Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Prag

Læs mere om rejser til Prag

Prag er en fantastisk by for kærester
Rejsetips indsendt af:
Hanne Petersen
Århus
9. marts 2009

Prag er en fantastisk by for kærester

Vi er lige kommet hjem efter en romantisk weekend i den smukke by Prag. Det kan anbefales.

Prag er brændstof til livet

Fredag morgen klokken ni kørte den glade Citroën fra Århus. På tyske motorveje over Berlin og Dresden var det ingen sag (Hannover og Hamborg er også godt) - der var både tid til pauser, snak og til at kysse kæresten i fred - børnene var for en gangs skyld parkeret hjemme.

Klokken 18.30 rullede vi ind mellem Prags smukke, gamle huse. Bilen fik ly i i en parkeringskælder, og vi fik det skønneste antikke værelse med fire meter høje vinduer, lysekroner og badekar, købt hos FDM travel hjemmefra.

Således vasket - uhm! - var vi klar til at gå på udkig mellem Prags restauranter. Sikken et udvalg af små hyggelige knejper og madsale med pomp og pragt.

En god nats søvn - og hele lørdagen var også vores.
Udstyret med et 24 timers kort til metro, sporvogn og bus - det kostede 25 kroner - fik vi set rigtig meget. Den gamle borg og Karlsbroen med udsigt og kunst var et MUST, men almindelig slentren mellem ældgamle huse, spir og sjove butikker med kæresten i hånden var der også rigelig tid til.

Vi fik frokost på et ældgammelt hotel, der endnu ikke havde opdaget de nye tider. Vi fik kaffe og adskillige stykker kage med tilhørende udsigt til det berømte astronomiste ur. Og efter et hvil på vores en meter høje seng gjaldt det endnu et restaurantbesøg og flere smagsprøver på tjekkisk øl. Tjekkerne er virkelig gode til kød i sovs, så englene synger. Uhm. Eller prøv lige brasede kartofter med bacon og løg. Eller bare pasta med kylling og ost. Kun knödel, kæmpestore melboller i skiver, kunne vi undvære :-)

Så blev det søndag. Morgenmad og ud med metro og vandresko igen. Snuse stemningen ind, før arbejdsugen igen skulle igang. Havde det ikke været for børnene, der skulle hentes, havde vi mageligt kunnet nå en frokost mere, før køleren skulle vendes hjemover. Nu var klokken halvtolv, da vi tjekkede ud, og 20.30, da vi var hjemme.

Herlig, herlig weekend. Et par tanke diesel, godt en tusindlap i lommepenge og lidt mere til et fantastisk hotel. Det er da brændstof til livet.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Prag

Hoteller i Prag
Rejser til Prag
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.