Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Prag

Læs mere om rejser til Prag

Skøn atmosfære og mest for pengene i Prag
Rejsetips indsendt af:
Nina Keller
Taastrup
29. nov. 2012

Skøn atmosfære og mest for pengene i Prag

Vi har nu været i Prag 3 gange og hver gang overraskes vi af den skønne atmosfære i en af europas hyggeligste storbyer.

Vi kan varmt anbefale Hotel Rott, som ligger et stenkast fra Det Astronomiske Ur midt i den gamle bydel.
Beliggenhed er vigtig når man besøger en storby. Herfra kan du gå op til den gamle borg og katedralen, der smukt spejder over byen fra bakketoppen. Den gamle bydel, der omkranses af floden er fyldt med hyggelige butikker i snørklede brostensbelagte gader og små snedige bistroer/cafeer.

Gøglerne står på de fleste pladser og forsøger at imponere turisterne alt imens varmelamperne på cafeerne luner i efterårsmånederne. Om vinteren har Prag et forrygende julemarked lige midt på pladsen ved Det Astronomiske Ur.

Lige over for Hotel Rott ligger Brasileiro, en brasiliansk restaurant i hjertet af Prag. Her serveres alskens kød på spyd, som tjenerne kommer rundt med til bordene og skærer skiver af. Man kan sidde og nyde det møre kød og den store tilhørende buffet i timevis uden at blive kigget skævt til - og alt er ad libitum.

Vi har netop besøgt Brasiliero for anden gang, og faktisk bestilte vi rejsen til Prag her i november alene på grund af byens hyggelige atmosfære og den gode restaurant. Og så koster øllen heller ikke en formue. Husk dog at bestille bord i god tid (2-3 måneder), da restauranten er meget populær.

Ca. 10 minutters gang fra hotellet ligger også et enormt shopping-center kaldet Palladium. Her kan du købe alskens varer til en billigere penge end hjemme i Danmark.

Det er bestemt ikke sidste gang vi har besøgt Prag, det er så absolut en af Europas hyggeligst storbyer.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Prag

Hoteller i Prag
Rejser til Prag
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.