Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Bangkok

  • Super flodtur i Bangkok med egen guide

    (Bedømt af 4 personer)
    08.03.16: Lisbeth
    Flodtur i Bangkok med firmaet Co Van Kessel kan på det varmeste anbefales.
    Vi havde en fantastisk formiddag med egen guide og longtailbåd i to timer.
    Se hele rejsetippet
  • Kosher food i Bangkok!

    28.11.13: Uffe
    Thailandsk mad er selvfølgelig fantastisk i sig selv, og der vil gå lang tid før du har prøvet alle de fortræffeligheder der serveres.

    Men som langtids backpacker eller udlandsdansker kan man til tider ønske sig noget andet, og det er her mit tip forhåbentligt kommer til gavn.
    Se hele rejsetippet
  • Erawan Museet en fantastisk oplevelse.

    (Bedømt af 4 personer)
    30.10.13: Jesper Møller
    Sidst jeg var i Bangkok kom jeg ved et tilfælde til Erawan Museet i Bangkok.
    Museet er noget anderledes end de sædvanlige templer, da selve Templet er inde i en gigantisk elefant med tre hoveder.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Bangkok

Rejsetips indsendt af:
Hanne
Ry
16. jan. 2011

Bangkok, Koh Chang og Chiang Mai

Min mand og jeg tog for første gang i november 2010 på ferie i Thailand. Vi startede med 3 dage i Bangkok, hvor vi havde vores bedste oplevelser ved at spise på gadekøkkener - super dejlig mad til næsten ingen penge.
Vi tog derefter toget til Chiang Mai, hvor vi var i 4 dage og deltog i 3 udflugter - til Nationalparken, til Den Gyldne Trekant og en dag på trekking med elefantridetur og bamboo-rafting. Fantastiske ture alle tre.
Så fløj vi fra Chiang Mai via Bangkok til Trat - og her kan vi varmt anbefale Bangkok Airways hvor vi fik alletiders betjening. Fra Trat sejlede vi over til Koh Chang, som er en dejlig ø med masser af natur - og ikke alt for mange turister. Vi boede i en bungalow på Janes Chalet - et fantastisk lille fredfyldt sted, hvor værtsparret tog sig rigtig godt af os og bl.a. lavede en ubeskrivelig dejlig middag mens vi sad på en lille træterasse helt nede ved vanden - det var så romantisk og skønt at vi næsten måtte knibe os selv i armen for at være sikre på at det ikke var noget vi drømte.
Vi var i Thailand i 14 dage og kunne sagtens have brugt længere tid derned - det er den bedste ferie vi nogensinde har haft og landet kan varmt anbefales til alle.

Hanne

Kommentarer til rejsetippet om Bangkok

Svar til Sissel

19/04 2012 Hanne
Hej Sissel så vidt jeg husker, så blev den samlede pris for 2 personer i 15 dage på 26.000 kr. - heraf 10.000 kr. for flybilletterne :-)
Hanne

Priser

19/04 2012 Sissel
Hej Hanne,

Lige sådan en tur mig og min mand ønsker os. Hvad blev prisen for jeres rejse samlet set?
Vh Sissel

hej

08/11 2011 anja
hej hanne, jeg skal til thailand til januar. vi skal med nattoget et par dage efter vi har været i bangkok, men hvor, hvordan bestiller du biletterne og hvor meget koster de?
mvh anja

Koh Chang

12/05 2011 ulla
Hej Hanne

Lyder som en fantastisk tur. Ved du, hvordan mulighederne er for snorkling og dykning ved Koh Chang? Vi er en familie på 5, der skal afsted. 3 store børn, der gerne vil dykke samt forældre, der skal snorkle.

På forhånd tak

Vh
Ulla

Svar til Rikke

27/03 2011 Hanne
Hej Rikke

Jeg havde undersøgt inden vi tog afsted, hvad det ca. ville koste at få et rejsebureau til at arrangere resten af ferien for os efter et par hotelovernatninger i Bangkok - og det beløb sig til 7.500 kr. pr. person. Det vi så endte med at bestille i Bangkok var togrejse til Chiang Mai - chauffør til hotel - 4 hotelovernatninger der samt 3 heldagsudflugter - fly til Bangkok og videre til Trat - samt chauffør og færge til Koh Chang - det kostede ialt 8.000 kr. for os begge. Du kan sikkert også købe online herhjemmefra - men det har vi så ikke prøvet :-)
Der er mange muligheder på Koh Chang og vi boede i nærheden af White Sand Beach, som er en fantastisk badestrand. Det var der ikke hvor vi boede - det var mere klipper - men der var en fantastisk charme over stedet og vi blev på en måde inddraget som i en familie, hvor vi ikke var mere end 3 par udover værtsparret - et fransk par, et finsk par - os og så en næsten fastboende canadier - det var hygge og afslapning ud over alle grænser. Stedet hedder Janes Chalet og det er altså perfekt hvis man bare ønsker fred og ro :-)
Hanne

Priser

25/03 2011 Rikke lund
Hej Hanne
Tak for dine rejsetips.
Vi er så heldige at skulle afsted til Thailand her den 6.april, og har faktisk akkurat samme destinationer, som jer.
Er der penge at spare ved at vente med at købe udflugterne, til man er i Bangkok - altså fremfor at booke dem online hjemmefra?
Vi har kun den første uge på plads, så vi har stadig 14 dage, der skal planlægges både med bolig og aktiviteter på og omkring Koh Chang. Kan du anbefale noget?
På forhånd tak for din tid til at besvare mit spørgsmål.
Vh Rikke

Udflugter

21/03 2011 Hanne
Vi købte udflugterne hos et rejsebureau i Bangkok - sammen med hotel og transport til og fra Chiang Mai og Koh Chang.

Hej

20/03 2011 Janos
Hvor købte i udflugterne?
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Bangkok

Hoteller i Bangkok
Rejser til Bangkok
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/kort-og-rejseboeger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.