Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Tyrkiet

Læs mere om rejser til Tyrkiet

Rejsetips af samme forfatter

En persisk love story
Rejsetips indsendt af:
Gentofte
27. juli 2016

En persisk love story

Som ganske almindelige, forlystelsessyge danskere har vi fire tidligere Interrail-bumser rejst i alverdens riger og lande for at suge til os af smags- og synsindtryk, været behørigt imponerede, nydt det meste.
Men mødet med den imødekommende iranske befolkning og landets rige, islamiske kultur har på kun to uger blæst os hele vejen tilbage over spillepladen og hjem til start.

Iran 2016 er et formidabelt rejseland med masser at opleve, pragtfulde paladser og moskeer, en velfungerende infrastruktur og et fristende lavt prisniveau. Og så er der som sagt iranerne - et folk så ufatteligt søde og hjælpsomme, at det trodser enhver beskrivelse.

Vi er sgu blevet forelskede påny!
Tyrkiet juli 2016 er nok en anelse mere nationalistisk, end det plejer.
Tyrkiet juli 2016 er nok en anelse mere nationalistisk, end det plejer.

Terror i Tyrkiet

Kaos er mottoet for starten på vores persiske eventyr. For både ud- og hjemrejsen går via Istanbul, Tyrkiets gudesmukke storstad, der fungerer som selve broen mellem Europa og Asien.

Atatürk-lufthavnen har få dage inden ankomsten været ramt af et dødbringende terrorangreb med over 40 dræbte - og i dagene op til hjemturen har Istanbul lagt gader til et mislykket militærkup med over 300 døde og er nu i militær undtagelsestilstand.

Byen er som blæst for turister, offentlig transport er gratis, men ellers går livet videre, som om intet var hændt. Måske blomstrer nationalismen med tyrkiske flag overalt en anelse mere, end den plejer.
Den blå moske i Tabriz bærer stadig præg af et voldsomt jordskælv.
Den blå moske i Tabriz bærer stadig præg af et voldsomt jordskælv.

Med tog fra Tabriz

Planen er at flyve ind til Irans fjerdestørste by, Tabriz beliggende i det iranske Aserbajdsjan, og herfra tage nattoget videre til Teheran. Vi har en dag i byen og kan jo ligeså godt se et par sights.

Byens blå moske er et bygningsværk fra 1400-tallet, men da det meste af den smukke, blå mosaik er drattet af under et jordskælv, er der ikke så pokkers meget at se. Videre til den enorme bazar, som er flot og med masser af gode ting at købe (bjerge af te, nødder, tørrede frugter etc.), men den er trods alt ikke grund nok til at besøge byen. Og hvorfor så kan man spørge?

Hurtigt viser det sig heldigvis, at lokalbefolkningen er hele opholdet værd. Man går ikke mange meter, før nogen hilser på, byder velkommen til byen; mændene vil trykke hånd og enkelte fotograferes sammen med de tydeligt vestlige kønsfæller.
Udflugtsmålet Darband i udkanten af Teheran starter lidt Tivoli-agtigt.
Udflugtsmålet Darband i udkanten af Teheran starter lidt Tivoli-agtigt.

Ramadan i Teheran

En velment advarsel: Besøg ALDRIG Teheran under helligdagene i slutningen af ramadanen. ALT er lukket - moskeer, paladser, restauranter, butikker - der er INTET at foretage sig. Gaderne er mennesketomme. Byen, der normalt er en heksekedel af dyttende biler og travle folk, er som ramt af en neutronbombe.

På 2.dagen tager vi den supertjekkede metro til Darband, et naturområde i udkanten af byen, hvor man sammen med resten af Teherans befolkning vandrer ad stentrapper langs et vandfald op ad et bjerg. Stien er flankeret af restauranter, tehuse og souvenirboder og kan virke lidt Tivoli-agtig; men her er dejligt køligt i kontrast til byens brændende varme, og alle er i tophumør.

