Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Rejser til Andamanhavet

Vil du ligge på en stille bountystrand med en god bog eller tage på opdagelse blandt en masse paradisøer med nogle af Thailands bedste strande? Så er Andamanhavet i det sydlige Thailand stedet for dig. I bugten mellem Phuket og fastlandet og ned langs Thailands kyst, ligger store og små ø-perler tilfældigt spredt som en perlekæde der er gået i stykker. De mest kendte øer i Andamanhavet er Thailands største ø Phuket, bountyøerne Phi Phi Island, Koh Lanta og Krabi på fastlandet.

Er du frisk på eventyr, så ligger der utallige tropeøer i alle størrelser, som bare venter på at blive udforsket. Nogle er mere udviklet end andre, men alle øerne er omgivet af det azurblå Andamanhav med den ene drømmestrand efter den anden

Sydthailands ø-perler i Andamanhavet

Koh Yao - skulpturer af kalkstensbjerge

Koh Yao - skulpturer af kalkstensbjerge

Øgruppen Koh Yao med Kho Yao Yai (store lange ø) og Koh Yao Noi (lille lange ø), er en skøn blanding af frodig jungle, sandstrande så hvide, at du næsten bliver blændet og kæmpe skulpturer af kalkstensbjerge. Her bliver du belønnet med fantastiske udsigter ud over Phang Nga bugten.

På Koh Yao Noi dækker mangroveskove et stort område ved vestkysten. I skovene kan du høre gibbonabers kalden og måske møde de frække macaca-aber. Er du rigtig heldig, oplever du også de farvestrålende næsehornsfugle med det store gule næb og store havørne, der kommer svævende over dig. På Koh Yao slappes af i dit helt eget tempo.
Koh Kradan - smukkest blandt mange små uspolerede tropiske øer

Koh Kradan - smukkest iblandt små uspolerede tropiske øer

Du finder Koh Kradan ud for kysten af Trang, i den sydøstlige del af Thailand. Koh Kradan er en del af Hat Chao Mai Nationalpark, der dækker mere end 230 kvadratkilometer. Her ligger Koh Kradan blandt en smuk vifte af små uspolerede tropiske øer.

Koh Kradan er let kuperet og er uden tvivl en af de allersmukkeste øer i området. På trods af sin naturlige skønhed, er Koh Kradan stort set ukendt som turistmål. De vigtigste strande på øen er, Paradise Beach og Yang Long Beach, hvor du kan nyde livet på de fine, hvide sandstrande og tage en dukkert i det krystalklare Andamanhav. Øen er også omgivet af farverige koraller og et spændende undervandliv – lige noget for dig, hvis du til svømning, snorkling eller dykning.
Kridhvide sandstrande på Koh Lipe

Koh Lipe - den sydligste ø i Andamanhavet

Koh Lipe er den sydligste ø i Andamanhavet ca. 60 km fra Thailands fastland. På en klar dag kan du se øen Langkawi i Malaysia.

Koh Lipe er meget lille flad ø med 3 hovedstrande, som du sagtens kan nå til fods på under et kvarter. De kridhvide sandstrande er perfekte til afslapning og du kan snorkle fra dem alle.

Koh Lipe er en del af en øgruppe på omkring 10 øer, hvor Koh Lipe er den eneste beboet – hovedsageligt af havsigøjnere. Vi kan varmt anbefale, at du tager på dagsture til de omkringliggende øer. I havet omkring Koh Lipe og øerne, er der flere spændende dykkersteder, du kan tage på opdagelse i.
Denne side er udskrevet d. 30. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.