Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Chiang Mai

Læs mere om rejser til Chiang Mai

Rejsetips af samme forfatter

På trekking tur ved Chang Mai
Rejsetips indsendt af:
Tjæreborg
17. feb. 2010

På trekking tur ved Chang Mai

Tre dages trekking tur i Chang. Deltagere: Paula 7, Kristian 10 år, Marianne & Jørgen.
Så er der afgang på gå ben
Så er der afgang på gå ben

Starten på vores trekking tur

På en af vore ture til Thailand beslutter vi, at tage på en tre dages trekking tur nord for Chang Mai.
Vi køber turen ved en lokal trekking kontor, og prisen er kr. 1.300,- for fire personer i tre dage , med fuld pension og to private guider.
Et godt råd: Man kan sagtens selv arrangere den slags ture lokalt i Thailand. Det er meget billigere, end hvis man bestiller hjemme fra.
På turen skal vi se mange vandfald, overnatte i junglen, sejle på tømmerflåde og ride på elefanter, så børnene glæder sig meget.
De to piger som skal være vores guider, kommer tidligt om morgenen og henter os på hotellet. Vi kører så til turistpolitiet, hvor vi skal registreres. Det skal alle som vil på tur i junglen.
Derefter går turen til en lille landsby, hvor der skal købes proviant til turen. Da vi senere på dagen skal besøge en børnehave, køber vi også nogle blyanter og kuglepenne som gaver til børnene.
Efter en lang køretur ind i junglen, bliver vi sat af ved den lille børnehave som vi skal besøge. Det er også her vi starter vores trekking tur. Børnene bliver glade for besøget, og vi deler lidt gaver ud.
Frokost ved vandfald
Frokost ved vandfald

Dag et på turen

Turen foregår i april måned, som er en af de tøre perioder i Thailand. Det er også i den periode, hvor man brænder skov af. Vi ser lidt bekymret ud i horisonten, hvor vi flere steder kan se røgfaner stige op.
Vi får vores oppakning på ryggen, og derefter går det mod et af de vandfald som vi skal besøge.
Turen mod vandfaldet er smuk, men også meget varm, så der bliver holdt en del små hvile pauser. Vi var på forhånd lidt bekymrede for, om turen var for hård for Paula, som jo kun var 7 år.
HUN KLAREDE TUREN MED BRAVUR
Da vi kommer frem til vandfaldet, spiser vi den medbragte frokost indpakket i palmeblade. Derefter af med tøjet, og i det dejlige vand. Ved vandfaldet møder vi flere andre, som også var på tur.
Vores guide Huanitta og Paula som har byttet hat
Vores guide Huanitta og Paula som har byttet hat

Dagen fortsætter på små stier gennem junglen. Flere steder, må vi næsten kravle på bjergsiden for at komme videre, og andre steder balancere på træstammer over små floder. Godt, at vi havde to erfarne guider med, som kunne hjælpe Paula, for vi andre havde nok at gøre, med at hjælpe os selv.
Vi traver i tre timer med mange indlagte pauser, benene bliver godt syret til, og trætheden begynder at melde sig.

Sidst på eftermiddagen, kommer vi til den lille landsby, hvor vi skal overnatte. Vi får tildelt en lille bambushytte som står på pæle. Gennem gulvet kan vi se, små grise og hunde løbe rundt.
Eneste indventar i hytten er, myggenet og nogle tynde madrasser.
Toiletbesøg foregår i det fri, og vil vi vaskes, er der en lille åben plads med en vandhane. Det er her landsbyen henter vand, vasker tøj osv.
Kristian maler ris
Kristian maler ris

Overnatning i landsbyen

Efter lidt koldt at drikke og en lille hvil, er vi igen klar til nye oplevelser. Guiderne henter Paula, for hun skal hjælpe med at lave aftensmaden. Vi andre går en lille tur i landsbyen, som ligger på en bjergskråning med udsigt over junglen. Kristian møder en gammel dame som er ved at male ris til mel. Har får lidt ondt af hende, og tilbyder at hjælpe.
Aftensmaden består af, en dejlig tre retters thai menu, tilberedt af vores guider og Paula, i et meget primitivt køkken. Mørket falder på, og der bliver tændt et stort bål i landsbyen, hvor vi så hygger os med de lokale.
Vi ser med lidt bekymring ud over jungle. Her kan vi se mange ildskær på himlen.
Vores guider beroliger os med, at så længe de lokale ikke viser tegn på frygt, så kan vi være rolige.
Det er vi nu ikke, så selv om vi er trætte, går der lidt tid før vi falder i søvn.
På brændende jord
På brændende jord

Dag to på turen

Efter morgenmaden siger vi farvel til landsbyen, og begynder på en ny dag med mange oplevelser.
Vores frygt for skovbrandene bliver bestyrket. Efter kort tid går vi på en sti, hvor skoven er brændt af på begge sider, og der ligger stadig træer og ulmer.
Det er forbudt, at brænde skov af i Thailand, men hvert år på denne tid, ser man mange skovbrande. De bliver antændt af landsbyerne, for at få ny jord at dyrke i, og for på denne måde, at gøde jorden
Det var en hård tur i varmen
Det var en hård tur i varmen

