Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Bangkok

  • Super flodtur i Bangkok med egen guide

    (Bedømt af 4 personer)
    08.03.16: Lisbeth
    Flodtur i Bangkok med firmaet Co Van Kessel kan på det varmeste anbefales.
    Vi havde en fantastisk formiddag med egen guide og longtailbåd i to timer.
    Se hele rejsetippet
  • Kosher food i Bangkok!

    28.11.13: Uffe
    Thailandsk mad er selvfølgelig fantastisk i sig selv, og der vil gå lang tid før du har prøvet alle de fortræffeligheder der serveres.

    Men som langtids backpacker eller udlandsdansker kan man til tider ønske sig noget andet, og det er her mit tip forhåbentligt kommer til gavn.
    Se hele rejsetippet
  • Erawan Museet en fantastisk oplevelse.

    (Bedømt af 4 personer)
    30.10.13: Jesper Møller
    Sidst jeg var i Bangkok kom jeg ved et tilfælde til Erawan Museet i Bangkok.
    Museet er noget anderledes end de sædvanlige templer, da selve Templet er inde i en gigantisk elefant med tre hoveder.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Bangkok

Rejsetips af samme forfatter

Hygge i Diner lounge Dubai
Rejsetips indsendt af:
Tjæreborg
17. feb. 2010

På rundtur i Thailand

Skønne oplevelser i Thailand.
Udsigt over Bangkok
Udsigt over Bangkok

Rejsen til Thailand

Turen går fra Tjæreborg til Hamborg lufthavn, hvorfra vi skal flyve til Bangkok.
Det er dyrt, at parkere i lufthavnen, så parkeringen klares af: www.parkandfly-hamburg.de
Vi har brugt dem før, og afleverer blot bilen, bliver så kørt til lufthavnen. Får udleveret et telf. nr. som vi så skal ringe til når vi kommer tilbage. RS Park & Fly koster kun det halve af hvad det koster i lufthavnen.

Flyveturen til Bangkok skal klares af Emiraterne, et rigtig godt flyselskab, med god siddekomfort, og et fantastisk personale. Vi letter planmæssig fra Hamborg, og kursen er nu Dubai.

Da vi har købt meget billige billetter gennem FDM TRAVEL (kr. 8.500,- for tre personer) må vi acceptere en lang ventetid i Dubai. Vi skal først flyve videre mod Bangkok næste morgen kl. 9:00.
Vi er så heldige, at have et Diners kort, som giver adgang til Diners lounge i lufthavnen. Rent luksus, gratis mad og drikke, og store lænestole som man sagtens kan sove i. Næste morgen er der dækket op til det helt store morgen
Verdens største fly
Verdens største fly

Bangkok

Dagen efter kl. 9:00 letter flyet mod Bangkok, og hvilket fly. Vi er kommet med verdens største fly, A380 som kan medtage 800 passagerer. Vi var dog kun 500 ombord, da hele den øverste etage var forbeholdt 1. klasses passagerer.

Vi ankommer planmæssig til Bangkok, og tager en taxa til vores hotel. Vi skal bo på Grand China Princess i China Town. Et rigtig dejligt hotel med swimmingpool på 25. etage, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Bangkok og Chao Praya floden, som snor sig gennem byen. Da vi har været i Bangkok flere gange og set det meste, har vi besluttet kun at være der i to dage på denne tur. De to dage bruges til afslapning, og lange ture i China Town. Maden spiser vi ved gadekøknerne, som er over alt. Vær ikke bange for at bruge dem. Se efter, om der er mange Thaier som spiser der, det er som regel garanti for frisk og veltillavet mad.
Vores luksus villa i Pai
Vores luksus villa i Pai

Pai

De to dage i Bangkok forsvinder hurtigt, og vi skal videre til Pai i nord Thailand. Vi har på nettet hjemmefra bestilt flybilletter til Chang Mai ved: www.airasia.com. Vi har brugt dem før, og der har aldrig været problemer. Bestil hjemmefra i god tid, gerne to måneder før afrejse, så er det helt sikert, at priserne er små. Vi fik tre retur billetter for under 400,- dk.

