Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål i Tyrkiet

Rejser til Ægæerkysten

Her kan du bestille din rejse til Ægæerkysten i Tyrkiet. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt vores mange spændende ferieboliger og rejser til Ægæerkysten.

Ægæerkysten - porten til Middelhavskysten

Rejser du langs Ægæerkysten i Tyrkiet, ligger oplevelserne på stribe og venter på dig. Små bugter, lokkende sandstrande, nøgne klipper og flere populære kystbyer som Çeşme, Kusadaşi, Bodrum og Marmaris.
Udsigt til Çeşme

Çeşme – en hyggelig lille by

Foretrækker du en lille hyggelig by på din rejse til Ægæerkysten, er Çeşme bestemt en oplagt mulighed. Flere af byens traditionelle græske stenhuse er blevet restaureret, som er med til at give en dejlig gæstfri atmosfære. Fra Çeşme kan du tage på bådudflugter til nærliggende strande og fx Æseløen med utallige… æsler. Du kan faktisk også besøge den græske ø Chios. Der er daglige færgeforbindelser der til.

Nærmeste lufthavn er i Izmir (ca. 70 km øst for Çeşme).
Efesus - tæt på Kusadasi

Kusadaşi – en af Ægæerkystens ældste feriedestinationer

Kusadaşi var et af de første rejsemål for solhungrende rejsende, der blev kendt på Ægæerkysten. I dag er der skønne sandstrande, en flot marina, masser af gode shopping muligheder og et herligt natteliv. Tæt på Kusadaşi ligger den verdensberømte ruin- og oldtidsby Efesus, du vitterlig bør tage på en udflugt og besøge.

Nærmeste lufthavn er i Izmir (ca. 100 km nord for Kusadaşi).
Bodrum by

Bodrum – blændende smuk

Du bliver næsten blændet af de smukke hvidkalkede huse, når du ankommer til Bodrum. Nede i havnen vugger skibene og restauranterne serverer nyfangede delikatesser. Der er en lille strand i Bodrums centrum, men de findes meget bedre, hvis du tager lidt uden for byen. Trænger du til lidt afveksling fra strandene, bør du besøge Mausoleet og Skt. Petersborgen, der begge hører til de største seværdigheder i Bodrum. Nattelivet er livligt med alle typer klubber, lokal folkemusik krydret med mavedans og nogle af de største diskoteker i Europa.
Strand ved Marmaris

Marmaris - et af Ægæerkystens populæreste kystbyer

Marmaris, er en mindre by, der hver sommer vågner op fra vinterhalvårets dvale og bliver et rejsemål af internationale klasse med et herligt leben. I Marmaris finder du både et farverigt natteliv og i nærområdet har du alt fra skønne strande, natur og kultur til action prægede oplevelser.

Nærmeste lufthavn ligger i Dalaman (ca. 85 km sydøst for Marmaris).
Læs mere om rejser til Marmaris

Billeje i Tyrkiet

Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til i Tyrkiet. Du kan let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Tyrkiet
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/graekenland/kos/continental-palace.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.