Lad os gøre din ferie bedre

Rejsetips indsendt af:
Torben
Tune
19. juni 2009
En anderledes ferieoplevelse i Sverige

En anderledes ferieoplevelse i Sverige

Sidste sommer i august gik vores ferie til Sverige og Norge i bil og vi overnattede i hytter. Vi oplevede en masse smuk natur - bl.a. sne langs fjeldvejene. På vejen retur mod Danmark stoppede vi ind i Karlstad. På turistkontoret fandt vi en folder om vores anderledes ferieoplevelse.

Märbacka - forfatteren Selma Lagerlöfs fødehjem

Ca. 50 km nordpå ligger Märbacka - forfatteren Selma Lagerlöfs fødehjem.
Familien mistede Märbacka og mange år efter købte hun gården tilbage for bl.a. de penge hun tjente på sit forfatterskab.

Den eneste mulighed for at se Märbacka er en rundvisning med guide. En ung kvinde (måske en studerende) fortalte så levende og spændende om Selma Lagerlöf og om hendes mest berømte bog Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige, som de fleste danskere jo også kender eller har hørt om.
Straks efter hjemkomsten til Danmark, gik jeg på biblioteket og lånte Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige, og senere flere af hendes bøger. Senest Paradisfuglen, om hendes liv og med hendes meget smukke takketale til Nobelkomiteen for prisen.
En anderledes ferieoplevelse, fordi en guidet rundvisning i en svensk forfatters hjem fortsat kan optage mig, nu næsten et år efter turen. Jeg vender helt sikkert tilbage en anden gang.

Jeg vil varmt anbefale en tur til Märbacka. På en dagstur kan det nås, men der er meget at se i området, så tag en overnatning eller 2 - campinghytterne i Karlstad kan anbefales. Læs gerne bogen Paradisfuglen inden afrejsen.

Kommentarer til rejsetips om Sverige

Niels Holgersen

19/11 2009 Finn Sørensen
Ad omveje, arvede jeg en oprindelig udgave af Selma Lagerlöfs roman. Ikke bare den forkortede version, som mange kender i dag, men et tykt murstensbind, hvor hun har samlet de myter og fortællinger, som udgør kulissen for Niels Holgersens færd, op gennem Sverige.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mail-adresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til Sverige

Hoteller i Sverige
Rejser til Sverige

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Sverige

Læs mere om rejser til Sverige

Rejsetips af samme forfatter

Denne side er udskrevet d. 23. november 2014 fra
http://www.fdm-travel.dk/rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.