Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Læs mere om rejser til KwaZulu-Natal

Tur-natur i Sydafrika
Rejsetips indsendt af:
Vejle
14. marts 2012

Tur-natur i Sydafrika

Efter at have rejst et halvt år i Syd-Afrika, vil jeg prøve at beskrive nogle af mine oplevelser i et område af det nord-østlige sydafrika: Kwa-zulu natal regionen.
Regionen hvor det oprindelige zulu-folk stammer fra og hvor man kan bevæge sig rundt på egen hånd i en lejet bil.
Jeg vil anbefale, at man flyver til Durban og starter rejsen derfra.

St. Lucia

"Mind the hippo" står der på det første vejskilt vi møder, da vi kommer til St. Lucia. Ikke helt uden grund da flodhestene kommer på land efter føde, når solen er gået ned og deres sarte hud kan tåle at stige op af vandet – Flodheste er det dyr der dræber flest mennesker i Afrika om året, så af denne årsag er det absolut ikke tilrådeligt at færdes til fods efter mørkets frembrud.

Dagen bruger vi på en bådtur op af floden, hvor vi på nærmeste hold, kan se flodheste i vandoverfladen og krokodiller, der ligger og soler sig ved breden. Kaptajnen, der også er biolog, taler i et væk om alle de forskellige dyr, vi møder på vores tur, her iblandt mange forskellige sjældne fugle.

Vores aftensmad bliver, efter et tip fra en lokal mand, indtaget på st. lucia croc farm. Her opdrætter de krokodiller og slanger. Og hvis man bestiller bordet i forvejen, kan man få et med udsigt over krokodillefarmen. På restauranten serveres selvfølgelig de lækreste og helt friske krokodille-retter.
Reed ceremoni

Reed ceremoni

Hvert år i starten af september foregår reed ceremonien ved Enyokeni Palace i Nongoma, hvor jomfruer må fri til zulu-kongen. Hver landsby har nøje udvalgt de smukkeste piger som de sender af sted. Pigerne skal samle en ca. 3 meter lang bambus-stick op fra floden og gå et par kilometer med den op til kongen. Her skal de knæle foran ham og give ham sticken. Hvis han finder en af de omkring 20.000 jomfruer attraktive nok, kan han acceptere deres frieri og et bryllup kan finde sted. Hvis babuspinden knækker på vej derop, er det tegn på, at kvinden ikke er jomfru, og det kaster stor skam over hendes familie og sågar landsby.
Tur-natur i Sydafrika

Vi havde fået oplevelsen anbefalet af nogle lokale zulu´er og det var virkelig en stor oplevelse. Jeg tror kun, at vi mødte omkring 100 andre hvide mennesker, så det var absolut ikke en turistattraktion. På et tidspunkt begyndte det at regne, og jeg holdte min paraply over en frysende mand iklædt tigerskind og tilbød ham at låne min jakke. Han fortalte at det var hans far, zulu-kongen der netop var gået på scenen for at holde sin årlige tale til pigerne. Så der stod jeg med en frysende zuluprins, der kunne fortælle en masse om deres traditioner. En af tingene var bl.a. at det kun var den kongelige familie, der måtte iklæde sig tigerskind fra de truede dyr.
Bungy-jump

Bungy-jump

Hvis man ønsker at køre turen ned til Cape-town gennem Gardenrute, bør man lave et stop ved et af verdens højeste bungy-jumps fra Bloukrans Brigde, der med sine 216 meter er en ubeskrivelig oplevelse. Der er godt styr på sikkerheden, så det eneste man skal koncentrere sig om er at hoppe. Jeg havde frygtet et stort ryk når elastikken var helt udspændt, men det kom aldrig – det var en dejlig blød og fri fornemmelse. Den ældste mand der har hoppet er 96 år, så tror ikke at man kan give alderen skylden for, at man ikke vil prøve.

dykning Sodwana Bay

Sodwana Bay er et af de bedste steder i verden jeg har dykket. Et fantastisk væld af forskellige fiskearter og koraller åbner sig for øjene af en, når man dykker der. Det er enormt flot, men ikke særpræget anderledes end andre fine steder. Der hvor jeg synes, det er anderledes er pga. de mange rigtig fasinerende haj-dyk jeg har haft- Så hvis man er til den slags, kan man både møde tigerhajer, zambizies, hammerhajer og også mindre aggressive arter som rev-hajer, som man kan komme helt tæt på. Ønsker man at dykke med hajer er det på grund af sikkerhedsmæssige årsager, vigtigt at være en 4-5 personer sammen på dykket.

umfolosi game reservat

Syd afrikas ældste vilddyrsreservat, hvor jeg har oplevet "the big five" Jeg ville vælge det frem for Kryger Park, da det er et mindre areal, billigere og mindre besøgt. Reservatet har været medvirkende til, at det hvide næsehorn ikke er udryddet i dag, så det er der muligheder for at se der.

På restaurenterne serveres der forskellige vildt-retter. Jeg prøvede en spring-buk gryderet i hovedbygningen hvilket bestemt kan anbefales :-)
Hiking på Drakensbjerget

Hiking på Drakensbjerget

På Drakensberg findes der vandreruter for enhver fysisk og nogle steder kan man endda blive transporteret på hesteryg, hvis man ikke har mod på at gå selv eller ønsker en anderledes dag. Jeg vil beskrive den vandrerute, der går helt til toppen.
Tur-natur i Sydafrika

Vi havde ikke lyst til flere dages hiking med guide og overnatning i det fri, og valgte at køre så langt op af bjerget, som vi kunne. Selve gåturen varede derfor kun en halv dags tid. Der er rigtig god skiltning, så vi besluttede at gå turen uden guide. På turen skal man passere små passager, hvor en god balance er påkrævet. Der er ligeledes en tur op af en dinglende jernstige op til selve toppen, hvor der kræves en god fysisk (og gå-på-mod). På toppen går man et par km., for at komme ud til kløftekanten, hvor et kildevæld udspringer. Når man står der og kigger ud over bjergene, kan verden bare komme an
Tur-natur i Sydafrika

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til KwaZulu-Natal

Hoteller i KwaZulu-Natal
i KwaZulu-Natal
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.