Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Stockholm

  • Fra lufthavn ind til Stockholm

    (Bedømt af 7 personer)
    27.10.11: Thea Frank
    der er ca. 42 km. fra luthavnen til centrum og der er vi i DK vandt til at det kan betale sig at tage toget.
    Se hele rejsetippet
  • Stockholm til vands

    FDM travel - Marketing projektleder
    (Bedømt af 2 personer)
    07.06.11: Gitte Skou
    Ofte står man fra landsiden og ser ud over den smukke svenske skærgård. Men det kan stærkt anbefales også at se byen fra vandsiden - selv med fuld fart på!

    Stockholm er altid et besøg værd.
    Se hele rejsetippet
  • På cykel i Stockholm og omegn.

    (Bedømt af 2 personer)
    13.05.11: Inga Primdahl
    En forlænget weekend i Stockholm fra den 6.maj til den 9.maj 2011. Netop den weekend hvor vejret skiftede til fantastisk lunt forårsvejr. Første dag opsøgte vi turistinformationen og blev her bekendt med systemet "Stockholm City Bikes" og det gjorde turen til noget helt særligt.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Stockholm

Rejsetips af samme forfatter

Oplev en ægte skærgårdsidyl på Möja udenfor Stockholm
Rejsetips indsendt af:
Viveca Andersen
Morud
6. feb. 2009

Oplev en ægte skærgårdsidyl på Möja udenfor Stockholm

En gang kunne man læse på en reklameplakat ombord på skærgårdsfærgerne: ”Det burde være en menneskeret, at mindst én gang i livet få lov til at sejle i Stockholms skærgård”. Der er utallige grunde til, at dette udsagn er rigtigt. Jeg vil prøve at beskrive øen og dens oplevelsesmuligheder for at give andre lyst til at besøge ”et smultronställe”. Smultron er svensk og betyder skovjordbær. Men for at give udtrykket mening, er det nødvendigt at forklare, at det betyder et sted (ofte lidt afsides) med stor værdi for den fortællende.

Möja

Möja er en ø i Stockholms mellemste skærgård. Den har en spændende historie og har været beboet siden vikingetiden. I midten af 1500-tallet var der 11 gårde, men 1719 brændte russerne det hele. Det eneste der var tilbage, var det lille kapel. I slutningen af 1700-tallet revs det, og man byggede den kirke der ligger der i dag. Befolkningen levede hovedsagelig af fiskeri indtil starten af 1980. I gamle dage roede man ind til Stockholm med sin fangst for at sælge den på torvet. Det var noget af en bedrift, når man tager afstanden i betragtning. I dag tager samme strækning 2 timer og 45 minutter med en relativt hurtigsejlende færge! Möja er et skønt sted, der har en genuin skærgårdsatmosfære.

Øen har en ca. 10 km lang grusvej, og ud med den ligger 5 små ”landsbyer”, alle med hver sin charme. Möja er 6660 m lang og 3680 m bred. Der bor omkring 280 mennesker på øen om vinteren, og det er mellem dem, man kan finde ejerne til de få biler der er. At der er så få biler beror på, at der ikke er mulighed for at tage sin bil med ombord på færgen. Om sommeren ”vokser befolkningen”, der er adskillige huse som kun bebos den tid af året. Möja er et populært mål for ”bådfolket”, derfor ligger der mange både af forskellig slags i lystbådehavnene. Det hele er med til at gøre ”Sommersverige i skærgården” til noget specielt.

Transport

Der er flere måder at komme til Möja: Cinderella-færgerne som afgår fra Strandvägen www.stromma.se/sv/Skargard/Cinderellabatarna/Dagsutflykter/Moja Du kan spise ombord, der er både restaurant og cafeteria. Man kan vælge en sejltur i skærgården og ”bare” blive ombord, måske spise godt og nyde skærgården gennem vinduet eller fra dækket. Men der er også den mulighed, at tage den tidligste færge ud til Möja, stå af og få nogle timer på øen før man sejler hjem om aftenen med den sidste afgang. Vedr. tider se sejlplan. Sejltid til Möja fra Stockholm 2,5-3 timer. Waxholmsbolaget www.waxholmsbolaget.se Lidt på samme måde som Cinderella men ikke restaurant (kun cateteria).

