Turprogram i kort udgave

Download program som PDF

Download program som PDF

Prisinformationer

Rundrejsen inkluderer
  •  Dansk rejseleder
  •  Flyrejse København - Colombo t/r 
  •  Skatter og afgifter
  •  En overnatning på hyggelig, enkel teltcamp i delt dobbeltværelse
  •  Øvrige hoteller er 3 & 4 stjernede i delt dobbeltværelse
  •  Udflugter, safarier og entreer jf. program
  •  Transport undervejs
  •  Lokale chauffører og lokalguider
  • Helpension dag 2-9 
  • Morgenmad dag 10-13


Rundrejsen inkluderer ikke
  • Tillæg for enkeltværelse, pr. person 4.990 kr. 
  • Visum til Sri Lanka (bestilles online inden afrejse USD 35, pr. okt. 2016)
  • Fakturagebyr, 125 kr.
  • Afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rejseforsikringer - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører, beregn ca. 400-450 kr.
  • Øvrigt der ikke nævnt under “Rundrejsen inkluderer”

Flere rundrejser

Læs mere om

Hvis du drømmer om et paradis med brede, hvide sandstrande, frodig natur med elefanter, leoparder og andre vilde dyr samt en gæstfri befolkning med en årtusinde lang historie, så er Sri Lanka svaret på dine drømme. Øen er en guldgrube af oplevelser, her er noget for alle sanser. Farver, dufte, smag og lyde blander sig i en fascinerende cocktail af indtryk. Religioner, traditioner og portugisiske, hollandske og engelske koloniherrer sørger for en usædvanlig rig kulturhistorie.
Sri Lanka er en rundrejse uden sidestykke, som vi afslutter med et par afslappende dage på de blændende hvide sandstrande på øens sydlige del. Du kan forlænge strandopholdet med nogen dage, hvis du har brug for en rigtig dase-ferie.
Maksimum 24 deltagere.
Fra 16.990 kr.

pr. person i dobbeltværelse for 14 dages rundrejse inkl. fly, udflugter, hoteller, helpension (dag 2-9), morgenmad dag 10-13 og dansk rejseleder.

Dag 1
Dag 1

København

Udrejse til Colombo
Vi mødes i Københavns lufthavn, hvor vores færd begynder. Midt på eftermiddagen flyver vi med den store Airbus 380 via Dubai med Emirates mod Sri Lankas hovedstad, Colombo.

Forplejning på den oversøiske flyrejse er inkluderet
Dag 2
Dag 2

Ankomst til Sri Lanka

Negombo er Sri Lankas vigtigste fiskerby
Negombo og Chilaw
Vi lander i Colombo om morgenen. Når formaliteter og afhentning af bagage er vel overstået, starter vores første indtryk af den skønne ø. Vi forlader Colombo og kører mod nord til Negombo, hvor vi holder en god pause. Byen er præget af mange kirker og andre religiøse symboler med en overvægt af katolikker. Vi besøger den lokale fiskerlandsby. På stranden kan man ofte se fisk, der ligger til tørre, og der er mulighed for at dyppe tæerne i vandet. Medbring evt. badetøj.

Efter en lang nat i flyet bliver det rart at slappe af på vores hotel. Vi indkvarterer os på hotellet i Chilaw, hvor der bliver tid til afslapning resten af eftermiddagen. Vi spiser aftensmad på hotellet, bagefter er det nok tiltrængt med en god nats søvn.

Forplejning på fly, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 3
Dag 3

Chilaw/Wilpattu/Habarana

I Wilpattu-parken kan vi være heldige at se leoparder
Elefanter, fugle og krybdyr
Efter morgenmaden tjekker vi ud fra vores hotel. Fra Kalpitiya krydser vi den hollandske bugt i båd og midt på dagen ankommer vi til Gangewadiya. Her bliver vi mødt af en flok jeeps, der tager os med ind i den spændende nationalpark Wilpattu.

Frokosten indtager vi inde i parken, hvorefter eventyret venter. På en spændende safari rundt i parken holder vi udkig efter elefanter, krokodiller, bjørne, slanger og andre krybdyr samt masser af farverige fugle. Er vi meget heldige, kan vi også få et glimt af en leopard.

