Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Planlægning af din rejse til Sydafrika

Et par gode tips

Et par gode tips

Flyv til Johannesburg – og hjem fra Cape Town

Der er mere og mere almindeligt at flyve til Johannesburg og hjem fra Cape Town – eller omvendt. Rækkefølgen er ligegyldig. Det handler om, hvorvidt du først vil på storbyferie med udflugter til Kap Det Gode Håb og vinlandet – og derefter på safari – eller omvendt. En uge på safari og en uge med udgangspunkt i Cape Town er meget passende og en fin måde at se de vigtigste områder.
Den traditionelle rundrejse

Den traditionelle rundrejse

En anden mulighed er en stor rundrejse, der starter i Johannesburg og tager til Kruger National Park og videre via hyggelige dyreparker i KwaZulu-Natal til Durban. Derfra med fly til Port Elizabeth, hvor du kan leje en bil og køre via Garden Route til Cape Town.
Den store rundrejse

Den store rundrejse

Her bør du afsætte mindst en måned, gerne lidt mere, med mindre du hele tiden vil hænge i en klokkesnor og langtfra føle, at du er på ferie. 

Vores forslag til en spektakulær rundrejse starter i Johannesburg eller Cape Town. Den foregår i en lejet bil og dækker hele landet. Med start i Johannesburg går rundrejsen mod vest til Northern Cape, Kgalagadi og Augrabies Falls. Derfra fortsætter du mod syd til Cape Town. Videre ad Garden Route gennem Transkei og Wild Coast til Durban, til Zululand og dyreparkerne og endelig via Swaziland til Kruger-området. Hele turen er 4.700 km lang.
Ferie uden malaria

Ferie uden malaria

Både i Kruger og dele af KwaZulu-Natal er der malaria. Vil du køre uden om malaria-zonen, skal du ikke køre længere nordpå end til Johannesburg og dyreparkerne mod nord i Waterberg, Pilanesberg eller Madikwe. Derfra tager du tilbage til Johannesburg og flyver eller kører til Port Elizabeth eller Cape Town – afhængig af om du tager turen langs Garden Route med.
Til toppen
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/portugal/madeira/sevaerdigheder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.