Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Chiang Mai

Læs mere om rejser til Chiang Mai

Rejsetips af samme forfatter

  • Forår på den grønne ø

    (Bedømt af 9 personer)
    26.11.09: Alex Winkler-Kristensen
    Irland kan ikke undgå at fascinere. Storbyerne er charmerende og kulturfyldte, landsbyerne er fulde med myter og historie, og højlandet i al (u)almindelighed er sjældent set smukkere. Jeg vil rette min irske fortælling mod hovedstaden, Dublin, der efter bare tre dage, formåede at sætte sit nådesløse tandsæt dybt i huden på mig.
    Læs hele rejsetippet
  • Stort for småt i Milano

    (Bedømt af 17 personer)
    26.10.09: Alex Winkler-Kristensen
    Er du for eksempel studerende og således 'holdt i live' af Statens Uddannelsesstøtte? Har du grundet strenge vilkår sat dig for at glemme eller udsætte dine rejseeskapader? Fortvivl ikke - for sådan behøver det ikke at være!
    Læs hele rejsetippet
  • Ferieoplevelse af nye højder!

    (Bedømt af 5 personer)
    04.06.09: Alex Winkler-Kristensen
    Mit rejsetips er en af mange store oplevelser fra min 9 måneder lange jordomrejse. Oplevelsen såvel som omgivelserne, gjorde alt unikt.
    Læs hele rejsetippet
Fantastiske oplevelser i Chiang Mai
Rejsetips indsendt af:
Alex Winkler-Kristensen
Århus
13. aug. 2009

Fantastiske oplevelser i Chiang Mai

Chiang Mai har bjergene i sin baggrund, foruden, med alle sine templer, en forbløffende historisk aura. Derudover er byen stærkt krydret med internationalitet med brede tilbud inden for mad, shopping, indlogering og imoedekommenhed. Vort besøg bød på flere nævneværdige oplevelser...
Chiang Mai - et udsøgt menukort

Chiang Mai - et udsøgt menukort

Jeg og min rejsekammerat Lasse var på vores verdensturné nået til Sydøstasien og Thailand, og efter fem hæsblænsende dage i Bangkoks støvede kaos, hoppede vi på natbussen mod det nordlige, mere frodige Thailand, nærmere bestemt Chiang Mai.

Chiang Mai har bjergene i sin baggrund, foruden, med alle sine templer, en forbløffende historisk aura. Derudover er byen stærkt krydret med internationalitet med brede tilbud inden for mad, shopping, indlogering og imoedekommenhed. Vort besøg bød på flere nævneværdige oplevelser...

Efter indlogering på S.K. Hostel i hjertet af Chiang Mai, begav vi os allerede på første dag i kast med disciplinen Bjergklatring. I selskab med to private guider kørte vi til junglens indgang, hvor strabadserne lå på lur. I løbet af de næste seks timer gjorde vi fem climbs, hvor specielt to, der gik under kategorien 'middel' og var små 30 meter høje, var ufatteligt onde! Det lykkedes dog hver gang at nå til tops, men uden sikkerhedslinerne, ville vi flere gange have været styrtet mod jorden af bare udmattelse. Det var en fremragende oplevelse, og vi mærkede de følgende dage, at vi havde gjort brug af muskler, der benyttes alt alt for sjældent. Det var derudover en glimrende anledning til et par ganges Thaimassage, pris, hvis du forstår at handle, 20 kr i timen. Følgende dag tilmeldte vi os et madlavningskursus, hvor vi fik lejlighed til at hengive os til Thailands kogekunst. I selskab med seks andre rejsende samt vores lærermester, en lille, adræt og vilter thaikvinde, fik vi skabt bl.a. Pad Tai, foraarsruller og Green Curry, hvilke alle er stærkt krydrede retter, dog ekseptionelle.

Hvad gjorde Chiang Mai interessant for os inden ankomsten, var mulighederne for jungletrekking, og et par dage senere drog vi på en todagsudflugt. Byen vrimler med små Tour Agencies, som tilbyder diverse udflugter til meget små penge.

Vi åbnede vor tur med et besøg i en af de såkaldte Longneckvillages, som er karakteristiske på den måde, at kvinderne, hvert år på deres fødselsdag, får sat en tung ring om halsen. De med tiden mange ringe får kvindernes halse til at se længere ud, og anekdoten fortæller at halsen, hvis man fjerner ringene, fuldstændigt knækker sammen. Efter da, kørte vi et stykke ind i junglen, hvor det var tid til elefantridning. Og der var ikke megen Elefantorden. De store dyr trampede nærmest på hvad de kunne komme til, spiste alt, der var inden for rækkevidde og baskede med ører og snabel til både insekter og 'passagerer'. En times tid blev det til, inden junglen blev for tæt og dens stier for smalle, og vi måtte fortsætte på gåben - en ganske morsom oplevelse. Vi vandrede raskt opad i et par timer og nåede, foruden den stamme, vi skulle overnatte hos, højder, hvor selv myggene måtte resignere. Den følgende aften udvidedes på fineste maner vores madhorisont. Vi sad om bålet sammen med andre backpackere, da værterne pludselig hostede op med en pose slik, som de yndede at kalde det. En pose blandede bolcher, eller rettere en pose blandede biller.

Flyvemyrer, cikader og kakkerlakker blev fortæret i stor stil, og det var faktisk ikke så slemt, som tanken foregiver :) Følgende morgen var der mere trekking i vente. Vi vandrede et par timer, efter ophold og badning i et lækkert vandfald, og nåede frem til næste udfordring, White River Rafting paa en såkaldt kategori 3-flod. Og det blev en vild oplevelse. Allerede tidligt på turen kæntrede vores båd i de store vandmasser og vi måtte tage i mod livreddernes liner. Vi kom lidt chokerede op i båden igen og fik efterhånden styr på teknikken, så resten af turen gik som den skulle. Det var ret sindssygt til at begynde med og indeholder med sikkerhed en rimelig risiko, men som man finder teknikken, blev frygten efterhånden 'god'. Mere stille gik det for sig, da den derefter stod på Bamboo Rafting. En hyggelig tur, hvor jeg fungerede som styrmand og lykkedes at få den lille flåde bragt i sikkerhed til en tiltrængt frokostpause. Efterfølgende var turen slut, og vi blev fragtet tilbage til S.K. Hostel midt i Chiang Mai, en by, der rummer masser af muligheder, som bare skal opleves.

Seværdigheder

Kommentarer til rejsetips om Chiang Mai

Mange tak

26/08 2011 Mads Vorbbech Hansen
Mange tak for denne fortælling, jeg rejser med min kæreste to måneder til Thailand, hvor turen blandt andre går til Chiang Mai, denne historie/oplevelse vil vi da helt sikkert også opsøge, det lyder vildt spændende og man får brugt sin krop. Hvad kostede denne tur jer???
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Chiang Mai

Hoteller i Chiang Mai
Rejser til Chiang Mai
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/firenze/de-rose-palace-hotel.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.