Dag to fortsat

Dagens vandring i junglen, bliver endnu hårdere end dagen før. Temperaturen ligger på de 30 grader, og skovbunden er flere steder opvarmet, af de skovbrande som ikke helt er slukket. Efter en times tid kommer vi til et nyt vandfald, hvor der også er en lille kiosk med forfriskninger. Vi hopper i vandet, og efter et forfriskende bad og lidt koldt at drikke, er kræfterne tilbage og humøret højt.
På turen taler vi en del med vores guider. Den ene er studerende på universitetet i Chang Mai og den ander er ansat ved et trekking bureau. Vi får lidt at vide om deres dagligdag, og hvor meget de tjener, på en tur som den vi er på. Chefguiden Huanitta får 2.000,- bath = 320 dk. her af skal hun selv betale for medhjælperen.
Røgen ligger som en dis over junglen, men vi fortsætter mod det næste vandfald, hvor vi skal spise frokost.
Ved vandfaldet får vi udleveret en dejlig frokost, som pigerne har lavet om morgenen. For at holde den frisk , er den indpakket i banan blade. Efter frokosten, er det af med tøjet, og på hovedet i vandet.
Pige hytten
Pige hytten

Aften dag to

Da vi ankommer til den landsby hvor vi skal overnatte, anbefaler vores guide os, at leje to små hytter til overnatning. Alternativet er, at bo i en stor bambus hytte sammen med mange andre trekking gæster.
Vi tager de to hytter, hvor der er en primitiv bruser og et toilet. Prisen for to hytter 40,- dk.
Derefter er der dømt afslapning. Det er vores sidste nat i junglen, så den skal nydes.
Efter en kold Singa øl og cola til børnene, foreslår vores guide os en gang thai massage. På stedet er der to gamle thai damaer som gerne vil tjene en skilling, og da vi er godt mørbanket efter turen, siger vi ja tak.
Prisen er 200 bath for 1 times massage.
Derefter er det igen tid til aftensmad og underholdning ved bålet. Vi hygger os og nyder livet.
Mc.D.
Mc.D.

Dag tre på turen

Efter en dejlig mogenmad i det fri, går turen videre til en elefant camp, hvor vi skal på ridetur. Vi har prøvet det før, men igen bliver det en stor oplevelse, sammen med de store godmodige dyr.
Da turen på elefanter er overstået, går det ned af floden på tømmerflåde. Nu er vi kommet ind i den periode, hvor man i Thailand fejrer nytår, så hver gang vi møder andre på floden, bliver vi oversprøjtet med vand. Thaierne har den tradition, at smider man vand på andre, betyder det lykke i det nye år. Paula syntes nu ikke, at det var så sjovt, at få beskidt flodvand i hovedet. Vi leger med, og efter en time på tømmerflåde ankommer vi til den landsby, herfra skal vi køres til vores hotel i Chang Mai.
Vi bliver transporteret på en åben ladvogn, så hver gang vi kører gennem en landsby, får vi smidt vand på os.
Det er fire våde personer som ankommer til hotellet, men efter et varmt bad og tørt tøj, er der fra børnenes side dømt Mc.D, så vi nyder alle en Big Mac.

Til sidst vil vi anbefale alle, som gerne vil på trekking med mindre børn, at tage en privat tur. Det koster måske lidt mere, men så kan man selv bestemme tempo og pauser.

Aktiviteter
Udflugter

Kommentarer til rejsetips om Chiang Mai

Bestilling

13/03 2013 Julie Hansen
Kan du være mere specifikt med hvor i har købt jeres trekking rejse? Dette lokale trekking konto, hvor er det?

Tak

21/01 2012 Annette
Hej Jørgen, tak for fint svar, hilsen Annette

Svar til Annette Romme

06/01 2012 Jørgen Uhd Jepsen
Hej Annette

Det er en god ide, at medbringe lagenposer. Man får udleveret soveposer, men de er ikke særlig rene.
Medbring også håndklæder og husk solcreme.
Det er en kæmpe oplevelse, lidt hårdt men spændende.

Rigtig god tur

Med venlig hilsen
Jørgen

Hvad skal man have med til overnatning?

04/01 2012 Annette
Hej Jørgen
vi er i tvivl om vi selv skal medbringe lagenpose/sovepose til overnatning ? Andre gode råd til medbringning, vi skal afsted i februar på trek, mvh. Annette

Svar til Jannie

12/12 2011 Jørgen Uhd Jepsen
Vores tur var købt ved Jasmin tours på Plaza Hotel i Chiang Mai, dog var arrangøren Buddy Tours Chiang Mai, som du kan finde på nettet. Trekking turen var syd for Chiang Mai, i området omkring Doi Inthanon. Dog skal i være obs på, at det er meget vådt, læs smadret i sommer perioden, modsat da var var på denne tur, hvor der istedet var skovbrande.. Så overvej at vente med at bestille til i er der ude og kender vejret. Det er altid billigere at købe ture når man er i Thailand, og det kan altid lade sig gøre en eller to dage før. Vi havde vores egne guide, tror det er Khaunjai Chaiya (thaier kalder sig ofte noget andet som os udlændinge kan sige), som du kan se på Buddy tours hjemmeside, ellers print billedet ovenfor med hende og Paula, -og husk at hilse hende fra os. Sej pige og super kok. Ellers er det også muligt og billigere, at deltage med en gruppe.
Husk, at det skal meldes til politiet, når man overnatter /trekker i junglen.
Skriv eller spørg endelig igen vil har mange gode hints til skønne Chinang Mai.

Sikke en tur :)

10/12 2011 Jannie
Kære Jørgen.

Det lyder godt nok, som lidt af en oplevelse! Tak for god og inspirerende læsning.

Jeg skal rejse rundt i Thailand til sommer, sammen med min kæreste. Og en trekkingtur i Chiang Mai står højt på ønskelisten. Jeg vil derfor høre dig, om du har kontaktoplysninger / hjemmeside på det bureau i brugte til jeres trekkingtur? Det lyder nemlig lige, som en tur vi kunne tænke os :)

På forhånd tusind tak.

Venlig hilsen
Jannie Tangsgaard
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Chiang Mai

Hoteller i Chiang Mai
Rejser til Chiang Mai
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.