Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Koh Samui

  • Koh Samui og Koh Phangan

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 9 personer)
    06.11.12: Mette Eggebrecht
    3 veninder med børn, i alt 7 piger i alderen 1-40 år, på en fantastisk rejse til Koh Samui, Koh Phangan og Singapore.

    Som første gangs besøgende i Thailand og med 4 børn i alderen 1-6 år, er Koh Samui det perfekte valg.
    Se hele rejsetippet
  • Thailand, Khanom, ukendt men super godt

    (Bedømt af 4 personer)
    14.09.12: Jakob Bjerre
    Vi skulle på vores første rejse til Thailand og valgte at rejse til Khanom, som ligger på østkysten, ca. 800km syd for Bangkok. Bedre kendt er Koh Samui.
    Se hele rejsetippet
  • Koh Samui - spis dig mæt hos strandsælgerne...

    (Bedømt af 12 personer)
    På vores 2 gode ferier på Koh Samui, spiste vi altid frokost, hos strandsælgerne langs Chaweng hvide sand strande..
    Der er både, kylligespyd, fisk, forårsruller, kager, pølser, majs, ananas, kokosnød og mango frugter..
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Koh Samui

Skønne og dejlige Thailand.
Rejsetips indsendt af:
Mogens Johansen
Herning
2. okt. 2012

Skønne og dejlige Thailand.

Vi havde selv booket fly og hoteller i Thailand hjemmefra. Ikke noget med en chartertur, da vi ønskede at være frit stillet.

Lamai Beach skal bare opleves.
Vi boede lidt over 2 uger på et lille hotel med 20 værelser, Aumpai Luxury, hvor vi fik en virkelig fin service og høflig betjening. De var altid klar til at give en hjælpende hånd eller et svar.

Vi kom i snak med en taxichauffør, det viste sig senere at det var ejeren, og vi fortalte ham hvad vi gerne ville se på Koh Samui, bl.a. Grand Mother and Grand Father Rock, Buddha, samt at han måtte køre os hen til andre seværdigheder på øen, hvis han mente, at det var interessant for os. Vi fik alletiders tur rundt på øen med virkelig gode oplevelser for få penge. Vi blev kørt rundt i hans "grisebil", så vi kunne både ryge og nyde en lokal øl under turen. Vi var så tilfreds med turen, at når vi skulle ud og se noget, så hyrede vi ham til at køre for os. Han kørte os til Chaweng Beach to gange og senere til lufthavnen.

Vi vil aldrig glemme den dag vi skulle rejse fra hotellet. Vi havde lagt drikkepenge i en tallerken til rengøringspersonalet. En af dem kom og hjalp med at flytte vores kufferter over til naboværelsen hvor vores venner boede, da vi havde fået lov til at beholde det værelse indtil vi skulle i lufthavnen. Efter at alt var flyttet kom han til os og sagde, at vi havde glemt nogle penge. Vi har aldrig før set en så taknemlig og glad person, da det gik op for ham at pengene var til ham og hans kollegaer.

Vi havde 5 dage i Bangkok på et backpacker hotel i centrum af Bangkok. Det var noget af en voldsom oplevelse i forhold til vores ophold på Koh Samui. Der er masser af leben døgnet rundt. Vi fik arrangeret to ture rundt i Thailand med bus, bl.a. til Flodmarkedet, hvor til vi blev sejlet i en Longboat og senere afthentet af bussen igen. Vi kørte til River Kwai, hvor vi så kirkegården og museet fra 2. verdenskrig. Det var noget af en voldsom oplevelse, men også interessant. Vi sejlede på tømmerflåde på River Kwai og efterfølgende red vi på elefanter og fik igen en tur ud i River Kwai. Den tur glemmer min kone aldrig, da elefanten gik ned af en meget stejl skrænt for at komme ud i floden og for at komme op igen. Derefter blev vi kørt til en jernbanestation, så vi kunne køre en tur på "Dødens jernbane" langs med River Kwai. Det var to dejlige ture hvor vi så mange forskellige ting rundt om i Thailand.

Vi kan anbefale Thailand som rejsemål og vi vil rejse til Thailand igen. Efter at været der tager vi nok aldrig på en charterferie igen, da vi hellere vil arrangere alt hjemmefra.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Koh Samui

Hoteller og resorts på Koh Samui
Rejser til Koh Samui
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/hopp-on-hopp-off-bus-i-latin-amerika.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.