Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rejser til Tjekkiet

Tjekkiet er meget mere end den pragtfulde hovedstad, Prag. Du kan fx nyde den storslåede natur og de mange skønne gamle byer, hvor mange af vores feriehuse ligger. Bestil et feriehus til din kør-selv-ferie i Tjekkiet og du og din familie kan nyde den ultimative frihed.

Byer der emmer af atmosfære og smukke slotte

Top 10 seværdigheder i Tjekkiet

Top 10 seværdigheder i Tjekkiet
  • Prag
  • Karlstein slottet
  • Cesky Krumlov – smuk gammel by der er et postkort værdigt
  • Brno – endnu en seværdig gammel by med alt fra kirker, slotte, parker og museer
  • Karlovy Vary – populær spa-by
  • Cesky Sternberk – flot borg fra 1300-tallet
  • Marianske Lazne – fantastisk flot by der engang var berømthedernes foretrukne spa-by
  • Budweiser Ceske Budejovice – Budweisers øllens ”fødeby”
  • Telc – endnu en gammel smuk by med farvestrålende huse i barokstil
  • Znojmo – charmerende gammel by der hovedsageligt er kendt for sine vine og pickles

Prag - en af verdens smukkeste byer

Prag er med god grund, blevet en af Europas populæreste storbyer til en romantisk ferie. De smalle brostensbelagte gader med små butikker, restauranter og cafeer, der er omgivet af de smukkeste gamle bygninger emmer af atmosfære. Se det fra en tur i hestevogn eller tag på en aftentur i en af de mange turistbåde, der sejler ned ad Moldaufloden.
Prag har også et farverigt kulturudbud. Museerne lokker med interessante udstillinger, teatrene med tjekkiske forestillinger, og fra de pragtfulde koncertsale hører du tonerne fra operaer eller klassisk musik i verdensklasse.

Karlsbroen der krydser Moldau floden, er blevet Prags kendetegn med et konstant leben. Fra broen kommer du hurtigt til den imponerende borg, der ligger på en bakke med udsigt over hele byen. Her finder du også Skt. Vit-katedralen, der er enorm og bestemt et besøg værd.
Læs mere om Prag

Oplevelser mindre end 100 km fra Prag


Cesky Krumlov – en af Tjekkiets hyggeligste byer
Byens historiske centrum er kommet på UNESCOs kulturarvsliste. Du kan fx nyde den hyggelige stemning med et krus lokal øl på markedspladsen.

Byen Plzen – berømt for sit bryggeri
Vest for Prag kan du besøge det berømte bryggeri, der er kendt for Pilsner Urquell. Du kan besøge bryggeriet og få en smagsprøve af det ny bryggede øl og derefter besøge Bryggerimuseet, der ligger i et smukt gammelt hus.

Karlstejn borgen
Nord for Prag ligger en af Tjekkiets mest imponerende borge. Karlstejn blev bygget for næsten 700 år siden og der blev ikke sparet på indretningen.

Koncentrationslejren Theresienstadt
Du skal være forberedt på en lærerig men dyster oplevelse, hvis du ønsker at besøge koncentrationslejren nord for Prag.

Ballonflyvning i Tjekkiet
Bare 40 km syd for Prag kan du komme på ballonflyvning og se det smukke landskab glide langsomt forbi under dig. Se de mange småbyer fra fugleperspektiv og slotte som fx det smukke Konopište slot.
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tjekkiet/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.