Overnatning – indkøb - restaurantbesøg

Hvis man vil lade skærgårdsbesøget blive til mere end et endagsbesøg, er der flere muligheder. Der er både vandrehjem, hytter og Bed&Breakfast. Husk at bestille i god tid, der bliver hurtigt ”udsolgt”. www.mojaturistinfo.se De fleste tager til Berg, som er den største ”landsby”. Her er mulighederne for at handle bedst. Du kan gå et lille stykke til ”Sommarstället” ved lystbådehavnen ”Kyrkviken”. Her kan man både nyde deres hjemmebag eller spise mad. Eller blive ved ”ångbåtsbryggan” som den store ”bådebro” hvor færgen lægger til kaldes. Her er der også en restaurant, men den har kun åbent lørdag-torsdag kl. 12-18. I ”landsbyen” Ramsmora er der ”Wikströms Fisk” som er en vidunderlig fiskerestaurant. Ejeren Rune Wikström fisker selv, og hans kone Inga-Lill og datter Stina tilbereder de dejlige retter. Man kan også købe (især røget) fisk i en lille butik ved restauranten.
Der er meget at se i Möja hembygdsmuseum
Der er meget at se i Möja hembygdsmuseum

Hvad skal man se?

Kyrkviken (lystbådehavnen) Gå en tur og indsnus atmosfæren. Der er i højsæsonen mange forskellige både at se. Kyrkan (kirken) Den gamle trækirke fra 1768 er et besøg værd. Ud over at opleve en ægte skærgårdskirke kan man se et flot votivskib og 8 smukke oliemalerier. Kirkegården fra 1755 er også interessant. Det er spændende at gå rundt og læse på gravstenene. Åbent (sommertid) ma.-fr. kl. 13-15 og lø. kl. 12-14Hembygdsmuseet (hjemstavnsmuseet) Her får du et godt indblik i skærgårdsliv i gamle dage. Museet består af 3 små bygninger som indeholder møbler, tøj, brugsgenstande, og redskaber både til fiskeri og husholdning. Åbent (sommertid) onsdag, lørdag og søndag 13.30-16.00
Udsigt fra Vårkasberget
Udsigt fra Vårkasberget

Gå op på ”Vårdkasberget” som den klippe kaldes, hvor Vårdkasen står. En vårdkase består af brænde stablet op som en indiansk tipi med en tjæretønde på toppen. Vårdkasen er hul, så den danner et opholdsrum til ”kasvakten”, den mand der passede kasen. Vårdkasar blev i gamle dage opført på høje klipper i passende afstand hele vejen ind til Stockholm. Vårdkasen antændtes for at advare befolkningen, men også for at mobilisere de væbnede styrker, når/hvis man i skærgården fik “øje på” fjenden. Dette var selvfølgelig fra før ”telefonens tid”. I dag står vårdkasen bare som et mindesmærke. Vårdkasberget er et dejligt sted at sidde og se ud over de omkringliggende øer. Noget meget specielt er, at gå derop lige før solopgang. At sidde der og se solen stå op og øen ”vågne” omgivet af duften fra havet, kan ikke beskrives, det skal opleves!
Det er dejligt at ligge på de varme klipper eller stå med en fiskestang og vente på bid
Det er dejligt at ligge på de varme klipper eller stå med en fiskestang og vente på bid

Hvad skal man lave?

Cykle og vandre Der er muligt at leje cykler flere steder både i Berg og en af de andre de andre ”landsbyer” (Ramsmora). Men man kan selvfølgelig også ”bare tage sine travesko på”. Der er mange stier ud over den store grusvej. Turistforeningen er ved at mærke stierne, så det er lettere at finde rundt.Bad Hvis man er nødt til at have en sandstrand for at gå i vandet, er Möja ikke et godt sted. Det er en klippeø, og derfor skal man kunne lade sig glide ned i vandet direkte fra klipperne. Det er for det meste dybt vand med det samme, så at kunne svømme er en nødvendighed. Der er dog nogle få steder hvor det er lettere at få sig et bad i havet. Et af stederne hedder ”Solvik” (spørg i Turistforeningens bod efter vej). Her er der en lille sandstrand og klipper. Padle i kajak Der er også mulighed for at leje en kajak. www.mojahavskajaker.se En forunderlig måde at se skærgården på. At komme tæt på hav og natur og stille bevæge sig mellem øer og skær. Guidet tur Der er diverse ture at vælge mellem (se opslag i Turistforeningens bod eller på hjemsiden). Der er f.eks. en rolig tur på vejene, for dem der ikke vil gå så hurtigt, en strandtur mest for børn og en tur til de 3 indsøer der ligger inde på øen. Her ligner naturen den, der er i det nordlige Sverige.Bådture Der er også diverse bådture til den yderste skærgård (se opslag i Turistforeningens bod eller på hjemsiden). Fiske Der er tilladt at fiske overalt fra Möjas kyst (og også fra de mange omkringliggende øer) med håndholdt fiskeudstyr.