Sidst på eftermiddagen forlader vi nationalparken igen og først på aftenen når vi frem til Habarana, hvor vi bliver indkvarteret på hotellet.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 4
Dag 4

Habarana/Polonnaruwa/Sigiriya

Løvepoterne bevogter indgangen til Sigiriya-templet
Ruinby og klippefæstning i den kulturelle trekant
I dag skal vi se de historiske byer Polonnaruwa og Sigiriya, der begge hører til blandt Sri Lankas absolutte top-seværdigheder.
Efter en velfortjent morgenmad hopper vi op på cyklen (gode mountain bikes, inklusiv hjelm) og kører gennem de smukke landområder til det ældgamle ruinkompleks, Polonnaruwa, hvor vi skal tilbringe den første del af formiddagen. Der er også mulighed for at blive kørt, hvis man ikke vil cykle.

I det 11. århundrede blev Polonnaruwa hovedstad for de indiske Chola konger, der erobrede denne del af øen. De arkæologiske fund er mange og overvældende og overordnet set meget velbevarede. Polonnaruwa har nogle af Asiens største stupaer, der ligger mellem ruinerne af den engang så mægtige by. En stupa er et helligt buddhistisk monument til opbevaring af Buddhas relikvier. Området er domineret af en enorm sø, Parakramas hav, opkaldt efter Sri Lankas mest elskede konge.

Bagefter gør vi stop ved et træskærerværksted, hvor vi kan se arbejderne fremstille unikke håndlavede figurer, og hvor der også bliver tid til at købe nogle af de mange smukke masker, figurer, skåle og meget mere, der bliver produceret.

Efter frokost fortsætter vi turen på fire hjul og kommer til et af øens mest spektakulære steder: Sigiriya-stenfortet eller Løveklippen, som den også kaldes. Den fantastiske stenformation knejser hele 180 meter op over den omgivende jungle.

Igennem historien og kampene om magten på Sri Lanka har diverse kongedømmer på forskellig vis forsøgt at etablere sig sikkert og uindtageligt. I 500-tallet trak en af øens mere farverige figurer, Kong Kashyapa I, sig tilbage fra nordvest og etablerede sit befæstede palads på toppen af den enorme klippe ved Sigiriya. Omkring fortet har den almindelige by ligget, og det er fascinerende at forestille sig, hvordan stedet har set ud i sin storhedstid. I dag kan vi stadig se haverne, voldgravene og løvens poter, der vogter indgangen til selve stenfortet.

Vi skal op på toppen af fortet og nyde udsigten. Rækker kræfterne ikke, kan du selvfølgelig blive nede og tage et afslappet afbræk, mens resten af gruppen klatrer mod toppen. Vi skal op ad flere end 1.000 trin, og på vejen op bliver vi mødt af 1500 år gamle og velbevarede kalkmalerier – De Himmelske Jomfruer. Sigiriya er så storslået et syn, at det næsten er umuligt at fatte, før man ser det med sine egne øjne.

Tilbage på hotellet skal vi nyde en cocktail baseret på kokossaft, inden vi sætter os til middagsbordet.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 5
Dag 5

Habarana/Dambulla/Matale/Kandy

Vi besøger Det Gyldne Tempel i Habarana
Krydderihaver og hindutempler
Vi forlader Habarana og sætter kursen mod Kandy. Inden vi kommer så langt, skal vi besøge det gyldne tempel i Dambulla, der forståeligt nok er på UNESCOs verdensarvliste.
Denne arkæologiske perle er en af øens allerstørste seværdigheder, som man kun kan blive imponeret over. Templet består af fem stengrotter udhugget til perfektion med buddhistiske motiver og relieffer, hvoraf den ældste del kan dateres tilbage til ca. 200-100 f.Kr.

Templet er over 2.000 m2 stort og hjemsted for bl.a. 150 statuer., hvoraf den største er imponerende 14 meter høj. Læg mærke til de livstro vægmalerier, der følger konturerne i bjerget så fint, at man næsten skulle tro, det var malet på stof.
Det er muligt at komme helt op på toppen af templet, hvorfra vi i godt vejr kan se den omgivende jungle og Sigiriya-stenfortet.

