Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Bangkok

Bangkok er alt og har alt. I Bangkok går man på opdagelse mellem ti millioner mennesker i Thailands hovedstad fra 1782, som det er umuligt at få et fuldstændigt bykort over. Det er charmen ved Bangkok, hvor livet leves døgnet rundt i højhuse, templer, pagoder, i boder og sofistikerede butikker. I Krung Thep, Englenes By, som Bangkok kaldes lokalt, oplever man opvask og hverdagsliv med badende børn ved pælehuse langs de snoede kanaler.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Grand Palace

I paladset Grand Palace ligger Jadebuddhaens Tempel, som er Thailands helligste sted. Besøgende skal være korrekt klædt for at få adgang til helligdommene i Grand Palace.

Mænd skal bære lange bukser, der dækker anklerne og skjorter med ærmer. T-shirts med eller uden ærmer er ikke tilladt. Hvis man er iført sandaler eller klipklappere, skal man bære strømper (med andre ord, ingen bare fødder!).

Kvinder skal ligeledes bære tøj, der dækker armene og håndleddene, benene og anklerne. Det er ikke tilladt at bære gennemsigtigt tøj. Hvis man møder op foran indgangen uden den korrekte påklædning, kan man leje sømmeligt tøj i boden til højre for indgangen. Her skal man efterlade sit pas eller kreditkort som sikkerhed.

Det er et velorganiseret system, og man får sit kreditkort eller pas retur, når man afleverer det lånte tøj igen.
Thailands første universitet – Wat Po

Thailands første universitet – Wat Po

På den modsatte side af gaden fra Grand Palace ligger templet Wat Po. Det er ikke bare det ældste, men også det største tempel i Bangkok. Der er egentlig tale om en hel by med munke, pagoder og templer.

De ældste bygninger i Wat Po stammer fra 1500-tallet, og Wat Po kaldes også ”Thailands første universitet”. Specialet er lærdom om traditionel medicin. Husmurene på vej ind til hovedseværdigheden, den liggende Buddha, er prydet med tavler med beskrivelser af behandlinger af alskens sygdomme.

Selve Buddhastatuen er med sine 46 meters længde og 15 meters højde den største i Thailand. Den er tilmed helt dækket af dyrebart bladguld. Ud over de mange lokale skaber de mange pilgrimme en summende stemning af liv i tempelområdet bestående af messende munkestemmer og sprød klokkeklang.
Backpackernes mekka

Backpackernes mekka

Gaden Khao San Road er spækket med tøjboder, billige skræddere, restauranter, lavprishoteller og barer. Tusindvis af rejsende, ”grønne” som garvede, lægger årligt vejen forbi og de besøgende er faktisk en seværdighed i sig selv.

Det er backpackernes favoritområde i Bangkok, for her er en sand gennemstrømning af unge som gamle, der bruger Bangkok som springbræt for en billig rundrejse med rygsæk i Asien.

Havn

Havn
Krydstogter til Bangkok lægger som oftest til i Laem Chabang, en containerhavn ca. to timers kørsel syd for Thailands hovedstad.

Mindre skibe lægger ved molen Klong Toey ved Chao Phraya-flodens bred i udkanten af storbyen.

Klima

Bangkok har den højeste gennemsnitstemperatur i verden af alle millionbyer. Her er som regel over 30 grader året rundt.
Denne side er udskrevet d. 26. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/graekenland/kreta/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.