Möja dansbana I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900, blev det almindeligt, at de unge opførte et ”trægulv” på en flad klippe. Dette blev et samlingssted, hvor man dansede og morede sig. Senere ”kom” der vægge og tag på, så dansen kunne foregå i tørvejr. Den bygning der udgør Möja dansbana i dag er 60 år, og her er der mange aktiviteter. Først og fremmest er der selvfølgelig stadig dans i sommerperioden, som regel fredag eller lørdag. Det er varierende dansemusik og dico. Her er også biograf, foredrag og koncerter. I begyndelsen af juli er der marked, hvor der bl.a. bliver solgt husflidsarbejde og honning, røget fisk m.m. produceret på øerne. Her står ”Pizzabussen”, hvor man kan købe pizza hver dag (i sommerperioden) kl.12-20. Möja jernväg Nede ved havnen (hvor færgen lægger til) kan man nogle gange hver sommer opleve noget så specielt som et damplokomotiv! 2009 er der (ind til videre) fastlagt 2 dage (4. og 11 juli) for kørsel. http://web.telia.com/~u87105188 Jernbanen er en privatejet museumsjernbane. Total sporlængde er 100 m og dens eneste lokomotiv er damplokomotivet ”Lappen”, bygget i 1904. Det plejer at samle mange entusiaster, der står og nyder synet af “damp, røg og hylende fløjt”.
Dampskibet Storskär lægger til
Dampskibet Storskär lægger til

En kortere skærgårdstur

Hvis du synes, at besøg på Möja er for “omfattende”, men at du alligevel vil have en skærgårdsoplevelse, vil jeg anbefale at sejle med “Storskär” eller “Norrskär”, som er Waxholmsbolagets ångbåtar (dampskibe) se www.waxholmsbolaget.se i den indre skærgård. Det er en sejltur, man ikke vil glemme. Skibene er henholdsvis 100 og 98 år. Flotte hvide skibe med et fantastisk interiør bestående af lamper af messing, mørkt træ og plysbetrukne stole. Sejlturen tager lidt længere tid, men så er der “plads” til både at nyde skib og omgivelser. Du kan vælge at sejle med hele turen for at så komme tilbage til Stockholm, eller at stå af i den lille skærgårdsby Waxholm. Hvis du har Stockholmkortet eller SL-kortet, kan du gratis tage med bus 670 tilbage – det tager omkring 45 minutter (hvis du sejler, tager det 1 time og 15 minutter). I Waxholm kan du traske rundt og se de smukke gamle bygninger. Waxholm kaldes “Skærgårdens hovedstad”, fordi den helt tilbage i 1800-tallet har været knudepunkt for trafikken og livet i skærgården. Måske er du blevet sulten, så kan du gå til ”Winbergs korv & krog”, en hyggelig frokostrestaurant med venlig betjening, der ligger ved havnen lige ned til vandet. Her kan du f.eks. spise en “hamnburgare” (havneburger) mens mågerne kredser over dig på bedste skærgårdsmanér. Hvis du har tid, skal du sejle med en af taxabådene over til Kastellet, det tager max. 5 minutter. Hvis du kommer sejlende f.eks. med dampskibet ”Storskär”, kan du sige til besætningen, at du vil stå af på ”Kastellholmen”, hvor kastellet er, så sparer du den ene bådtaxatur. Udover kastellet kan du her se ”Waxholms fästningsmuseum” der omhandler øens historie fra begyndelsen af 1500-tallet. Den gang ville man bygge et forsvar, en fæstning som beskyttede Stockholm imod fjendtlige krigsskibe, bl.a. danske skibe, eftersom man var i krig med Danmark. Det var kong Gustav Vasa som omkring 1540 lod opføre “Vaxholms fästning” på klippan i Vaxholmssundet. Det blev ”fødslen” af byen Waxholm.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Stockholm

Hoteller i Stockholm Centrum
Rejser til Stockholm
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/boston/boston.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.