I Matale besøger vi en krydderihave, hvor vi både skal se, hvordan krydderierne dyrkes samt får et indblik i, hvordan de anvendes i den traditionelle urtemedicin den dag i dag. Efterfølgende spiser vi en typisk srilankalsk frokost.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Kandy, hvor vi tjekker ind, inden vi bliver vidne til et danseshow med forskellige udgaver af lokale danse.
Dagens aftensmad bliver indtaget ”på gaden” på en lokal restaurant i følgeskab med en øl fra et lokalt bryggeri.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 6
Dag 6

Kandy

Tuk-tuk er et meget udbredt transportmiddel i Sri Lanka
Junglehovedstad og Tandens Tempel
Kandy er en hyggelig by, der ligger smukt omgivet af bjerge, sø og jungle. Byen var hovedstad fra 1600-tallet og forsvarede sig igennem 300 år mod de hollandske og portugisiske sømagter. I 1815 faldt byen til briterne, men den har bevaret sin oprindelige position som centrum for den singalesiske kultur og pilgrimssted for buddhister. Mange af de gamle myter, traditioner og skikke bliver holdt i live af områdets aktive og meget venlige folk.

På cykel ser vi nærmere på byen og hører om de forskellige kongers kampe mod indtrængende europæere. På en lokal restaurant spiser vi frokost.

Om eftermiddagen skal vi besøge templet med det mærkelige navn Tandens Tempel, der ligger ved en sø på kanten af regnskoven. Navnet kommer af, at en af Buddhas tænder efter sigende bliver opbevaret her, forsvarligt lukket inde i et gyldent skrin. Ifølge legenden var det en indisk prinsesse, der gemte tanden i sit hår og smuglede den med til Sri Lanka. Under besøget i templet bærer vi hvidt tøj - arme, skuldre og knæ skal være tildækkede. Turen tilbage til hotellet foregår på tre hjul – i de berømte såkaldte tuk-tuk’er, som er små trehjulede scootere.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet
Dag 7
Dag 7

Kandy og tog til Nuwara Eliya

Vi kører med toget til Nuwara Eliya gennem teplantager.
Forbi temarker til Nuwara Eliya
Igen i dag skal vi prøve et nyt transportmiddel. Denne gang tager vi toget, som midt på dagen afgår mod Sri Lankas højest beliggende by, Nuwara Eliya (1889 m.o.h.). Rejsen går forbi klukkende vandfald og smukke teplantager, der strækker sig så langt øjet rækker som et grønt tæppe, der blander sig med de tågede skove i bjergene.

Mens de lokale børn og teplukkere vinker til os i forbifarten, nærmer vi os et lille stykke af det gamle England, Nuwara Eliya, der er hjertet af Sri Lankas teproduktion. Byen er omgivet af bjerge og temarker og er i dag et populært bjergresort. Mange af de gamle britiske kolonibygninger er stadig flot bevarede med originalt bindingsværk og rosenhaver. Frokosten i dag er en let, medbragt frokost, som vi spiser ombord på toget.

Når vi har tjekket ind på hotellet, er der tid til at gå rundt i den romantiske by. Klassiske sten- og bindingsværkshuse minder om en engelsk landsby, og selv klimaet ligner det engelske med mere fugt og kølige temperaturer. Her findes sågar både en galop- og en golfbane. En tur forbi The Hill Club og i Victoria Park kan anbefales. Området er også kendt som Sri Lankas køkkenhave, da klimaet er meget velegnet til at dyrke løg, gulerødder, salat og meget andet, som vi finder på de mange grøntsagsmarkeder rundt omkring på øen.

Morgenmad, let medbragt frokost og aftensmad er inkluderet
Dag 8
Dag 8

Nuwara Eliya og Udawalawe

Vi besøger en teplantage og lærer om Ceylonte.
Te-lektion og elefantbørnehjem
Noget af verdens bedste te kommer fra Sri Lanka og er kendt som Ceylonte. På en fabrik, bygget af englænderne, kan vi lære om processen, der får forvandlet de grønne teskud til de sorte, krympede og krøllede blade, som vi kender fra den klassiske engelske sorte te.

Vi kommer også ud i temarkerne og lærer, hvordan teen skal plukkes. I den vilde natur kan teplanterne blive op til 20 meter høje, i temarkerne er de 1-1,5 meter, så de teplukkende kvinder kan nå at plukke topskuddene. Der bliver naturligvis også lejlighed til at smage og købe nogle af de lokale varer.

I Udawalawe besøger vi et elefantbørnehjem. Her tager man sig af små elefantunger, der er blevet efterladt i junglen. Elefantbørnehjemmet er en del af det nationale beskyttelsesprogram, hvor formålet er at hjælpe forladte og forældreløse elefantbabyer med henblik på at kunne gøre dem i stand til at klare sig selv i naturen, når de er blevet lidt større. Det er en rigtig god oplevelse at besøge stedet. De ”små” unger bliver fodret med sutteflasker og lærer at klare sig selv, inden de bliver sendt tilbage til junglen.

