Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Spanien

Rejser til Menorca

Menorca er en stille udgave af Mallorca og perfekt, hvis du skal på ferie med familie og venner. Vi har udvalgt en række ferieboliger, hvor du får masser af kvalitet for pengene. Bestil din rejse til Menorca her.

Menorca – enestående natur og turkisblåt vand

Menorca

Menorca har levet en diskret tilværelse i skyggen af Mallorca. Det kan du nyde godt af, hvis du foretrækker en stille ø med smuk natur og levn fra en fantastisk kultur. Menorca lokker med den smukkeste kyststrækning med utallige badevige og bugter med turkisblåt vand og en spektakulær natur, der bliver gjort et stort stykke arbejde for at beskytte.

Menorca tilbyder noget for de solhungrende, der ønsker en stilfærdig daseferie og for dem der går efter en mere aktiv ferie. Du kan opleve Menorca på cykel- og vandreture eller til hest. Du kan hoppe i det indbydende Middelhav på en snorkel eller dykkertur og blive vidne til det farverige undervandsliv.

Eller hvad med en sejltur, hvor du kan finde en strand, du kan have helt for dig selv. Rejs til Menorca med din bedre halvdel, venner eller hele familien og få skønne rejseminder for livet.
Maó på Menorca

Maó – den lille hovedstad på Menorca

Maó eller Mahón er Menorcas lille historiske hovedstad med et herligt miks af ny og gammel arkitektur. Byen har en af verdens dybeste naturhavne, som flere lystsejlere og krydstogtsskibe nyder godt af.

Ved havneområdet ligger flere gode restauranter og hvis det er shopping du leder efter, så er afstandene korte, så du kommer hurtigt ind til indkøbsgaden C. Hannover.
Aftensstemning i Maó/Mahon på Menorca
Hvis du vil lære lidt om Maós historie, bør du bruge et par timer på Museu de Menorca, der ligger i et smukt gammelt kloster fra 1500-tallet. Lige uden for Maó finder du fortet Es Castell. Det er hovedbygningen for militærets museum, der ligger spredt ud på flere adresser.
PrimaSud Apartments
Beliggende få minutters gang fra stranden....
Se mere og bestil her

Ciutadella – den gamle hovedstad på Menorca

Den tidligere hovedstad oser af atmosfære i den gamle bykerne. Her ligger gaderne så tæt, at det er en kunst at bevæge sig rundt med bil. På Ciutadellas store plads Pl. Des Born, kan du nyde friskfanget fisk, på en af de mange fiskerestauranter
Udsigt ud over Fornells på Manorca

Fornells – en lille fiskerby på Menorca

De dominerende farver i den vidunderlige lille fiskerby Fornells er hvid og blå. I Fornells står de smukke hvide huse i skarp kontrast til bugtens dybblå klare vand. Flornells ligger ned mod havnefronten, der løber langs bugten og danner en rolig naturhavn. Her kan du boltre dig med alle mulige forskellige vandsportsaktiviteter om sommeren.

Du kan også nyde Menorcas specialitet Caldereta de Langosta (hummersuppe), på en af de mange restauranter.
Lækre strande på Menorca

Menorcas strande - hvidt sand og turkisblåt vand

Badeguderne har med løs hånd tildelt Menorca stribevis af strande. De fleste og bedste ligger på sydkysten. Forskellen på strandene på nord- og sydkysten er omgivelserne. I nord ligger klipper helt ned til stranden, der er forholdsvis lidt vegetation og sandet er mørkere.
Tramontana Park
Beliggende i Playa de Fornells, på Menorcas nordlige kyst...
Se mere og bestil her
På sydkysten er sandet klart og hvidt og danner en skarp kontrast til det krystalklare turkisblå hav. Nogle af strandene ligger lidt utilgængeligt, så de kun kan nås til fods eller via vandvejen.

Rejser du med børn og- eller er du til vindsurfing, så er fx stranden ved den lille kystby på østkysten, Es Grau, en mulighed. Find et kort over Menorca, og gå efter ”Cala”, så er du godt på vej til en strand.
Menorcas monumenter

Historiske monumenter på Menorca

Menorcas fortid kan skimtes alle vegne, med de mange karakteristiske monumenter og ruiner fra talayot-perioden som man egentlig ved forbavsende lidt om. Der er talayotaer, navetaer og taulaer med hver deres særpræg.

Taulaerne er stenblokke i t-form i 2-3 meter højde, navetaerne er stenblokke stablet i aflange skibsforme og endelig talayoter, der menes at have fungeret som vagttårne.

Menorca for de aktive

Vandring på Menorca
Vandring
Der passes godt på naturen på Menorca, da øen er udnævnt til et særligt naturområde og under UNESCOs beskyttelse. Det gør Menorca oplagt til skønne vandreture, så kridt skoene og kom tæt på naturen. Stier og gamle veje er strøget ud over hele øen, og i dag er den 400 år gamle rute Cami de Cavalls åbnet.

Ruten er mere end 200 km lang, men du kan selvfølgelig nøjes med at vandre en del af den. Da det højeste punkt er under 400 meter, behøver du ikke at være bjergvant og de fleste kan kaste sig ud i det.
Vandsportsaktiviteter på Menorca

Vandsport

Er du en rigtig vandhund, kan du boltre dig med en masse vandsportsaktiviteter. Du kan leje havkajakker, lære at sejle eller hvad med at leje en båd ved en af de større marinaer, og tage familien ud til en dejlig dag langs kysten.

Windsurfing er fantastisk populært på Menorca også om vinteren, da tramuntana vinden oftest giver de bedste betingelser.

Dykning og snorkling har været og er populært. Sigtbarheden er oftest eminent, så det farverige marineliv kommer virkelig til sin rette. Du har også mulighed for vragdyk som fx Malakoff og Francisquita.
Cykling på Menorca

Cykling

Lej en cykel, pak en frokostkurv og nyd Menorcas smukke natur med klippefyldte strækninger, små fiskelandsbyer med hvidkalkede huse, historiske monumenter og meget mere. Et oplagt mål er fx nordspidsen af Menorca Cap de Cavalleria. Der er ikke mange stigninger, så hele familien kan være med.

Shopping på Menorca

Mahón-osten produceres på Menorca
Som alle andre steder i Spanien, er der masser af god shopping på Menorca. Der er selvfølgelig de sædvanlige mærkevare- og souvenir butikker. De farverige markeder med friskfanget fisk- og skaldyr samt frugt- og grønt er helt sikkert et besøg værd. Søger du efter noget helt specielt for Menorca, så prøv den specielle Xoriguer gin. Den laves på druer i stedet for korn, og så tappes den på de specielle terrakotta dunke.

Du bør også prøve Mahón-osten, der faktisk er kendt over alt i Spanien. Den produceres fx på gården Sant Patrici, hvor du kan overvære hele produktionen. Endelig er der den enkle og klassiske avarca sandal, der stadig laves i hånden. De 100 % originale sandaler er forsynet med et ”Avarca de Menorca” mærkat, der er garanti for de er fra Menorca og at kvaliteten er i top.

Billeje på Menorca

Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser på Menorca i Spanien. Du kan nemt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil på Menorca

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Menorca

Se liste med alle ferieboliger i Menorca
Denne side er udskrevet d. 27. maj 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/mallorca/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.