Østpå til Durban
Mod øst går hovedvej N2 gennem de gamle hjemlande kun for sorte, Ciskei og Transkei, og videre til
Durban. Snup en afstikker ned til kysten og Port Alfred, en sydafrikansk mini-udgave af Venedig med små kanaler, marina og flod. Sød lille kystby for de rige med fine hoteller og restauranter. Efter East London, en kedelig storby følger Transkei, et af de såkaldt uafhængige hjemlande under apartheid. Her fik de sorte lov til at passe sig selv. Problemet er fortsat, at jorden er ufrugtbar og befolknings-tætheden høj. Men der er hyggelige landsbyer og ikke mindst billige lodger og hostels langs kysten.
DurbanVestpå mod Cape Town
Mod vest går der ikke mange kilometer, før du er på
Garden Route. Det første, du når til, er den specielle nationalpark langs kysten, Tsitsikamma, med dens bjergrige kyst, små floder og lækre vandreruter. Men også bjergene inde bagved er værd at lægge mærke til. Igen maser naturen sig på med skove, floder og dybe dale. Prøv eventuelt et bungee jump ved Bloukrans River. Det er ifølge Guiness Rekordbog, verdens højeste bungee jump på hele 216 meter. God fornøjelse. Når du er kommet til dig selv igen, fortsætter vejen mod Cape Town.
Cape TownNordpå mod Johannesburg
N10 går nordpå mod
Johannesburg og undervejs rammer du N1 ved Colesberg. På vejen passerer du Cradock og Mountain Zebra Natl. Park.
Johannesburg