Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Mallorca

  • Mmmmh for Mallorca!

    Vinderrejsetip September 2013
    (Bedømt af 66 personer)
    18.09.13: Kristina Fie Jensen
    Trods øens turistede omdømme – har vi haft en helt igennem fantastisk ferie på den spanske ø.
    Med op til 40 grader det meste af ugen har vi både været med taxa, på gå ben og lejet bil.
    Se hele rejsetippet
  • Sejltur på havet - Mallorca

    (Bedømt af 4 personer)
    22.06.13: Karl Jehnen
    Hvis du er i Puerto Pollensa og ønsker en sejltur så prøv båden Esmeralda. Jeg gav 40 euro for 4 timer med drikkevarer og frokost og vi sejlede ud selvom vi var kun 2 gæster.
    Se hele rejsetippet
  • Skøn familieferie på Mallorca

    (Bedømt af 6 personer)
    21.06.13: Lisbeth Friis-Jensen
    Vi (mand, datter, svigersøn og 3 børnebørn) lejede i 2012 et hus, 14 dage, i Port de soller. Det blev en af de bedste ferie vi har haft.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Mallorca

Rejsetips af samme forfatter

Vi kigger ud over stranden i Porto Christo
Rejsetips indsendt af:
Hvidovre
9. sept. 2008

Paradisiske naturhavne på Mallorca

Med udsigt over Cala Ferrera og en lejet bil med aircondition blev vi inspireret til at udforske flere af de skønne naturhavne (cala'er). Dem kan vi godt anbefale.
Balkonhygge med udsigt over Cala Ferrera
Balkonhygge med udsigt over Cala Ferrera

Cala Ferrera - et godt udgangspunkt

Vi boede på Playa Ferrera appartment hotel og det var en glædelig overraskelse at gå ind i lejligheden og ud på balkonen og se udsigten over bugten og klipperne. Lige nedenfor vores balkon var en trappe ned til stranden, som var dejlig og børnevenlig - og meget godt besøgt (i starten af september).
Med til hotellet hører også 3 swimmingpools: En mellemstor, en rigtig stor med bar og en børnepool. Vi havde booket online både fly og hotel og bil her hos FDM.
Cala Figueras venstre kløft
Cala Figueras venstre kløft

Cala Figuera - ægte idyl

Med temperaturen langt over 30 grader midt på dagen var det skønt at tage en tur i bilen. Ud og se noget af Mallorca. Vi havde læst om Cala Figuera og tog derfor dertil.
Vi kørte først mod centrum (med GPS), men så kørte vi tilbage og fandt et skilt mod Porto (en blind vej) og kørte så langt vi kunne og var heldige at en p-plads netop blev ledig.

Mod højre kunne vi se ud til havet og selve havneindgangen. Mod venstre kunne vi se de 2 kløfter (små canyons), hvor de gamle fiskerhuse ligger op ad klippesiderne. Det er muligt at gå en tur rundt langs vandet inde i de 2 kløfter, men det nåede vi desværre ikke. Det vil vi afsætte tid til næste gang... Til gengæld spiste vi frokost på en af restauranterne med udsigt over hele herligheden.

Cala Mondrago - det rene bountyland

Mondrago er en nationalpark eller i hvert fald en fredet naturpark, men vi fandt skilte til Cala Mondrago og vores nysgerrighed var vakt.
Først kom vi til en rundkørsel udsmykket med en stor klipklap sandal i sten. Turen dertil var dernæst gennem smalle veje med tørmure på begge sider og marker med magre får, der stod og fik skygge under figentræerne.

Så nogle hoteller/resorts og endelig var vi ved selve cala'en, som åbenbarede sig som en stor bugt med fin sandstrand og 2 restauranter. Den længst mod højre serverede bl.a. en glimrende tallerken med blandede grillede fisk.
På højre side ligger naturparken med skyggefuld pinjeskov og på venstre side er der klipper med en sti rundt til en lidt mere fredfyldt sandstrand og videre endnu. Her kan man snildt nyde og udforske hele dagen.
Havnen i Porto Colom
Havnen i Porto Colom

Flere hyggelige naturhavne

Vi var også i Porto Petro, Porto Colom og Porto Christo. Som alle var byer omkring skønne naturhavne. Alle steder kan du bade og shoppe og sidde under en parasol med et lille glas og en tapasret og bare inhalere udsigten over det smukke blå vand og de gamle, fine bådhuse.
Cala Estancia og Purobeach
Cala Estancia og Purobeach

Sidste cala - lige ved lufthavnen

Vi skulle aflevere bilen hos Hiper tæt ved lufthavnen. Fik det timet forkert og var pludselig i alt for god tid. Men så var der et skilt til Cala Estanzia og der tog vi ned og blev ikke skuffede. Dejlig strand og en sidste dukkert fra klipperne ved den mondæne Purobeach restaurant, der også var et besøg værd.

Vi blev slet ikke færdige med Mallorca, den fantastisk dejlige ferieø har så meget spændende at byde på. Så nu er vi i gang med at planlægge næste tur, hvor vi bl.a. skal op og køre i bjergene ved Soller, Deia og Valldemossa.

Kommentarer til rejsetips om Mallorca

Mallorca

07/05 2009 Lis Bruun
Det er nu 3. gang vi skal holde ferie på Mallorca og man kan simpelthen ikke få nok af denne dejlige ø. Det er bestemt heller ikke sidste gang vi skal udforske øen, der har så meget at byde på. Lej en bil og man kommer nemt rundt på øen. Det er forholdsvis billigt at leje bil - vi gav 670,- for 3 dage eksl. benzin. Befolkningen er noget det sødeste og mest gæstfri jeg længe har mødt. Jeg kan varmt anbefale at dit næste rejsemål går til Mallorca - jeg er aldrig blevet skuffet på nogen måde.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Mallorca

Ferieboliger på Mallorca
Rejser til Mallorca
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.