Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Thailand

Læs mere om rejser til Thailand

Koh Samet
Rejsetips indsendt af:
Angelika
Viby
8. aug. 2008

Koh Samet

Fred, ro og idyl, så besøg Koh Samet i Thailand. Vores ophold på Koh Samet var på tre dage – fredag til søndag, den 11 – 13. januar 2008, og kan kraftig anbefales, hvis man ønsker fuldstændig afslapning i skønne omgivelser.

Koh Samet - de bedste dage i Thailand

Vores ophold på Koh Samet var på tre dage – fredag til søndag, den 11 – 13. januar 2008, og kan kraftig anbefales, hvis man ønsker fuldstændig afslapning i skønne omgivelser.

Vi havde købt turen i Jomtien, ved et lokalt rejseselskab, som hentede os på vores hotel kl. 7.40. Vi kørte til Ban Phe, hvorfra vi sejlede til Koh Samet. Ved ankomst til Ban Phe tjekker man ind, og går derefter i samlet flok den lille tur på 5 min ned til havnen. Sejlturen tager ca. 1 time – 6½ km, og vi ankom kl. 11.00. Der mødte os en kridhvid strand, helt uden sten, ved Malibu Garden Resort. Vandet, stranden og omgivelserne var som taget ud af det flotteste postkort, helt fantastisk.

Bag Malibu Garden Resort holdt de såkaldte ”grisebiler”, som vi lejede til at køre os rundt på øen, hvoriblandt øens tempel, Buddha og fiskefarmen er et besøg værd.  På stranden lejede vi en speedbåd med ”styrmand” i tre timer til billige penge, og fik set øen hele vejen rundt fra vandsiden. På turen rundt om øen, blev der gjort flere stop, hvor vi så dykkede, svømmede med fisk og badede.

Om aftnen, når mørket faldt på og vandet havde trukket sig tilbage, forvandlede de flotte strande sig til spisesteder, med et kæmpe udvalg af forskellige retter, og der er helt sikkert noget for enhver smag. Der var underholdning med ”ild-show”, musik og pilekast. Ligesom det var muligt at købe en lyskegle, som så bliver tændt og sendt op til minde for ofrene ved sunamien i 2004.

Vi sluttede opholdet af med en tur i kajak søndag formiddag, inden det kl. 16.00 var tid til at sejle tilbage til Ban Phe, hvor bussen holdt og ventede.

For os blev det nogle af de bedste dage vi havde på vores 25 dages ferie i Thailand, og vi kan varmt anbefale Koh Samet. Vi vender helt sikkert tilbage, næste gang vi er i Thailand.

Seværdigheder
Bountystrande

Kommentarer til rejsetips om Thailand

ren romantik

10/10 2012 fleming
vi var på KOH SAMET i nov 2011 1 overnatning.no skal vi dertil igen nov.2013 2-3 overnatning, det er med den rigtige partner ren lækker romantik, man ønsker sig ikke tilbage til fastlandet,det er et ferie paradis,knus herfra

Rejsen til Ko Samet

30/08 2012 Sabrina
Hvor lyder det bare fantastisk.
Vi skal til Thailand i januar.

2 dage i bangkok, derefter tager vi til Hua Hin.

Vi har fået anbefalet Ko samet, men hvordan kommer man fra Hua hin til Ko samet og hvor lang tid tager det?

kan kun anbefales

14/02 2011 Rene
jeg ankom på samme måde til Samet, boede i bugalows til 1200 Bath. billigt. Øen er en nationalpark, desværre fik jeg ikke den oplevelse at komme rundt på øen, da jeg kun var derover med 1 overnatning, MEN NU... skal jeg derned igen og glæder mig vandvittigt meget, og denne gang regner jeg med at bliver derover i ca 4 dage. Det er ren afslapning, de skønneste kridhvide strande, reneste klareste badevand, dejligste resturanter på stranden, det er den ultimative ferieoplevelse, og som stor kontrast til Jomtien og Pattaya. Skal man til Pattaya, skal man unde sig en tur til ferieparadiset Koh Samet.

Fed Tur

09/08 2008 Susanne
Det lyder som en FED ferie med masser af gode oplevelser, grin, kultur o.m.a. Tak for god læsning. Knus herfra
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Thailand

Hoteller i Thailand
Rejser til Thailand
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/island/island-den-fascinerende-oe.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.