Kun få hundrede meter fra elefantbørnehjemmet indkvarterer vi os på et safari ressort, der ligger i en stor junglelignende park. Hotellet er meget miljøvenligt og lægger bl.a. vægt på at genanvende vandet. Ud over en udendørs swimmingpool råder hotellet over et fitnessrum, snookerbord m.m.

På novemberafgangen bor vi to nætter i Udawalawe i en teltcamp, der ligger i smukke omgivelser. Vi bor i luksuriøse telte med eget bad (koldt vand) og toilet samt en lille veranda. Campen er konstrueret med respekt for og i harmoni med naturen, men tilbyder de fleste moderne faciliteter som fx Wi-Fi og ventilator. Om aftenen indtager vi middagen under åben himmel.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
Dag 9

Udawalawe

Elefanter er det store trækplaster i Udawalawes nationalpark
Elefantsafari
Vi fortsætter med at se på elefanter i dag, denne gang i deres naturlige omgivelser. Efter en tidlig morgenmad kører vi til Udawalawe National Park, hvor vi skal på elefantsafari.

I små, åbne biler kører vi ind i parken, der dækker et areal på omkring 300 km2. Her er der gode chancer for at se elefanter i både ensom majestæt og i små og store familieflokke. I alt bor der omkring 500 elefanter i nationalparken, der i det hele taget er meget rig på dyr. Mange af dem kan man se omkring de to store søer, Udawalawe Reservoir og Maw Ara Reservoir, som tiltrækker dyrene i de tidlige morgen- eller aftentimer.

Hvis vi er meget heldige, kan vi også se et glimt af leoparder og læbebjørne. Parken rummer desuden en mase farvestrålende fugle såsom påfugle, næsehornsfugle, ellekrager og biædere, så det er en særdeles god ide at have et godt kamera med på dagens udflugt.

Midt på dagen kører vi tilbage til hotellet, hvor vi spiser frokost. Resten af dagen kan du slappe af med en god bog, eller du kan udforske den omkringliggende natur på egen hånd.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 10
Dag 10

Udawalawe/Galle/Unawatuna

Galle er en velholdt koloniby.
Fortet i Galle
Fra Udawalawe kører vi mod Sri Lankas sydvestlige kyst til den gamle koloniby Galle, der var den primære eksporthavn og faste holdepunkt på sejlruterne til Østasien under portugisisk og hollandsk styre.

Under briterne blev Galles vigtighed nedtonet, da Colombo blev udbygget til den vigtigste havneby. Galle har dog i dag til stadighed eksport af plantageprodukter som gummi og te. Byen har også en række fine klostre og naturligvis bygninger fra de tre koloniherrers tid, fx det gamle hollandske fort fra 1663, det gamle postkontor, en over 350 år gammel kirke og mange andre charmerende kolonistilsbygninger.

Vi går en tur i de gamle gader og suger indtrykkene fra vores europæiske forfædres pompøse og selvsikre livsstil til os. Vi spiser frokost i Galle, inden vi kører de få km til Calamander Unawatuna Beach, hvor vi skal bo de næste tre nætter. Værelserne vender mod haven. Hotellet ligger direkte ud til stranden, som er en af Sri Lankas bedste. Her kan vi slappe af og lade de mange indtryk bundfælge sig, mens vi tager en dukkert i havet eller en tur i poolen. Der er flere restauranter, en kaffebar og en almindelig bar, så der er rigeligt med muligheder for at få stillet sulten og slukket tørsten.

Morgenmad er inkluderet
Dag 11
Dag 11

Unawatuna - Fridag på stranden

Strand og palmer ved Unawatuna - det er nærmest paradisisk.
Ekstra udflugt – hvalsafari kr. 400,- pr. person
Hele dagen er fri til afslapning. Tag på stranden eller snup en tur i poolen. Der er heller ikke langt til Galle, hvis du vil købe lidt med hjem til dem derhjemme eller hvis du vil en tur på café. Rejselederen står naturligvis også til rådighed med gode ideer og forslag.

