Her kan du bestille dit fly til Malaga i Spanien. Vælg din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg fly”. Så vælger du blandt de bedste og billigste priser på fly til Malaga.
Lufthavnen i Malaga
Når du kommer med
fly fra Danmark til Málaga lander du i
Airport Málaga. Lufthavnen ligger ca. 8 km vest for Malaga, og er trods sine bare 2 terminaler Spaniens fjerde største lufthavn med 10 mio. passagerer om året.
Transport til og fra Malaga lufthavn
Bus
Lufthavnsbussen er egentlig bybus nr. 19. Den afgår hver halve time fra stoppestedet udenfor ankomsthallen i Terminal 2. Herfra kører den direkte ind til Málaga Centrum. Transporttid ca. en halv time.
Tog
Lufthavnstoget ind til Málaga by kører hver halve time fra stationen bagved Terminal 2's parkeringsplads. Husk at købe din billet, inden du stiger på toget. Transporttid ca. 12 min.
Taxa
Taxaer er der masser af udenfor ankomsthallen. Der køres efter taxameter, og prisen varierer derfor alt efter, hvor du skal hen. Derudover skifter tariffen alt efter tidspunkt på døgnet. Bemærk, at der er en lufthavnsafgift udover taxameter-prisen. Transporttiden til Málaga er ca. 15 min.
Billeje
Endelig har du også mulighed for
billeje, så der står en bil klar til dig, når du ankommer til Málaga lufthavn. Málaga Lufthavn har et stort udvalg af udlejningsselskaber, men det kan anbefales at booke din bil hjemmefra, da billeje er populært blandt turister i Málaga.
Søg billeje i Málaga
Find de billige fly til Málaga
Normalt finder du de billige fly til Málaga, hvis du ikke rejser på de mest populære rejsedage som typisk er fredag (udrejse) og søndag (hjemrejse). Hvis du i stedet søger fly på ugens øvrige dage, vil du ofte få dit fly til en lavere pris. Hvis du er fleksibel med hensyn til dine rejsedatoer, så prøv at søge fly til Málaga på forskellige datoer. Prisen på fly svinger nemlig ofte meget fra dag til dag. Bestil dit fly til Málaga i god tid og finder du en god pris, så skynd dig at slå til. De billige fly bliver ofte solgt hurtigt. Prøv at indtaste din rejseperiode i søgeboksen og klik "Søg fly". Så vælger du blandt de bedste priser på fly til Málaga.
Prisen på fly til Málaga er inklusive skatter og afgifter
De totalpriser, som vi viser dig på fly til Málaga i vores fly bestilling, er altid inklusive alle skatter og afgifter. Det betyder,
at du undgår overraskelser i form af ekstra gebyrer, når du bestiller dit fly til Málaga hos FDM travel.
Vælg flyselskaber og direkte fly til Málaga
Foretrækker du til et bestemt flyselskab, så har du mulighed for kun at søge fly til Málaga fra det pågældende selskab. Du har også
mulighed for udelukkende at søge på de fly, der flyver direkte til Málaga uden mellemlandinger.
Malaga som feriedestination
Tag fly til Málaga - hovedby i den spanske region Andalusien - og få svaret på næsten enhver drøm, du måtte have til en ferie. Her på den spanske solkyst finder du både byferie, solferie, badeferie og aktiv ferie. Du kan i løbet af selv en kort ferie nå at få stimuleret alle dine sanser. Kunst og natur for synet, musik og underholdning for ørerne, historien for hjernen og den vidunderlige sydspanske mad og vin for smag og duft. Selv den mere ukendte shoppe-sans kan til fulde blive tilfredsstillet. Málaga er også en yderst børnevenlig feriedestination, hvor børn er meget velkomne og kan nyde de mange børne-attraktioner som vandlande, forlystelsesparker og museer.
Og så må du ikke glemme det vigtigste: Vejret! Málaga kan lidt over 6 måneder om året byde på temperaturer over 20∞ C, masser af sol og dejlig varmt badevand i Middelhavet. Dette kan kun inspirere dig til at gøre brug af de kilometervis af lækre sandstrande, der dækker hele
Costa del Sol.