selvfølgelig have lidt at styrke dig på, mens du går på opdagelse i og omkring Malaga. Melder sulten sig, kan du næsten ikke komme uden om tapas. Det er et perfekt måltid, hvor du kan slappe af og smage på lige hvad du har lyst til af spanske specialiteter. Det hele skal selvfølgelig nydes med et glas vin eller en kold cerveza (øl). Malaga har også nogle af Spaniens bedste kager og gode variationer af is. Er du til fest og farver, så er du kommet til det rigtige sted. Nattelivet i Malaga er simpelthen suverænt. Rejser du til Malaga i august, har du også mulighed for at deltage i den farverige ”Sommer Festival” (Feria de Verano), som er Andalusiens største.
Alcazaba – en rejse tilbage i tiden
Borgkomplekset er Malagas vartegn og vil uden tvivl være en af de oplevelser, du vil huske, når du rejser til Málaga. Borgen har mere end 1.000 års historie at fortælle dig. Turen dertil fra Malagas centrum er i sig selv hele turen værd. Du kommer gennem et smukt landskab med en enestående udsigt ud over Malaga og havnen. Tæt ved indgangen til Alcazaba ligger det romerske amfiteater. Inden for fæstningsmurerne kan du slentre rundt i dit eget tempo og suge alle indtrykkene til dig. Højdepunktet for mange, er det arkæologiske museum. Bag Alcazaba ligger resterne af en 700 år gammel maurerborg. Vejen dertil går gennem flotte haver og du har en skøn udsigt ud over området.
Museer i Malaga
Det historiske område fylder ikke meget i byen, men alligevel har du omkring 20 spændende og meget forskellige museer at vælge mellem, når du rejser til Malaga. Der er alt fra Picasso museet, Marine museum til forskellige andre kunstmuseer.
Find din strand i Malaga
Du behøver ikke at tage langt, hvis du vil finde en strand, når du rejser til Malaga. Malaga har flere at vælge mellem. Du kan vælge de livlige strande i byen som fx La Malagueta og Pedregalejo. Her er du omgivet af strandcaféer og restauranter. Lidt uden for Malaga har du fx Guadalmar stranden. Gå en tur langs stranden og nyd det dejlige klima. Prøv evt. kræfter med nogle af de mange vandsportsaktiviteter.
Shopping i Malaga
Når du rejser til Malaga finder du alle de kendte mærkevareforretninger og store varehuse. Det historiske område i Malaga er nok det bedste sted at gøre et godt fund. Her er mange gågader med små butikker, og så kan du kombinere shopping med seværdigheder, da det hele ligger side om side.
Tæt på Malaga
Botanisk have
Kun 5 km uden for Malaga ligger den botaniske have La Concepción. Det er en skøn, grøn oase, som du kan besøge året rundt. Haven er omkring 150 år gammel og den smukkeste tropiske have i Spanien og en af Europas bedste.
Club LaCosta Marina Del Sol
Med en skøn beliggenhed ved kysten og i gåafstand til...
Se mere og bestil her
Solkysten
Du skal ikke langt uden for Malaga, før den ene badeby efter den anden dukker op. Solkysten Costa del Sol er indbegrebet af badeferie med badebyen Torremolinos som en af de mest kendte. Den har tiltrukket solglade rejsende i flere årtier. Den ligger omkring 10 km sydvest for Málaga. Lidt længere mod sydvest dukker badebyen Benalmádena Costa op. Og sådan fortsætter det. Fælles for dem alle er lange strandpromenader med fristende fiskerestauranter, indbydende sandstrande med masser af vandsportsaktiviteter og ikke mindst et herligt pulserende natteliv på de utallige barer og diskoteker.
Rejser du med børn, er Solkysten også et sandt eldorado. Enorme vandlande med udfordrende vandrutsjebaner som fx Kamikaze, der er Europas største, er et sikkert hit hos både børn og voksne. Du kan også besøge fx Crocodile Park Torremolinos, Tivoli World og en Marina Park eller bare nyde strandlivet.
Læs mere om rejser til Costa del Sol
Romantiske Ronda
Ønsker du lidt afveksling fra strandene i Malaga, vil det være oplagt at besøge Ronda. Det er en af Andalusiens mest romantiske byer med en dramatisk beliggenhed på toppen af et klippefremspring. Ronda gemmer også på en af de kendteste og ældste tyrefægtningsarenaer i hele Spanien.
Gibraltar
Du kan se faktisk se hele vejen til Nordafrika fra toppen af Gibraltarklippen. Det er stadig en engelsk kronkoloni og du kan gøre nogle rigtig gode indkøb, da området er toldfrit. Turister flokkes dertil og var det ikke for det herlige klima og de "vilde aber", kunne du godt tro, at du befandt dig i
England. Overalt er der pubber og fish’n’chips mellem de mange butikker.
Billeje i Malaga
FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige
billeje i Malaga. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Malaga