Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Thailand

Læs mere om rejser til Thailand

Rejsetips af samme forfatter

  • Det smukkeste af Thailand

    (Bedømt af 1 person)
    07.09.11: u wagner
    Jeg har været i Thailand flere gange, fordi det er et dejligt land at gæste med smilende og glade mennesker.
    Af selve destinationerne på alle disse rejser, er Ao Nang nok det smukkeste sted, jeg har boet.
    Se hele rejsetippet
Tænk jer om før I tager babyer med til Thailand
Rejsetips indsendt af:
u wagner
Assens
7. jan. 2011

Tænk jer om før I tager babyer med til Thailand

De sidste 4 gange, jeg har været i Thailand, har jeg som sædvanligt fløjet dertil om natten. Men i stedet for at kunne sove på vej derned, har jeg været uheldig 4 gange nu at sidde foran forældre med babyer, der skriger hele natten.
Jeg synes, det er synd for børnene med den lange flyvetur, hvis de får ondt i ørerne af dét; men det er sandelig heller ikke sjovt for de omkring siddende, at man ikke har mulighed for at få sin nattesøvn.
Så mit råd til småbørnsforældre er, at de bør vente, til børnene er lidt større.
Jeg gruer for næste rejse, hvis det gentager sig en 5. gang.

V.h. Ulla

Transport

Kommentarer til rejsetippet om Thailand

Børn og flyveture

11/01 2011 Peder Kammeyer Sørensen
Jeg vil give Jørgen Uhd Jepsen ret i at dette indlæg ikke hører hjemme i rejsetips.
Nok snarere under sure opstød!
Rigtigt - det er synd for børnene og træls at høre på, men jeg kan garantere for at forældrene heller ikke synes at det er sjovt.
Hvordan afgør man på forhånd om ens barn kan klare trykket ? - vi andre har jo lært metoder til at regulere det, men det kan små børn altså ikke.
Endelig er det jo i dag oftest muligt at gå ind på forhånd og reservere bestemte pladser, der hvor de små børn ikke bliver placeret - og så skulle det problem være minimeret.

Børn på flyvetur

10/01 2011 Jørgen Uhd Jepsen
Hej med Jer
Den debat om børn skal med på lange flyveture kan da være meget spændende, men den hører nok ikke hjemme i FDM Rejsetip.
Jeg tror, at der er rigtig mange meninger om emnet, og det ene synspunkt kan være lige så rigtig som det andet.
God flyvetur
Med venlig hilsen
Jørgen Uhd Jepsen

Enig!

10/01 2011 Pernille
Jeg er så enig med den kommentar der er skrevet til dette rejsetips - hvor er det dog langt ude at skrive sådan engang vrøvl!! Selvfølgelig er det ikke optimalt at sidde ved siden af en skrigende baby, men jeg kan forsikre dig for at forældrene til den baby helt sikkert har haft så ondt i maven over hele situationen, at du kan sætte dig roligt tilbage og være tilfreds med at de ihvertfald er blevet straffet for deres babys helt uacceptable opførsel - og det har helt sikkert stukket en ekstra gang i maven hver gang du har vendt dig om og kigget vredt på dem!!! Det er så tamt at du forsøger dig med at være fortaler for barnets tarv - det er så tydeligt at hele din pointe er at man ikke skal rejse med sine børn før de er grædefri - og hvad alder er det nu det er?? Inden du tillader dig at booke din næste tur skulle du måske spørge dig selv:

Snorker du??
Lugter du??
Prutter du??
Har du dårlig ånde??
Smasker du??
Hvis du kan sige ja til bare 1 af punkterne, så må du bestemt i respekt for dine med passagerer, sørge for at du er kommet af med de uvaner før du tillader dig at bestille en billet.

Og en allersidste bemærkning...hvem regner egentlig med at man kan få sin skønhedssøvn på et fly??

Småbørns forældre kan vel også tage hensyn...

09/01 2011 mette
Som mor til 2 OG voksen kvinde synes jeg nu at dit, Aura, indlæg lyder ret ensidigt. Jeg ville sgu også blive ret øv over at skulle tilbringe en hel nat bag ved et barn der græder. Især hvis det var en dyr ferierejse.

Måske det siger mere om dagens forældere der uden skelen til børnenes tarv gladeligt slæber dem med på lange rejser, i biffen til forestillinger de er for små til, på restaurant, udstillinger (der heller ikke er passende til deres alder) og sågar til en voksen-teater-forestilling, har jeg oplevet.

Ulla siger det såmænd pænt nok, det er vist bare dig der ikke kan lide budskabet.


Tænk dig selv om!

09/01 2011 Aura
Det er en meget DANSK ting at formulere sig på den måde du gør. Mine børn kan dårligt gå op og ned af trapperne hvor vi bor, uden at én af din slags skal komme med deres egocentriske beklagelser. Et godt råd skal gives til dig, og ikke børnene eller deres forældre.

Børn er mennesker, de er bare ikke så store endnu, men kræver mindst samme respekt som mennesker på din egen størrelse.

Hvorfor rejser du ikke om dagen istedet, køber en Ipod, medtager hørepropper eller skifter distination for den sags skyld. Hvis jeg var barn ville jeg enten græde fordi dine ord er væmmelige eller fordi din irritation kan mærkes på lang afstand.

Har du tænkt over at din parfume måske lugter så dårligt at andre har svært ved at være til stede eller at din personlighed stinker så meget at du kan ødelægge en hel families ferie.

Mit råd er, tænk dig om. Tænk på andre end dig selv!.

Som du nok kan høre, har dit "rejsetip", gjort mig noget gal i skralden. Ferie har du helt sikkert brug for, så...

- Rejs om dagen
- Køb en Ipod
- Hav ørepropper med
- Tal pænt
eller
- Bestil et privatfly
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Thailand

Hoteller i Thailand
Rejser til Thailand
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/dubai/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.