Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Tunesien

  • Djerba - Ørkener og azurblå strande

    (Bedømt af 4 personer)
    16.04.13: Kim Weel Sørnesen
    Djerba er en skøn lille perle i Middelhavet med fine hoteller og hvide sandstrande. På øen nyder man livet, man slapper af, nyder den fremragende tunesiske mad og de skønne strande.
    Se hele rejsetippet
  • Oplev Tunesien, udenfor hotellets mure.

    (Bedømt af 9 personer)
    22.01.12: Ole Thomsen
    Meld jer på ture sådan I kommer væk fra hotellets kunstige "turistverden" og ser lidt af den oprindelige kultur der stadig er tilbage.
    Berbernes boliger skal opleves, måske et varmt bad, efterfulgt af Hammam masage.
    Se hele rejsetippet
  • Sousse i Tunesien

    (Bedømt af 5 personer)
    31.01.11: Mona Mogensen
    Ud over smuk strand og himmel blå vand er det utrolig venlig folkefær. Spændende madretter som smager bare godt, og det er meget billigt. Det er også billig at købe ting med hjem.
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

På egen hånd i Tunesien
Rejsetips indsendt af:
Glostrup
29. sept. 2011

På egen hånd i Tunesien

Hvordan en annonce i Politikens krambod kan forvandles til 14 dage i et lånt hus i Tunesien.

Vi havde sat nogle ting til salg i kramboden.
Der kom en nydelig arabisk udseende mand og købte det hele, han havde ingen bil, så min mand tilbød at køre ham hjem, han boede i Greve, han blev så taknemmelig at inden han kørte, gav han mig sit visitkort og sagde, at hvis vi havde lyst at besøge Tunesien, skulle vi ringe til ham. Det viste sig han var ansat i Tunisair.

Efter en sommerferie i telt i Frankrig, hvor det regnede næsten hver dag, besluttede vi at tage mod tilbuddet.
Vi tog til København og talte med manden, og inden vi vidste af det, sad vi med fire flybilletter, og et hus vi måtte låne.(han var gift med en finsk pige og havde 2 børn, de boede i Greve, men havde et hus i Tunesien). Der blev ringet til en søster i Tunis, hun skulle hente os i lufthavnen, og give os nøglen til huset. Det blev starten på en spændende ferie på egen hånd.Noget anderledes end vi havde forestillet os. Børnene var 5 og 10 år.
Vi skulle have 2 børn med, Taufik på 16 og Soraia på 11, de skulle bo hos deres faster, som hedder Assisa, det var hende der skulde hente os i lufthavnen.
Toilettet havde kun træk
Toilettet havde kun træk

Toilettet havde kun træk

Vi mellemlande i Geneve, det var en flot flyvetur, selv om jeg synes vi skulle cirkle meget mellem bjergene for at ramme flyvepladsen. Troels havde smerter i ørene når vi lettede og landede,men det var Jans første flyvetur, så han var meget optaget af alr det han så.
Endelig landede vi i Tunis lufthavn, fik vores bagage og gik ud for at finde Assisa.
Hun var en meget sød dame der kørte os til La Marca, hvor vi skulle bo, det lå ca. 25 km. Nord for Tunis. Huset viste sig at være noget af en oplevelse. Toilettet havde kun træk, vi skulle hælde en spand vand i efter besøg, så løb det gennem et rør og ud i haven. Køleskabet kunne ikke lukke, men det fik vi da til af fungere, da vi fandt en kapsel der sad fast i døren. Der var en bageovn og to gasblus, herligt, så blev maden da ikke så ensformig. Da vi kiggede ind i ovnen, var der, til børnenes store fornøjelse, en muserede derinde, så vi bestemte, at den skulle få lov at blive der. Jeg tænkte på tyfus og kolera og hvad vi ellers kunne risikere at få, men ” Nu skulle vi holde ferie” Midt i den store seng, hvor vi skulle sove alle fire, sad en kæmpe kakerlak, børnene jagtede den med et blad, den løb ind i et hul i væggen, der blev resolut sat et stykke papir i hullet, men vi bestemte os til at kigge os godt omkring, inden vi skulle i seng.El installationerne var ikke efter dansk standard, så børnene fik forbud mod ar røre dem.
Et par timer efter vi var ankommet til huset, kom damen tilbage med en kurv med drikkevarer, frugt og brød. Vi måtte ikke drikke vandet fra hanen.
Vi gik i seng godt trætte af rejsen og varmen vi var kommet ned til.
Der sad en stor kakkelak midt i sengen
Der sad en stor kakkelak midt i sengen

