Vi har været på Mallorca mange gange - skønne børnevenlige strande og med især den skønne ca. 12 km lange promena som ender ved lystbåde havnen i Alcudia og især Alcudia by med marked i alle gaderne og byen er også skøn om aftenen med lækker spisesteder og hyggelige gader med lys overalt.
Vores børnebørn elsker at være på stranden, hvor vandet er lige tilpas både til de små og store børn med dejlige badebroer og så alle de fisk, som kommer helt tæt på når man smider brød til dem.
En køre tur i lejet bil eller med bus er en oplevelse for sig selv - da øen blomstrer helt vildt om sommeren og der er mange skønne steder rundt på øen - og man må ikke snyde sig selv for et besøg i Palma by for bl.a. at se den smukke katedral.