Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Busan

Sydkoreas næststørste by, Busan, er porten til et fascinerende land, hvis kultur er en unik blanding af gammelt og nyt. Moderne kæmper i form af højhuse tårner sig højt op over dværge i form af gamle buddhistiske templer. Byens travle forretningskvarter står i skarp kontrast til den fredfyldte Yongdusan Park. Busan er kort sagt et mikrokosmos af Sydkorea.

Største seværdigheder

Beomeosa-templet

Beomeosa-templet stammer fra år 678 og er et af ti HwaEom-templer i Korea.

HwaEom handler om at forfølge et liv fuld af glæde og generøsitet. Beomeosa kan prale af en yndig pagode i tre etager fra det 9. århundrede og en farverig tempelhal fra 1614.

Haedong Yonggungsa-templet

Haedong Yonggungsa-templet er et af de smukkeste templer i Busan. Usædvanligt nok ligger det ud til kysten. Det skyldes at templets historie er forbundet til legenden om en stor havgudinde og templet ligger på en baggrund af barske klipper, som understreger samspillet mellem land og vand.

Fiskemarkedet Ja-Gal-Ch'i

Det travle fiskemarked Ja-Gal-Ch'i blev grundlagt af kvindelige fiskehandlere under Koreakrigen. Market er i folkemunde kendt som tantemarkedet. Her sælger de handlende et fantastisk udvalg af fisk, skaldyr og eksotiske tang.

FN-kirkegården

FN-kirkegården i Busan er verdens eneste FN-kirkegård. Den er anlagt i Busan til minde om de faldne FN-soldater, der ofrede deres liv under Koreakrigen (1950-1953).

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved havneterminalen Mipo. Herfra er der ca. 30 minutters kørsel ind til Busans centrum.
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.