Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Phuket

Læs mere om rejser til Phuket

Rejsetips af samme forfatter

Maverne er ikke helt masseret væk ..
Rejsetips indsendt af:
Egå
13. okt. 2010

Thailand, sol, varme, spændende mad og helkropsmassage

Så er man godt rustet til at imødegå vinteren herhjemme i dag. Man kommer hjem med kulør på kroppen, man er fyldt med vitaminer og gode oplevelser. Det er ren afslapning, vi skal ikke bekymre os om andet end godt med solcreme a la høj faktor.
Det ER en børnepool......
Det ER en børnepool......

Tænk at man kan tillade sig at nyde livet så meget

Jeg burde slet ikke uddybe vore rejseoplevelser til Thailand ret meget - for Thailand taler virkelig for sig selv. Har man været der een gang - ja, så er man bare solgt. Det mest venlige folkefærd, skønne strande - billige lokalretter, og gode indkøb af sommertøj, tasker og lignende (ja alt muligt) og sportstøj, hvis man har brug for sådan noget. Men bare det, at man kan læne sig tilbage i en travl hverdag og nøjes med at nyde hinanden i fred og ro, og livet i særdeleshed, det er jo stort.
Hver gang vi giver penge ud, er det en fornøjelse at tænke, at de går til et godt formål - for hånden på hjertet: Mange thailændere kæmper om den smule arbejde der er, og jeg som kvinde bliver faktisk ikke forarget over at se europæiske mænd (der er godt nok mange med meget store maver) - gå kærligt rundt med en ung thai-pige. Når bare de behandler dem ordenligt, og det er det indtryk, jeg i hvertfald har fået. Jeg ved godt, de sælger deres krop for at kunne forsørge familie og kunne sende deres børn i skole, men det virker ikke som om, der en mafia, der styrer dem. Men det ER en del af det gadebillede man ser, og det skal man kunne tåle. Smil til dem - og du får et stort smil igen, selvom du er kvinde og har din egen mand med. Min mand smilede så sandelig osse venligt, både når vi gik sammen hånd i hånd og når jeg gik et par skridt foran, og der blev sagt: Papa - massage ... men han trak jo pænt på skuldrene, opdagede jeg, en dag, jeg vendte mig om, og så lignede han godt nok een, der i sit udtryk sagde, at jeg må jo ikke for hende der..... De fleste mænd har jo nok lysten, men de kan vel styre sig, kan de!

Vi boede på Karon Sea Sand hotel, altså ved Karon Beach, og hotellet lå 50 meter fra den skønneste strand, sådan lidt tilbagetrukket - med lækker lækker pool. Vi fik udleveret badehåndklæder som vi ovenikøbet måtte tage med til stranden. Fin fin service. Næste dag kunne man bare hente renvaskede igen.
Mia og Eva - skønne børnebørn!
Mia og Eva - skønne børnebørn!

Karon Sea Sand er mest velegnet for voksne ....

Der er en børnepool, men ellers ingen aktiviteter for børn. Her kan man med stort held vælge Sunwing Resort ved Bang Tao Beach. Her var vi sammen med børn og børnebørn, og det var rigtig sjovt med 4 store pools, underholdning for både små og store, vand-polo, vand-aerobic - og meget meget mere. Dejlig morgenbuffet med alverdens ting at vælge imellem. Her tager vi helt sikkert til igen i år 2011.

Vi har boet i Laguna også ved Bang Tao Beach (lige før Tsunamien kom i december 2004)... vi nåede lige hjem. Sørgelig at tænke på dem, det ramte! Men i det område er flere skønne hoteller, meget velegnede for børn, og der er sandelig osse andre luksushoteller for kun voksne. Men priserne er noget dyrere end Karon Sea Sand. Men stadig alle pengene værd, og stadig yderst rimelige priser.

