Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Sverige

  • Forlænget weekend i Karlskrona

    (Bedømt af 7 personer)
    Sverige er et land, som de fleste danskere ofte ikke giver den rejsemæssige opmærksomhed, som landet faktisk fortjener.

    På trods af, at vores naboland mod øst ligner Danmark på mange måder er det alligevel et land, der har mange interessante byer og historiske seværdigheder, der kan gøre os klogere på landet hinsidan.
    Se hele rejsetippet
  • Mini ferie i Gøteborg

    26.10.15: Preben Pedersen
    Hvad med Gøteborg i Sverige, spurgte kæresten mig om, da vi vurderede hvor vi lige skulle ta´ på en miniferie.
    Vi havde ingen kendskab til byen udover vi vidste der, i sommerperioden, er forlystelsen Lisaberg.
    Se hele rejsetippet
  • Sommer i det sydsvenske

    (Bedømt af 24 personer)
    Hvem siger man behøver at rejse langt væk for at få nye oplevelser?

    Blot en halv times togtur fra København, så er man i Malmø, der er Skånes største by og den tredjestørste by i Sverige.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Sverige

I fængsel i Falun i Sverige
Rejsetips indsendt af:
Bjarne B. Svendsen
Ringsted
17. sept. 2008

I fængsel i Falun i Sverige

I Dalarne i Sverige ligger byen Falun, der er et utroligt spændende rejsemål. Et af højdepunkterne er den gamle kobbermine, der i dag er åben for publikum, hvor der også er udstillinger og biograf.

I fængsel i Falun i Sverige

Nogenlunde midt i Sverige godt 600 kilometer fra Helsingborg ligger Falun i Dalarne. Her kan man komme i fængsel - ganske vist mod behørig betaling. Til gengæld får man lejlighed til at indsnuse vaskeægte fængselsstemning i det nu nedlagte fængsel, hvor man kan leje en celle med to senge for godt 400 kroner pr. nat.

Fængslet blev bygget i midten af forrige århundrede og fungerer nu som vandrerhjem, men på en sådan måde, at der er lagt vægt på at bibeholde en stemning af fængsel. Blandt andet smækker døren til ens celle (læs: værelse) med et autoritært slam, og med gitteret foran vinduet er det næsten svært ikke at ønske sig en fil, hvis ikke det havde været fordi den tunge nøgle havde befundet sig på den indvendige side af døren. Og for yderligere at fodre fantasien kan man læse om fortidens fanger på fængselsgangen eller kigge forbi det lille fængselsmuseum i samme bygning.

Vandrerhjemmet ligger lige midt i den gamle by på adressen Villavagen 17 - Falun, Sverige og er i øvrigt moderne udstyret med alt, hvad man forventer af et moderne vandrerhjem.

Men tro nu ikke, at en tur til Falun handler om at komme i fængsel. Slet ikke. Den smukke gamle by er kendt for sine gamle kobberminder, der daterer sig ca. 1000 år tilbage. Indtil 1700-tallet kom langt over halvdelen af Europas kobberproduktion herfra og gav det økonomiske fundament for Sveriges stormagtsstatus. Det er også herfra den velkendte svensk-røde farve stammer. Den er et biprodukt fra kobber-produktionen. Byens helt unikke kulturhistorie er med andre ord hele turen værd.

Kobberindvindingen er ganske vist forlængst ophørt, men tilbage er kobberminen - nu som museum, der med sine mange minegangene fortæller den dramatiske historie om datidens kobberindvinding og betydningen for Sverige. Minegangene er åbne for publikum. Udstillinger og biograf på museumsområdet fortæller om datidens minedrift.

Efter en tur i kobberminerne venter en ligeså markant oplevelse i selve byen Falun. Der er tale om en smuk gammel by - der ligesom kobberminen er optaget på UNESCOS verdensarvsliste på grund af den velbevarede kulturhistorie, som byen byder sine gæster. Blandt andet finder man velbevarede arbejdertræhuse med flere hundrede år på bagen godt indpakket med alt det, vi opfatter som svensk stemningsfyldt hygge. Og der er naturligvis et museum med masser af kobber. Afgjort også et besøg værd.

Peger feriepilen mod nord til broderlandet Sverige, så tænk Falun ind i ferieplanen. På grund af byens store betydning for Sverige i historisk perspektiv og på grund af de usædvanligt spændende oplevelser i byen og nærområdet, er byen næsten et "must."
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til Sverige

Ferieboliger i Sverige
Rejser til Sverige
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.