Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Phuket

Læs mere om rejser til Phuket

Kata Beach, Phukets weekendmarked og FantaSea er et besøg værd.
Rejsetips indsendt af:
Natasja Thøgersen
Hammel
22. juni 2012

Kata Beach, Phukets weekendmarked og FantaSea er et besøg værd.

Jeg har været på Phuket 4 gange, og kender det efterhånden ret godt. Man kan med fordel rejse derned i april som er udenfor højsesonen, for på det tidspunkt er der ikke så mange turister, hvilket jeg godt kan lide.
Hvis man rejser med børn er Kata Beach absolut et sted I bør overveje. Her er den dejligste strand med rent hvidt sand og der er lavvandet. Bølgerne er ikke så høje som ved den nærliggende Karon Beach. Når du kommer ned til stranden, så gå helt hen til højre, ude for enden af stranden, der har Alex og hans søde kone en lille bod hvor de lejer solstole ud. De har sandsager som børnene kan låne og kommer med is og melon til ungerne og er utrolig søde. Foran Dino bar står hver aften en elefant som man kan købe bananer til for 20 bath, og kan få en lille ridetur på op ad gaden for kun 100 bath (ca. 18,75 kr.) som er væsentlig mindre en en rigtig elefant tur og de små børn er lige så glade for sådan en tur. Spis til aften på Kata Villa, der får man virkelig noget for pengene, det er meget billigt. Der er et stort marked på Karon beach som har åben hver aften. De har mange ting, men pas på, her skal virkelig handles. Du skal prutte priserne ned til ca. halvdelen af det de starter med. Der er meget varmt inde i det store marked. Jeg vil anbefale jer i stedet at tage ind til det store weekend-marked i Phuket by. Tag en tuk tuk derind og aftal, at de skal komme og hente jer igen. Du betaler først, når du er bragt hjem igen. Markedet har kun åbent i weekenderne. Det er en god ide at tage derind søndag eftermiddag/aften, for der er de billigst, da de skal af med varerne. Der er ikke så varmt derinde, der er meget bedre luft. Der er et kæmpe udvalg. Mine drenge fandt fodbold sæt som var utrolig pæne i forhold til dem man kunne købe andre steder. De er også billigere her og ikke så påtrængende. En aften må I tage op til Kamela beach og se det store Fantasea show, det var lidt dyrt, men bestemt flot og pengene værd. En tur til Phi Phi ørene er bestemt også en god ide, og her må I endelig ikke glemme snorkel og svømmefødder, aldrig har jeg set så mange forskellige flotte fisk i alverdens farver som der! Tag til Phuket, det fortryder du ikke!

Kommentarer til rejsetippet om Phuket

fantasea show

24/05 2014 poul jensen
hvornår begynder fantasea showet på dagen

kata beach

24/04 2013 magnus
er på nuværende tidspunkt i thailand. vi var ved kata beach igår tirsdag d. 23/4-2013. var der i 5 min. da der flød med affald over alt på stranden og ude i vandet, kunne knapt gå 1 meter uden at træde i noget affald. vi tog direkte til karon beach. og var meget skuffede over at man vælger at ødelægge en så smuk og fin strand som kata beach. ellers er det rigtig gode rejse tips...

kata bach

19/08 2012 henning rasmussen
jeg er kommet 11 gange I kata og der sket altid noget nyt. jeg har fået mange thai venner. De er smilende og meget venlige folk


med venlig hilsen henning

Enig

26/06 2012 Chrisser
Jeg kunne ikke være mere enig, Thailand er et skønt sted, dejlig klima, søde mennesker og et billigt land at rejse i. Når man så er med familien kan det ikke blive bedre.

Super godt indlæg

26/06 2012 Inger Søegaard
Også 5 stjerner fra mig. Rigtig god beskrivelse.

TAK

26/06 2012 Gitte
Også 5 af mig - glæder mig allerede til at afprøve rejsetippet

Kan kun være enig

26/06 2012 Christina
Jeg kan kun være ganske enig i rejsetippet. Har nu rejst i Thailand omkring 10 gange og vender altid tilbage til Phuket - generelt er Thailand bare et fantastisk sted, både for børn og voksne og det er smilets land - så hvad venter vi på ?? - Afsted igen :-)

Lyder rigtig dejligt

26/06 2012 Lars Monsrud
Hun for 5 stjerner fra mig
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Phuket

Hoteller på Phuket
Rejser til Phuket
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/monument-valley/liste-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.