Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Krabi

Læs mere om rejser til Krabi

Fantastiske Railay Beach (Krabi)
Rejsetips indsendt af:
Familien Søndergaard
Ringsted
14. aug. 2011

Fantastiske Railay Beach (Krabi)

Vi tilbragte i februar 2011 ti fantastiske dage på Railay Beach. Vi boede på skønne Railay Bay Resort & Spa i en privacy cottage, som er en fin lille hytte med privat have med udendørs spabad.
Hotellet ligger ud til den fine og børnevenlige Railay vest strand, og måltiderne på hotellets restaurant indtages stort set i vandkanten. På Railay halvøen er der ingen veje, så eneste mulighed hertil er via båd. Den spændende rejse til Railay startede allerede i Krabi lufthavn, som vi fløj til via Bangkok. Her blev vi hentet af hotellets personale som kørte os med minibus til havnen. Her blev vi fulgt over i en golfvogn, som fragtede os ud til enden af molen, hvor hotellets langhale båd ventede på os. Sejlturen til Railay var flot, men hold nu op hvor de både larmer. På kajen i Railay blev vi modtaget af en ny golfvogn, som kørte os til receptionen på hotellet. Railay ligger ca. 10 minutter med båd fra Ao nang, hvorfra der er god shopping og mange udflugtsmuligheder, bl.a elefantsafari.
Tub Island med mange gæster
Tub Island med mange gæster

Tub Island

Fra Railay er der flere arrangerede bådture, men vi vil klart anbefale at man lejer sin egen langhalebåd med ”kaptajn”. Det er væsentligt billigere og meget mere fleksibelt end de arrangerede bådture. Bådene lejes nemt fra tur-arrangørerne som ligger langs stranden. Vi sejlede først til Koh Poda, som var imponerende flot, men vores fedeste strandoplevelse var helt klart Tub Island. Det er nærmest en lang strandtange med et skønneste turkise vand og helt fint hvidt sand. Vi jokede meget med om vi skulle ligge på nord- eller sydsiden af stranden, da øen er så smal at man med få skridt kan krydse den.
Tub Island alene
Tub Island alene

Øen var først meget overbefolket, men vi ventede til alle de arrangerede ture havde forladt øen, og vi havde den til sidst helt for os selv. Vi snorklede tæt ved stranden, og der var flere flotte fisk at kigge på. Øen er ideel til begynder-snorkling.
Phra Nang
Phra Nang

Phra Nang

En anden super flot strand som vi besøgte var Phra Nang, som man kan gå til på en god anlagt sti på ca. 10 minutter fra Railay vest. Der lever aber i skoven som man går langs, og dem morede vores børn sig meget over. Phra Nang er både smuk og børnevenlig, og har den smukkeste udsigt til de imponerende kalkstensklipper. Badevandet er lækkert og der er mange træer langs stranden, så man kan få skygge. Ved lavvande kan man udforske de spændende grotter, og man har nem adgang til frokost fra de flydende ”kiosker”.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Krabi

Hoteller i Krabi
Rejser til Krabi
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/rundrejse/rundrejse-med-lokal-guideliste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.