Vi bruger iøvrigt Thailand som mødested med resten af familien fra Australien og det fungerer rigtig godt. På Sunwing Resort og ved Laguna fik vi store familieværelser og bor tæt sammen. Det er virkelig en oplevelse og der er masser af plads, så kan man lide børn - så vælg den boform. Man kan ikke få et tættere forhold til sine børnebørn end det, og deres forældre får mulighed for at slappe mere af end i hverdagen. De kan jo bare lukke døren ind til sig selv - børnebørnene vil ikke savne dem, når bedsteforældrene er i nærheden. Der vil også være flere til at holde øje med børnene i poolen, når vi er sammen på den måde. Bare man husker lige at aftale, HVEM der lige nu har ansvaret, så alle ikke tror alle holder øje!
100 bath er ikke engang 20 kroner ..
100 bath er ikke engang 20 kroner ..

Hotel Karon Sea Sand - som Prinsessen på Ærten .....

Ja, her følte jeg mig som Prinsessen på Ærten! Vi syntes madrasserne var lidt for hårde efter vores smag. Vi gik så ned i receptionen, og klagede vores nød. Straks herefter blev der lagt topmadrasser på, og vi gav selvfølgelig lidt ekstra drikkepenge, for den hurtige og venlige betjening, der foregik med et smil! Dagen efter .... jamen det var da vist ikke godt nok. Vi gik igen ned og beklagede os, og igen fik vi en topmadras på. Nu måtte det da være nok. Men nej vi var nogle værre "utilfredsere" og prøvede een gang til med samme held. Så - nu var det godt - men jeg sendte godt nok da lige en mail hjem til vore børn, der var forundret over at deres mor havde sådanne princesse-nykker. Det havde de aldrig oplevet. Men jeg har lært, at det nytter at spørge på en pæn måde, i stedet for at rejse hjem med ødelagt ryg - eller en dårlig oplevelse af ferien.
 
Iøvrigt havde vi jo byen lige 100 eller var det 200 meter væk, rundt om hjørnet, og pudsigt nok faldt vi over et madsted, der hed Litle Mermaid, her midt i Thailand. Vi kunne få ALT til ufatteligt lave priser. Alle mulige danske retter, og dansk smørrebrød. Det var så lækkert lige at prøve, selvom vi selvfølgelig hælder til de nationale retter. Jeg fatter sådan set slet ikke, at de kunne lave det så velsmagende og så igen til den pris. Men det kunne de bestemt! Forøvrigt havde jeg ledt efter et stort lokalt supermarked og fandt det ENDELIG aftenen før vi skulle hjem. Jeg nåede lige at få 7 poser Yellow-Curry-Paste og 3 poser Red-Curry-Paste ned i kurven og få det betalt, og de var til 6 kroner stykket! Men så nåede jeg ikke mere i den butik, for jeg skulle bare skynde mig at finde et toilet .... æv æv.... jeg må derned igen. Snart!

Aruba i Caribien er suverænt som vinter-ferie-sted

Men Aruba i Caribien er virkelig osse helt helt fantastisk. Her er ligeledes sol og varme hele året. 30 grader sådan cirka. Vi boede lige på stranden - og jeg kan faktisk næsten ikke beskrive stranden flot nok, har desværre ingen digitaler billeder herfra, der er allesammen oppe i hovedet. Vi har været der to gange, og det er bestemt ikke sidste gang, vi har været der. Det er udbeskrivelig skønt. Vi har været der i november og vi har været der i
februar - men lige skønt er det. Snyd ikke dig selv for den oplevelse.
Er du til Casino, er der sådan et lige indenfor døren - så du kan gå lige fra poolen og derind, hvis du skal have skrabt penge sammen til ferien. Vi er ikke så bange for den slags, for vi kan styre os - men prøves skal det, og lykken tilsmilede os. Men vi kan så osse stoppe igen medens legen er god. De skal ikke have vores penge at grine af.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Phuket

Hoteller på Phuket
Rejser til Phuket
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.