Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Bodrum

Når krydstogtet ankommer til Bodrum, bliver I mødt af borgen St. Peter, som vogter over havnen mellem lystyachterne og de traditionelle tyrkiske træbåde. Skibene vugger på Ægæerhavets dybblå vand på en baggrund af summende udendørs caféer og restauranter på molerne langs kysten.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Stemningen i Bodrum

Når man er i Bodrum, kan man et kort øjeblik helt glemme, at man er i Tyrkiet. Bodrum minder til forveksling om en græsk by, og på en klar dag kan I faktisk ane Kos i det fjerne. Så lyder den eksotiske kalden fra en af de mange minareter, som strækker sig op mod himlen og så er der ikke noget at tage fejl af - Bodrum er en meget tyrkisk by, fyldt med lokale fiskerbåde, travle basarer og masser af velsmagende lokale retter.

Ægæerkysten

Et af de absolutte højdepunkter under et besøg i Bodrum er en sejltur langs den tyrkiske kyst. De traditionelle sejlbåde, som sejler langs kysten, er bygget af lakeret fyrretræ. Skibene glider gennem det klare saltvand ind og ud af små, øde bugter i Det Ægæiske Hav.

Nogle gæster tager en snorkel og en dykkermaske med og hopper en tur i vandet. Andre vælger at blive ombord og bare nyde sejlturen. Nogle af togterne tilbyder endda frokost undervejs.

St. Peter – Bodrums pryd

Borgen St. Peter hæver sig over Bodrum og er som taget ud af et postkortmotiv. Borgen blev påbegyndt i 1402 og er i dag Bodrums største turistattraktion. Det er let at glemme tiden, når man bevæger sig rundt mellem tårne, fangekældre og haver.

Havn

Havn
Krydstogtskibene lægger til ved krydstogtmolen i Bodrum. Molen ligger i udkanten af byen ca. 1 km fra slottet.
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyrkiet/bodrum/krydstogt/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.