Dan vi ankommer til Chang Mai, finder vi en minibus med chauffør, og så starter den helt store forhandling. Prisen starter ved 4.000 bath, men til sidst enes vi om 2.500 bath. Omregnet i danske penge ca. 320,- for en køretur på 3 timer i naturskønt områder og op og ned af bjerge.
I Pai skal vi bo fire dage på et lille ressort med 32 villaer. Ressortet, ligger lidt uden for byen i stille omgivelser ved en lille flod.
Paula i sin private pool
Paula i sin private pool

Pai

Vi får en stor villa med to store soverum og to badeværelser, det er rent luksus. Hotellet har vi selv fundet på nettet, og prisen for de fire overnatninger er, kr. 1.300,- inkl. morgenmad og to gange aftensmad for tre personer. Vi er der i september, hvor det ikke er højsæson i Thailand. Den første nat bor der kun os tre og et andet par, som rejser næste morgen. Derefter har vi hotellet helt for os selv.
Tænk sig, at bo på et dejlig ressort, næsten ude i junglen, med eget swimmingpool og eget personale til at passe os op. Vi følte os som grever.
Den første aften spiser vi på hotellet. Der severes en tre retters thai menu. Rigtig god mad, og vi flotter os med en flaske vin. Vin er dyrt i Thailand, den billigste på kortet var til 1.000 bath = 160,- dk. Der produceres lidt vin i Thailand, men klimaet er for fugtig så kvaliteten er ikke så god. Er man ikke til vin har de mange rigtig gode øl mærker.
På elefant tur
På elefant tur

På tur i Pai

Næste dag kører hotellet os uden beregning ind til Pai. En herlig by, ikke spoleret af de mange turister, som man ser andre steder i Thailand. Her kommer en del back pacher, og byen er fyldt med mange små bureauer, som laver trekking ture ud i junglen. Vi har på en anden tur til Thailand prøvet en tre dags tur, på den primitive måde. Det er en oplevelse, man ikke må snyde sig for, hvis man er i nord Thailand. Overnatte i primitive hytter i junglen, bade i vandfald, og se naturen og dyrene på en helt anden måde.

Det er ikke dyrt, og man kan sagten selv arrangere ture i Thailand. Frem for alt, så er det meget billigere, end at gøre det hjemme fra.

Vi køber i stedet en halvdags tur, med riwer rafting og elefant tur til dagen efter. Vi har set, at der flere steder udlejes cykler, så vi beslutter at cykle lidt rundt i byen. For 50,- kroner lejer vi tre cykler i tre dage, og så er vi på vej. Vi finder en lille restaurant hvor vi kan spise frokost. Pizza til Paula og to thai retter til os + to øl og en cola. Prisen var 40,- dk. og maden var fantastisk. Vi cykler mætte tilbage til hotellet. Der er ikke kommet flere gæster, så vi har det hele for os selv. Af med tøjet og i swimmingpoolen, en god bog og en Singa øl, så er den dag redet.
Paula på tur
Paula på tur

På tur

Efter en dejlig morgenbord næste morgen, bliver vi afhentet af vore guide, til halvdags turen. Vi starter i en lille elefant camp med fire store elefanter , og en lille baby elefant. Vores mahut, som elefant førerne kaldes i Thailand, mener godt, at vi kan være på en elefant. Turen går ned gennem en lille landsby, og derfra ned til floden, som vi følger et stykke tid. Vi ser også andre som er på tur, og som bader med elefanterne. Efter elefant turen, fortsætter vi ned af floden på en tømmerflåde. Der er mange små vandfald som vi skal ned af. Vibliver meget våde, men en rigtig god tur.
Da vi kommer hjem på hotellet, tager vi et vart bad, og så på cyklerne til Pai. Pigerne har bestemt, at de vil prøve pedicure og manicure. Jeg prøver den trationelle thai massage. Skønt, at blive gennem æltet, efter turen på elefant og tømmerflåde.
Vi får afleveret vores cykler, og lavet de sidste indkøb i Pai, hvorefter hotellet henter os til vores sidste aftensmad på hotellet.
Dagen efter skal vi til Chang Mai.
Doi Suthep
Doi Suthep

Chang Mai og Doi Suthep

Kl. 10:00 næste morgen, kommer vores chauffør, for at køre os tilbage til Chang Mai. Vi skal de næste dage bo på Hotel Centana som ligger lige op af det berømte nat markedsgade. Der ligger også en Mc. D. for efter nogle dage med Thai mad, mener Paula, at hun godt kan spise en burger. Den første aften i Chang Mai, bruges til en lang på nat markedet, hvor alt kan købes, og alt er billig.
Men forhandel om prisen, og frem for alt smil.