Katten sad på slagtebordet

Vi vågnede op til sol og varme, vi havde ikke fået set omgivelserne, det var mørkt da vi ankom, så nu skulle vores nye hjem tages i øjesyn. Bag huset var et stykke jord, hvor græsset var svedet væk, vi fandt en gammel haveslange, som blev bundet fast til muren, nu havde vi fået et brusebad, det var en ejendommelig fornemmelse at gå i bad med badedragt på, men der var mange nysgerrige øjne fra nabohuset. Resten af haven var forbudt område, der kunne være slanger.
Vi skulle have repareret vinduet i soveværelset, hel karmen var ved at falde ud, så det blev afstivet med en lang pind.
Vi gik en tur og fandt den lokale købmand, nu skulle der købes ind, der var ikke det store udvalg, men heldigvis var der yoghurt til børnenes morgenmad. Frokosten de næste 14 dage kom til at bestå af sardiner i olie, tomater, brød og vandmelon, til at pynte på sardinerne havde vi friske citroner fra haven.
Det kød vi kunne købe hang udenfor forretningen, hvor fluerne hyggede sig, på slagterbordet hvor kødet skulle skæres ud, sad katten, den blev bare jaget ned, når bordet skulle bruges. Vi glemte kat og fluer og spiste store bøffer hver dag, og der var ingen af os der blev syge, men vi sørgede også for at gennemstege dem. der var ærter på dåse fra Danmark, og der var masser af frisk frugt og kartofler, som blev billigt da vi lærte grønthandleren at kende, de første dage blev vi snydt, men det lærte vi af. Vi lærte også at vi skulle huske at have en pose med til at have varerne i, det var svært at transportere kartofler i hænderne.
Børnene fandt sig hurtig til rette, der var 30 grader fra morgenstunden, og der var kun et træ, der var skygge under, på vej til stranden. Vandet var dejligt, men stranden var ikke så børnevenlig, der hvor vi boede, så vi måtte med i vandet hver gang. Og nogle dage var strømmen så stærk at det var forbudt at bade.
Vores hushjælp
Vores hushjælp

Hushjælpen kyssede på kind og vaskede op i koldt vand

Der fulgte en hushjælp med huset, det havde vi ikke prøvet før, men vi havde fået at vide, at hun havde 9 børn, og trængte til at tjene lidt penge. Vi var meget spændte da hun kom næste morgen, børnene synes det var spændende, vi havde en stor kuffert med børnetøj med derned, det fik hun lidt af hver dag, sammen med pengene, hun havde et barn med hver dag, så Jan havde en at spille bold med. Da tasken med børnetøjet var tom, begyndte vi at dele ud af ferietøjet. Vi måtte sige stop da vi næsten kun havde det tøj tilbage, vi skulle rejse hjem i. Hun kyssede på kind og vaskede op i koldt vand, hun slæbte madrassen og sengetøjet ud hver dag, jeg ville selv vaske vores tøj, men det var svært at forklare hende, hun talte kun arabisk. Hun kom med kartofler til os. Hun tømte skraldespanden hver dag, vi undrede os over hvor hun gjorde af den, indtil vi kom over på en sti bag ved huset, der lå vores affald nok så flot, med Troels sprøjter ok kanyler.. fra insulinen. Hygiejne var der ikke så meget af.
Vores hushjælp







Hun vaskede op i koldt vand
Hun vaskede op i koldt vand

Hun ligner en heks viskede Jan

Vi tog toget ind til Tunis en dag, det er en stor by, vi var i medinaen, her kunne man købe alt, men vi passede meget på vore lyshårede unger ,alle skulle klappe dem på hovedet. Men storbyer i 35 graders varme er ikke for børn, så vi vendte næsen hjemefter til en dukkert.

Da der var gået et par dage hentede Assisa os, og tog os med på rundtur i Tunis, vi var inde og se Bardo museet, det var spændende, her var mange flotte ting. Vi besøgte Assisas far, en gammel flot mand, men desværre kunne vi ikke tale fransk, han var ellers spændende, han lignede en fransk fremmedlegionær.

Vi besøgte også Assisas svigermor, en meget gammel dame, Jan på 5 stod i døren han så lidt forskrækket ud og hviskede til mig, hun ligner en heks, for derefter at gå hen og kysse hende på begge kinder, som han havde fået besked på. Børnene fik lov til at gå rundt og se huset, og vi blev budt på sodavand, det var en god oplevelse.
Selv om det var midt i ramadanen. Det var et gammelt hjem, der var nogle smukke kakler over ildstedet.

Vi gik mange km. Men ikke en gang klage børnene sig, de sugede alle de nye indtryk til sig, levede sig ind i landets skikke og forhold, der var meget anderledes end de var hjemme
Vandmelon er fint i varmen
Vandmelon er fint i varmen

Jeg kunne jo ikke fortælle jeg ikke kunne lide gedemælk

. De gik alene til købmanden og handlede, og var meget stolte når de kom hjem med de rigtige varer.
Vi blev inviteret til middag hos Assisa, hun var gift med en franskmand, de havde en restaurant i Sidi-Bur-Said, og en i Frankrig. Vi var i Tunesien i Ramadan måneden, så vi skulle først spise efter solnedgang. De boede i et stort hus, det var noget over den normale standard på de kanter. Vi fik CUS-CUS som jo er nationalretten, det er nu ikke lige min kop te, men børnene havde fået at vide, at der ikke var noget der hed, ”det kan vi ikke lide,” De spiste pænt alt, hvad de blev budt på.
Familien havde en datter på Lisbets alder, og selv om de to ikke kunne snakke sammen, havde de fundet ud af, at Lisbet skulle blive der og sove.
Det var en underlig fornemmelse at efterlade sit barn hos fremmede mennesker, men det var kun os, der var bekymret. Assisa kørte os hjem, der er meget mørkt om aftenen.og vi boede i udkanten af byen. Næste dag da Lisbet kom tilbage, spurgte vi hende, hvad hun havde lavet, Jo sagde hun, vi drak gedemælk og dansede mavedans, du kan da ikke lide mælk, nej svarede Lisbet, men det kunne jeg jo ikke fortælle dem, så jeg drak det bare.
Vi besøgte også Kartago, det var en lang tur, og der var jo kun ruiner, men Lisbet skulle have en sten med hjem til sin lærer, de havde hørt om Kartago i skolen. Men turen derop på gåben var flot.



