Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rejsetilbud til Thailand

Rejser til Koh Lanta

Tager du til Thailand for at komme væk fra dagligdagens hektiske ræs, er Koh Lanta et oplagt valg. Den fredsfyldte ø ligger blot 70 kilometer med færge/speedbåd fra pulserende turiststeder Phuket eller 4 timers kørsel. Fra Krabi er der kun 1 times kørsel. Når du ankommer til Koh Lanta føles det som en helt anden verden langt væk fra alfarvej.

Koh Lanta er en blandt 15 øer i Krabi-provinsen, der alle tilhører Koh Lanta Marine National Park. Når du ankommer til øen, bliver du nærmest hypnotiseret af skønheden og den afslappede atmosfære. Øen er dækket af bølgende små bjerge med frodig vegetation, og den ene finkornede sandstrand afløser den anden. Alle rammer for en perfekt ferie fyldt med uspoleret afslapning er opfyldt. Velkommen til Koh Lanta.

Uspoleret afslapning på Koh Lanta

Twin Lotus Resort & Spa
Her er du omgivet af frodig natur direkte ned til den 3...
Se mere og bestil her

Koh Lanta er en lang og smal ø

Der er kun lige over 20 kilometer fra nord til det sydligste punkt, hvor fyrtårnet, Koh Lantas symbol, knejser flot ud mod Andamanhavet. Du ankommer sikkert til øens nordligste spids i byen Baan Saladan, hvis du har taget en af færgerne fra Phuket eller Krabi. Byen er præget af fiskeri, og det er også herfra, du kan komme på mange af de daglige dykker- og snorkelture.
 

Der er strande for enhver på Koh Lanta

De fleste tager til Koh Lanta pga. de utallige indbydende strande med palmer helt ned til vandkanten. Strandene er generelt sikre og ideelle, hvis du rejser med hele familien. Næsten alle strande ligger på vestsiden af øen. De mest travle strandområder, Klong Dao og Phra Ae, ligger kun få kilometer fra Baan Saladan på den nordvestlige del af øen. Der finder du de fleste restauranter, forretninger og hoteller. Ønsker du en mere rolig strand, skal du bevæge dig sydpå.

Jo længere sydpå du kommer jo færre turister. Rejser du med familien, er Klong Nin Beach et godt valg med flere ressorts for familier. Længere mod syd har du strande med vand så klart, at det nærmest ser ud som om, de traditionelle longtailbåde kommer svævende frit forbi.
Afslapning på Phi Phi Island

Det er nemt at komme rundt på Koh Lanta

Det er nemt at komme rundt på Koh Lanta, da vejene hovedsageligt er i orden. Specielt den asfalterede vej rundt om øen gør, at du hurtigt kan komme rundt til de forskellige strande og udforske hele øen.

Det mest almindelige transportmiddel er de sjove små tuk-tuker, der findes overalt i Thailand, og nærmest er blevet et af landets varemærker. Husk at aftale prisen inden du begynder køreturen.
 

Udflugter fra Koh Lanta

De fleste aktiviteter og udflugter står i vandets tegn. Du kan komme på flere snorkel- og badeture, hvor du bliver sejlet fra den ene limstens ø til den anden med pragtfulde laguner og strande. Ønsker du at opleve et af de mest farverige koralrev i området, er en udflugt til den ubeboede ø, Koh Rok, et af de absolut bedste steder.

Du kan også tage en tur til den efterhånden verdenskendte ø, Koh Phi Phi. Det var her, The Beach blev optaget med Leonardo DiCapiro i hovedrollen.

Transport mellem Krabi eller Phuket lufthavn/hotel til Koh Lanta

Få en god start på din rejse til Koh Lanta. Bestil transporten hos FDM travel, fra lufthavnen eller dit hotel i Krabi eller Phuket til dit hotel på Koh Lanta.

Fra Krabi lufthavn/hotel
Privatbil: 1 pers.: 945,- 2 pers.: 470,- 3-5 pers.: 328,- Børn 2-11 år: 50% rabat.

Fra Phuket lufthavn/hotel
Privatbil: 1 pers.: 1.275,- 2 pers.: 710,- 3-5 pers.: 525,- Børn 2-11 år: 50% rabat
Priserne er i kr. pr. person pr. vej.
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/costa-blanca/alicante/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.