Et godt råd:
Lad være med at tage ret meget tøj med til Thailand. Alt tøj er meget billig, så kufferterne skal nok blive fyldt op til turen hjem. Briller er også en god ting at se på. Vi har købt flere gange og for ca. 1.000,- kr. kan man få et par luksus briller inkl. synsprøve, som de så gemmer til næste gang man kommer.

Næste dag går turen med taxa til Doi Suthep, som ligger på et højt bjerg lidt udenfor Chaing Mai. Legenden fortæller om en hvid elefant, som en munk sendte afsted. Det sted hvor den så standsede skulle der bygges et tempel til ære for Buddha. Det smukke tempel blev påbegyndt år 1383, og er så senere udbygget mange gange, blandt andet med en stor statue af en hvid elefant.
Middag på The Whole Earth
Middag på The Whole Earth

Doi Suthep

Legenden fortæller også, at der i den hellige chedi med guld på taget, findes et stykke knogle fra Buddhas skulder.
Vi har været der mange gange, og hver gang har vi besøgt et lille tempel, hvor man kan blive velsignet af en munk. Efter ceremonien får man et stykke snor bundet om håndledet, som så skulle bringe lykke. Pigerne skal selv sætte snoren på, da en munk ikke må røre ved piger.
Om aftenen spiser vi på restaurant "The Whole Earth" i Chang Mai. Vi kalder den Barfods restauranten, for man skal smide skoene før man får lov at komme ind. Paula kalder den Nam_Nam restauranten på grun af den gode mad. Ikke det billigste sted at spise i Chang Mai, men maden og betjeningen er fuldendt. Prøv den, det er tæt på nat markedet.
Afslapning på Marriott
Afslapning på Marriott

Marriott i Cha Am

Næste dag skal vi flyve til Bangkok. Vi har i Chang Mai købt en transport fra Bangkok til Cha Am, hvor den sidste del af ferien skal holdes. Prisen for transporten blev forhandlet ned til 2.300 bath = 370,- dk.

Et godt råd:
Køb ikke transporter og ture hjemmefra, der er alt for dyrt. Det er nemt, at gøre selv i Thailand.
Da vi kommer til Bangkok står vores chauffør klar med vore navneskilt, og lidt efter suser vi ud af Bangkok med kurs mod Cha Am og Hotel Marriott.

Hotellet er luksus, med alt hvad hjertet kan begære. Stranden ved hotellet er dog ikke særlig god. Lige ved siden af hotellet løber et vandløb ud i havet, med vand fra byens kloakker. I vandløbet ser vi flere store varaner boltre sig.

Vi bruger i stedet hotellts store swimmingpool. Restauranten er også super. Lidt dyrt, i forhold til priserne udenfor, men stadig billig, set med danske øjne.
En middag for tre med cola og vin kostede ca. 300,- dk.

De sidste dage af ferien bruges til afslapning, før turen går mod Danmark.
Rejsen hjem forløber fint. Vi har igen nogle timer i Dubai, men bruger igen vores Diners lounge.
En fantastisk god tur med mange oplevelser.

Kommentarer til rejsetips om Bangkok

Svar til E-Sørensen

18/12 2012 Jørgen Uhd Jepsen
Hej

Hotellet som vi boede på hed -

BAAN KRATING PAI HOTEL og det var lidt udenfor Pai by.

Et rigtig godt sted.

Vi har rejst meget i området, så hvis du har brug for flere oplysninger om stedet, så spørg bare.
Vi mener, at man ikke har oplevet det rigtige Thailand, før man har været i Nord Thailand.

Med venlig hilsen

Marianne og Jørgen

Forespørgsel

17/12 2012 E-M SØrensen
Hvad mon det lille hotel hed I boede på udenfor Chiang Mai?
Hvis der elelrs er nyttige oplysninger hører jeg gerne nærmere!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Bangkok

Hoteller i Bangkok
Rejser til Bangkok
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/californien/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.