Du kan også tage med på en spektakulær ekstraudflugt. Ud for Sri Lankas sydkyster har havet en helt speciel temperatur og sammensætning, der gør vandet ideelt for verdens største dyr – blåhvalen. I turbåde sejler vi ud fra kysten og kigger efter disse enorme dyr, der boltrer sig i bølgerne. Vi kan også være heldige at se kaskelothvaler og delfiner m.m. Chancerne for at se disse prægtige dyr er bedst i perioden november til april, uden vi kan garantere noget. Turen starter tidligt om morgenen, hvor der er størst mulighed for at se hvalerne. Udflugten koster kr. 400,- pr. person og gennemføres ved min. 10 deltagere.

Morgenmad er inkluderet.
Dag 12
Dag 12

Unawatuna - Fridag på stranden

Sandstrandene ved Unawatuna indbyder til en tur i bølgerne.
Sol, sand, strand og vand
I dag er programmet som i går – der er dømt total afslapning. Læs en god bog i skyggen, hop i havet eller poolen og bare nyd livet og de tropiske omgivelser. Hotellet tilbyder en lang række muligheder for aktiviteter både på landjorden og til vands, såsom beach volley, badminton og bordtennis samt kajak og stand up paddling for bare at nævne et par af mulighederne. Dykkerglade gæster kan snorkle ved et nærliggende koralrev.

Morgenmad er inkluderet.
Dag 13
Dag 13

Colombo og hjemrejse

Colombo er præget af kontraster
Byrundtur og hjemrejse
Vi tjekker ud fra Calamander Unawatuna Beach efter morgenmaden og kører til Colombo, hvor vi tager på en kort byrundtur i den dynamiske by.

Vi ser en blanding af det moderne og det traditionelle liv. Blandt andet skal vi se byens fort, der i dag er forretningscentrum med brede boulevarder og moderne bygninger. I skarp kontrast ser man de smalle, snoede gader og de traditionelle bygninger i det gamle distrikt, Pettah. Vi ser strandvejen - hvor de velhavende bor, universitetet og nogle af byens kirker, buddhistiske templer og muslimske moskeer.

Vi spiser aftensmad, inden vi kører til lufthavnen og tjekker ind til hjemrejsen.

Morgenmad er inkluderet.
Dag 14
Dag 14

Hjemkomst

Midt på dagen lander vi i København efter to intense ugers fantastiske oplevelser.
Prisinfo
Prisinfo
Påfugle er almindelige i Sri Lankas nationalparker.
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København - Colombo t/r
  • Skatter og afgifter
  • To overnatninger i hyggelig, enkel teltcamp i delt dobbeltværelse (8. nov.)
  • En overnatning i 2-stjernet hotel i Nuwaru Eliya (20. feb.)
  • Øvrige hoteller er 3 & 4 stjernede i delt dobbeltværelse
  • Udflugter, safarier og entreer jf. program
  • 3 afslappende dage ved stranden i Unawatuna
  • Transport undervejs
  • Lokale chauffører og lokalguider
  • Helpension dag 2-9
  • Morgenmad dag 10-13
Prisen inkluderer ikke
  • Tillæg for enkeltværelse, pr. person kr. 4.990,-.
  • Visum til Sri Lanka (bestilles online inden afrejse USD 35, pr. okt. 2016)
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, 125 kr.
  • Afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rejseforsikringer - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører, beregn ca. 400-450 kr.
  • Øvrigt der ikke nævnt under “Rundrejsen inkluderer”
  • Forlængelse af rejsen ved Unawatuna, 4 nætter. På forespørgsel.
I den sydlige, centrale del af landet er der bjergrigt og teproduktionen ses overalt.
I den sydlige, centrale del af landet er der bjergrigt og teproduktionen ses overalt.

Sri Lanka - Østens paradisø

8.-21. november 2017: 16.990 kr. Emirates / garanteret afrejse
23. januar - 5. februar 2018: 18.990 kr. Emirates / garanteret afrejse
20. februar - 5. marts 2018: 18.990 kr. Emirates
6.-19. marts 2018: 18.990 kr. Emirates

Prisen er pr. person i dobbeltværelse for 14 dages rundrejse inkl. fly, udflugter, hoteller, helpension (dag 2-9), morgenmad dag 10-13 og dansk rejseleder.


Antal deltagere: Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere

Kontakt din rundrejsespecialist på telefon 70 11 60 11
 
eller skriv til os på
rundrejser@fdm-travel.dk


 

Denne side er udskrevet d. 23. september 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/asien/rundrejse-med-rejseleder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.