Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Prag

Læs mere om rejser til Prag

Rejsetips af samme forfatter

Den Gyldne Stad
Rejsetips indsendt af:
Vorupør
18. okt. 2016

Den Gyldne Stad

Prag ligger så tæt på Danmark, at byen sagtens kan besøges i en forlænget weekend - samtidig med at man også får set byen og dannet sig et indtryk af den.
Byen har forandret sig meget de sidste 20 år, fra at være et billigt rejsemål der befandt sig på den østlige side af Jerntæppet, til i dag at være en ganske dyr by at besøge. Til gengæld har Den Gyldne Stad stadig den samme tiltrækningskraft, som til alle tider har tiltrukket besøgende.
I fordums tid fløj Cimber fra Billund til Prag.
I fordums tid fløj Cimber fra Billund til Prag.

Vejen dertil

Prag ligger tæt på. Du kan komme dertil med bus eller i egen bil - eller via en kort flyrejse. Både Norwegian og SAS har relativt billige afgange fra København. Fra Jylland kræver det for tiden en mellemlanding, hvis man ikke gider at flyve fra København.
TV-tårnet er én blandt få seværdigheder i Žižkov.
TV-tårnet er én blandt få seværdigheder i Žižkov.

Hvor skal man bo?

Da jeg var i Prag boede vi i det gamle arbejderkvarter Žižkov i den østlige del af byen. Her er der stadig billigt, og der er masser af restauranter, ølstuer og forretninger. Til gengæld er der ikke så mange seværdigheder og turister. Til gengæld får man en mere autentisk oplevelse af hvordan tjekkerne i hovedstaden bor og lever. De offentlige transport er både velfungerende og billig, og det tager ikke lang tid at komme fra Žižkov og ind til centrum.
Pork knee.
Pork knee.

Den lokale gastronomi

I Žižkov kan du få den samme mad som i resten af Prag - bare billigere. Maden er solid og tung som i det meste af centraleuropa. Kartofler, brød og især kød spises der meget af. Til de fleste retter får du serveret dumplings, som er brød med indbagt fyld. Én ret der kan anbefales at prøve er den såkaldte pork knee. Du får hvad du bestiller - et knæ fra et svin. I Žižkov serveres den på et bræt med sennep og lidt grønt. Velbekomme.
Fadøl og stadionpølser hører sig til. Kampen står mellem Bohemians og FC Slovacko.
Fadøl og stadionpølser hører sig til. Kampen står mellem Bohemians og FC Slovacko.

En lokal oplevelse

Prag har mange fodboldklubber. Sparta Prag, Dukla Prag, Slavia Prag og Bohemians er blot et lille udpluk. Slavia og Sparta er de mest populære, og fodbolden spilles på et niveau der er højere end i den danske Superliga. Til gengæld er det billigere at komme til kamp og stemningen er god.
På Kommunistmuseet kan du bl.a. møde dette pensionerede gadeskilt opkaldt efter Lenin.
På Kommunistmuseet kan du bl.a. møde dette pensionerede gadeskilt opkaldt efter Lenin.

En overset oplevelse

Prag er naturligvis mest kendt for de klassiske seværdigheder: Karlsbroen, Prags Borg, den jødiske bydel Josefov, Tyn-kirken hvor Tycho Brahe ligger begravet og Strahov-klostret. En mere overset oplevelse er Kommunistmuseet, hvor du får lov at komme en tur med bag Jerntæppet og ind i kommunisttidens Tjekkoslovakiet og Prag. Museet er naturligvis præget af revanchisme, så kommunismen vises fra sin værste side. Det er dog stadig en stor oplevelse, og man lærer meget om dagligdagen bag Jerntæppet, Foråret i Prag og de sidste dage før sammenbruddet.
Celle nr. 1. Hér sad Gavrilo Princip fængslet fra 1914-18.
Celle nr. 1. Hér sad Gavrilo Princip fængslet fra 1914-18.

En tur ud af byen

Prag har en række interessante steder rundt omkring sig, som det er værd at besøge hvis man har tiden til det. Én mulighed er den charmerende by Cesky Krumlov - Sydböhmens perle. En anden mulighed er den på én gang uhyggelige og fascinerende kirke Kutna Hora, hvor menneskeknogler fra pestofre er anvendt som inventar og udsmykning til alt lige fra lysekroner til vægge. Mest anbefalelsesværdigt er det dog at besøge det gamle østrig-ungarske fængsel Theresienstadt, som under 2. Verdenskrig blev brugt som kz-lejr af tyskerne. I Theresienstadt kan du se fangernes sovesale, som står i skærende kontrast til de ansatte tyskeres indkvartering. I Terezin - som det hedder på tjekkisk - kan du også se "Celle nr. 1". Hér sad den bosniske serber Gavrilo Princip fængslet, efter at han i 1914 skød den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo, hvilket blev startskuddet til 1. Verdenskrig. Princip sad der kun til foråret 1918 hvor han døde af tuberkulose. Da var han udhungret, havde fået amputeret den ene arm og vejede blot 40 kg.

Seværdigheder
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Prag

Hoteller i Prag
Rejser til Prag
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.