Sidi-Bur-Said
Sidi-Bur-Said

Sidi-Bur Said en smuk by

Det bliver tidlig mørkt i Tunesien, vi boede temmelig øde, så vi skulle underholde os selv, der var ikke noget der hed ,at gå ned på en bodega og få et lille glas. Der var et lille fjernsyn, som sendte på arabisk og italiensk. Vi lærte tre italienske ord. ”problema de Parlementika:”Ellers var det kun boksning og popmusik, der var en der hed Rock and Roll Robert, ham stødte vi på senere i Jugoslavien.
Børnene kedede sig aldrig, de legede med vandslangen i haven, og kunne sidde i timevis, og se på en flok store myrer, der vandrede over gårdspladsen.
Vi kørte med toget rundt i omegnen, og vi travede mange kilometer hver dag, i 35 graders varme.
Vi fandt en børnevenlig strand i Sidi-Bur- Said. Vi skulle med toget ca et kvarter, så
skulle vi gå ca.1 km. Op af bjerget, og så var der 150 trin ned på den anden side, det var et hårdt slid at tage turen, og den eneste belønning var en kold sodavand på en lille cafe på vejen hjem.Men det var dagens højdepunkt når vi sad med en øl og en sodavand og kiggede på livet omkring os.
Vi tog også til Sidi-Bur-Said en dag og spiste på Asisas restaurant, det var en lækker restaurant men også dyr. Vi fik fisk, tjeneren kom med et kæmpe fad hvor der lå mange forskellige rå fisk, vi kunne så vælge, de blev grillstegt og serveret med salat, det var meget lækkert, vinen var også dejlig, og da børnene fik is til dessert var det bare helt i top.

Assisas familie
Assisas familie

Stor gæstfrihed

Det er ikke noget problem, at have børn med på ferie, vi var de eneste turister i byen, alle var utrolig søde overfor vore to hvidhårede unger, der hver dag gik alene ud og handlede. Det er vi voksne der skaber problemerne, børn indretter sig efter forholdende, og er utrolig åbne for nye indtryk. Vi var kun bange en gang, vi sad i stuen, da der pludselig lød som der var nogen der kom ind af bagdøren, vi råbte om der var nogen, men der var ingen der svarede, Troels tog en kæp og gik ud i køkkenet, det var bare en masse tørre blade der blæste rundt i gården.
Vi havde 14 dejlige dage, selv om vi boede primitivt, så lærte vi meget. Vi besøgte tunesiske familier, så hvordan de levede, og blev modtaget med stor gæstfrihed, selv om vi ikke kunne tale sammen, vi kunne kun snakke med Assisa og Taufik, de talte engelsk.
På vej til stranden
På vej til stranden

Man klarer sig langt med fingersprog

Vi havde et problem den dag vi skulle hjem, vi skulle forklare vores hushjælp at vi skulle rejse. Vi for rundt i stuen med armene ud til siden og legede flyvemaskine, og det lykkes virkelig til sidst.
Det var en udfordring at rejse på egen hånd men vi havde garderet os på alle måder, vi havde telefonnr.og adresser på læge, turistkontor og Assisa, alle kunne forstå engelsk, så vi følte os trygge.Det var en anderledes ferie, men det var spændende, ked af vi ikke kunne ret meget fransk, men man klarer sig langt med fingersprog.
Vi passede på at steget kødet helt igennem, spiste ærter på dåse og kogte kartofler til. Og der var ingen der havde maveproblemer.
Medinaen i Tunis
Medinaen i Tunis

Så slap gassen op
Så slap gassen op

Frokost i køkkenet
Frokost i køkkenet

På vej til stranden
På vej til stranden

Så er der bad
Så er der bad

På vej til Kartago
På vej til Kartago

Kommentarer til rejsetippet om Tunesien

Tunesien ER fantastisk

14/06 2012 Christina
Hvor er det en skøn fortælling. Elsker selv landet og dets indbyggere højt og kan nikke genkende til din beskrivelse af hvor søde de er. Tænk hvad der kan ske, når man er lidt flink over for folk og tør at tage springet derefter.

Sikke oplevelser

22/10 2011 margrethe

ER MAN SELV MUTIVERET ER DER ingen grænser for de oplevelser man får. det kræver lidt mod.

Tunesien

04/10 2011 Erik Helmer
Spændende læsning.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Tunesien

Hoteller i Tunesien
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/marokko/marrakech/overnatninger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.