Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Prag

  • Den Gyldne Stad

    (Bedømt af 32 personer)
    Prag ligger så tæt på Danmark, at byen sagtens kan besøges i en forlænget weekend - samtidig med at man også får set byen og dannet sig et indtryk af den.
    Se hele rejsetippet
  • Transport fra Lufthavnen til Prag by

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 5 personer)
    17.09.13: Berit Plath
    Da vi landede ret sent om aftenen i lufthavnen, havde vi hjemmefra bestilt en shuttle-service som stod klar til os. Det var gennem hotellet vi havde arrangeret det, og det fungerede fint – der stod en mand klar ved ankomsten i lufthavnen, og vi afregnede da vi kom frem til hotellet.
    Se hele rejsetippet
  • Udnyt tiden i Prag - Prøv en guidet Sightseeingtur

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 4 personer)
    17.09.13: Berit Plath
    Vi valgte på denne storbyferie for første gang at tage på en guidet by-rundtur – og det var rigtig godt givet ud, syntes vi. Gåturen varede ca.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Prag

Rejsetips af samme forfatter

  • Spændende oplevelser i SPEICHERSTADT havneområdet

    10.12.13: Ulrik Laursen
    Hamburg er en spændende storby at besøge, med masser af spændende butikker, arkader og gågader. Og ikke at forglemme december måneds mange lokale julemarkeder.
    Men prøv også at vende blikket ned mod de nye havnearealer: Hafen City og Speicherstadt, der egentlig kan oversættes både til: Magasinbyen fordi den består af en række tidligere frihavns pakhuse eller magasiner, men speicher kan også betyde: erindring, hukommelse.
    Se hele rejsetippet
  • Lago Maggiore - En perle i Norditalien

    (Bedømt af 3 personer)
    28.11.13: Ulrik Laursen
    I sommeren 2011 boede vi på en campingplads i Varese regionen i Norditalien, få kilometer syd for den schweiziske grænse, og i kort køreafstand til 3 store søer: Luganosøen mod Nord, Lago di Como mod Øst og Lago Maggiore mod Vest.
    Se hele rejsetippet
Prachovské skaly - En helt speciel nationalpark, en times kørsel fra Prag
Rejsetips indsendt af:
Ulrik Laursen
Lystrup - Aarhus
7. feb. 2014

Prachovské skaly - En helt speciel nationalpark, en times kørsel fra Prag

Tjekkiet er meget andet end Prag, selvom man næsten kunne få indtryk af at Prag er det eneste, der er værd at se i Tjekkiet.
På ingen måde.

Prag ER i alle måder en pragtfuld by, men der findes også oplevelser af høj klasse udenfor storbyen.
Riv en dag ud af kalenderen og tag motorvej E65 via Mladá Boleslav. Kort før man drejer bort fra motorvejen og kører videre mod middelalderbyen Jicín, passerer man i øvrigt tæt forbi Skôda fabrikkerne, der er en af Tjekkiets meget store virksomheder, som ikke alene fremstiller mange af de biler vi kører rundt i herhjemme, men også hypermoderne sporvogne, letbaner, trolleybusser m.m.

Man kan dreje t.v. væk fra hovedvej 16 nogle kilometer før Jicín og køre via Holin og Prachov direkte ud i nationalparken. Men man kunne også tage den korte omvej (ca. 10 km. i alt) og starte dagen med at strække benene på en gåtur rundt i Renaissancebyen Jicín, der i høj grad er opført og præget af den generalen og politikeren Albrech von Wallenstein, der var stærkt inspireret af Napoleons Versailles, og ønskede at skabe sit eget modstykke i Böhmen, hvor han ejede stort set samtlige slotte.
Inden I forlader byen bør I tage turen op til toppen den nærliggende af Valdická gade, hvorfra man rigtigt kan nyde udsigten over byen og pladsernes skakternede belægning.


 
Den snævre passage på den korte rute
Den snævre passage på den korte rute

Snævre passager - ikke for personer med klaustrofobi

Når man har set byens seværdigheder er det tid for de sidste små 10 km. ud i det Bøhmiske Paradis (Ceský Ráj, som nationalparken kaldes. Nationalparken dækker et ret stort område i Böhmen, op mod den polske grænse, og det vil føre for vidt at opremse alt her.

Derfor kan vi anbefale at køre via landsbyerne Holin og Prachov, gennem skovene og ca. 1 km. efter Prachow følges skiltningen t.v. mod P-pladserne, informationen og restauranten ved indgangen til Prachov skály (Prachov klipperne).
Bemærk at der betales entré for adgangen, men den er ret nu beskeden.
Til gengæld åbenbarer der sig en højst speciel verden af naturskabte klippeformationer som man sjældent ser. Allerede ganske kort inde i området er man omgivet af disse mærkværdige stenskulpturer, der er dannet ved årtusinders erosion i de relativt bløde kalkklipper.
Området er gennemskåret af afmærkede vandrestier, men det er ikke velegnet for gangbesværede. Nogle af dem (den korteste rute) heller ikke velegnet til kraftigt byggede personer, idet en af passagerne kun levner sølle 35 cm. plads mellem klippevæggene.

Pradovské klipperne i fugleperspektiv - næsten
Pradovské klipperne i fugleperspektiv - næsten

Se klipperne i fugleperspektiv

Men vel igennem får man også mulighed for at klatre op ad stejle trapper og stier til toppen af nogle af klipperne, hvorfra man kan nyde de fantastiske formationer i fugleperspektiv.
Bemærk dog at passagerne derop til ikke er velegenede for personer med klaustrofobi. Der er MEGET snævert og lukket flere steder. Men udsigten er det hele værd.

Der er to afmærkede rundture man kan vælge, hvor den korteste er på 1,5 km. og kan tilbagelægges på ca. 1 time. Den lange tur er på 3,5 km og tager ca. 2,5 time at gennemføre.

Hvornår taber den "hovedet"?
Hvornår taber den "hovedet"?

Tilsvarende klipper ses også andre steder i Böhmen

Der findes i øvrigt andre tilsvarende områder i Ceský Ráj regionen, som det Böhmiske Paradis hedder på tjekkisk, men Prachovské skály er nok det bedst kendte, helt omkranset af skov, der næsten totalt skjuler klippeformationerne fra vejene i området.

Vi havde desværre et lidt presset program for dagen, og besøgte i øvrigt stedet udenfor sæsonen, hvor alle faciliteter inkl. toiletterne var lukkede.

Så vi nøjedes med den korte rundtur, men kørte derfra et par timer senere, en meget stor naturoplevelse rigere.
Stejle trapper og snævre passager
Stejle trapper og snævre passager

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Prag

Hoteller i Prag
Rejser til Prag
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/vietnam/utrolige-vietnam.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.