I oktober var vi en herlig tur i Prag. Som bekendt så bruges benene meget når man går rundt i en spændende by som turist.
Vi så at det var muligt at få en guidet tour på Segway. Det måtte vi bare prøve. Tju hej hvor det gik. En meget underholdende guide fortalte godt og underholdende om byen fra lidt andre vinkler en vi tidligere har set Prag. Vi susede afsted på Segway som vi hurtigt blev fortrolige med. Fik set en masse på 3 timer, rigtig behageligt at kører rundt i byen på den måde. Tidsbesparende og sjovt. Lidt leg men det bliver vi vel aldrig for gammel tid. Jeg kan anbefale en tur til Prag og også rigtig meget en guidet tour på Segway. Prøv det.
René var en levende guide og god for en røverhistorie
Hen over Carlsbroen i fuld fart
Lige for enden af Karlsbroen kan man booke en tour på Segway. De har både en tur om formiddage og eftermiddagen.