Tilbud

Turprogram i kort udgave

Flere tilbud

Læs mere om

Krabi og Koh Lanta strandferie

Oplev og nyd hyggelige og varme Krabi i skøn kombination med de smukke strande og den tilbagelænede livsstil på Koh Lanta. Få to af Sydthailands bedste strandområder i samme ferie.

Prisen inkluderer

  • Flyrejse mellem valgte lufthavn og Krabi t/r.
  • 4 nætter på Krabi Cha Da Resort inkl. morgenmad
  • 6 overnatninger på Cha Da Resort & Spa Koh Lanta inkl. morgenmad.
  • Alle kendte skatter og afgifter.
  • Bidrag til Rejsegarantifonden.
Bemærk - inkluderer ikke:
  • Transport i Thailand (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
Pakken er ikke aktiv
Pakken er ikke aktiv
Luk vindue
Dag 2 - 6
Dag 2 - 6

Krabi

Krabi er strand, sol og souvenirshops – og masser af restauranter. Og byen, der ligger 900 km syd for Bangkok på den thailandske vestkyst, er samtidig et godt centrum for udflugter ind i landet og til de spændende øer lige ud for kysten og længere væk. For de aktive byder Krabi fx på dykning og klippeklatring.

Ao Nang stranden

Den flade Ao Nang strand med det turkisfarvede vand 18 km vest for Krabi er et af Thailands mest populære strand- og ferieområder. Nyd livet på strandpromenaden med udsigt til kalkstensklipperne i havet. Gå på opdagelse i de mange butikker eller markeder, og nyd det store udvalg af restauranter. Fra Ao Nang kan I med longtailbåd nå nogle af de små ubeboede øer i bugten, og her nyde livet på de uberørte naturstrande uden souvenirbutikker og menneskemylder. Lyt efter skippers besked om tidevand og ebbe, for der er stor forskel.
Dag 6 - 12
Dag 6 - 12

Koh Lanta

Koh Lanta er en blandt 15 øer i Krabi-provinsen, der alle tilhører Koh Lanta Marine National Park. Når du ankommer til øen, bliver du nærmest hypnotiseret af skønheden og den afslappede atmosfære. Øen er dækket af bølgende små bjerge med frodig vegetation, og den ene finkornede sandstrand afløser den anden. Alle rammer for en perfekt ferie fyldt med uspoleret afslapning er opfyldt. Velkommen til Koh Lanta.


Strande for alle

De fleste tager til Koh Lanta pga. de utallige indbydende strande med palmer helt ned til vandkanten. Strandene er generelt sikre og ideelle, hvis du rejser med hele familien. Næsten alle strande ligger på vestsiden af øen. De mest travle strandområder, Klong Dao og Phra Ae, ligger kun få kilometer fra Baan Saladan på den nordvestlige del af øen. Der finder du de fleste restauranter, forretninger og hoteller. Ønsker du en mere rolig strand, skal du bevæge dig sydpå.

Jo længere sydpå du kommer jo færre turister. Rejser du med familien, er Klong Nin Beach et godt valg med flere ressorts for familier. Længere mod syd har du strande med vand så klart, at det nærmest ser ud som om, de traditionelle longtailbåde kommer svævende frit forbi.
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/indonesien/bali/overnatninger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.