Igen og igen bliver vi stoppet, så folk kan hilse og ta’ selfies med os; én vil sågar invitere os hjem til middag; desværre kan vi ikke nå det.
Aga Bzorg-moskeen i Kashan er prægtig i aftensolen.
Aga Bzorg-moskeen i Kashan er prægtig i aftensolen.

Kamelkød i Kashan

3,5 timers buskørsel fra hovedstaden ligger oasebyen Kashan på randen af ørkenen. Det er 43 grader i skyggen, da vi stiger ud af den behageligt airconditionerede luksusbus - man bevæger sig, som gik man i tyggegummi. Vi lærer hurtigt overlevelsestaktikken: Glem at opholde dig udendørs kl. 14-18, tag en lur indenfor i stedet – varmen gør dig nemlig dødtræt.

Udefra ligner husene ingenting, men flere steder i byen er de lerklinede mure et skalkeskjul for pragtpalæer taget lige ud af 1001 Nat. Tabatabei House fra 1880 er på hele 5.000 m2 og ligner Taj Mahal en miniature med søjler og ekstravagante udskæringer, og i Abbasi Traditional Restaurant opholder du dig under jorden i et stort, prægtigt og ikke mindst køligt rum, hvor "båsene" er belagt med ægte tæpper, som du sidder på - og spiser kamelkød med auberginenams.

Flere steder i byen må vi stoppe, fordi de lokale piger vil fotograferes sammen med vores kvinder - sågar i en af moskeerne, hvor vi hjerteligt bliver budt indenfor. Her udspiller sig den helt store fotoseance lige foran det allerhelligste. Langt mindre højtideligt end i hvilken som helst dansk kirke.
Kvinder og mænd beder hver sig i moskeerne, naturligvis også i Qoms allerhelligste.
Kvinder og mænd beder hver sig i moskeerne, naturligvis også i Qoms allerhelligste.

Qom i Khomeinis & koranens tegn

Qom er Irans hellige by; en gigantisk moske er bygget op omkring det glitrende gravmæle for Fatima Masumeh, søster til en af de oprindelige 12 imamer. Det var her, imam Khomeini iklædt kulsort turban i 1979 erklærer den islamiske revolution. Overalt ses store fotostater af Khomeini efterfølgeren imam Khamenei.

Vi ankommer med hjertet oppe i halsen. Hvordan vil fire platfodede vesterlændinge blive modtaget i en af muslimernes højborge i denne højhellige by…? Tja, netop steget ud af bussen bliver undertegnede omfavnet af en skægget mand, der kysser mig vådt på kinderne og ønsker os alle velkommen. Flere kvinder vil straks fotograferes med vores piger. Og mens vi venter på at komme ind i det allerhelligste, the holy shrine, overvåges vi af en uniformeret vagt – der vil høre om Peter Schmeichel, Henrik Larsen og Danmarks andre store fodboldhelte. Alle er bare kanonsøde som overalt i dette utrolige land.

En utrolig situation opstår, da vi beder om lov til at overvære bønnen kl. 13.15. Der er en halv time endnu, varmen er ulidelig, og vi får lov at vente i et afsides lokale – som viser sig at være Shahens eget ventelokale, overdådigt dekoreret og behagelig køligt. To ældre, skæggede, turbanklædte mænd sidder der også, helt klart hellige mænd. Vi vil ikke forstyrre, men mændene giver sig straks til at spørge, hvem vi er – og er især meget interesserede, da en af vores piger er chef i det danske socialvæsen.
De to mænd er professorer og underviser selv de kommende ayatollaher og imamer på den lokale madrassa (koranskole); er vel så højt på strå, som man kan komme her. Men de er begge beskedenheden selv, byder personligt karameller rundt og behandler os som ligemænd og –kvinder.

Vi får en spændende snak om muslimsk terrorisme (9/11 og IS), som ifølge dem udgår fra Saudi-Arabiens sunnimuslimske sekt, wahabierne. I Iran er man shiamuslimer, og en af de to mænd blev for nyligt på sin 30. pilgrimsfærd til Mekka i Saudi-Arabien truet med at få skåret halsen over – han er jo vantro!! Ifølge wahabierne er alle andre end dem selv vantro og skal dræbes.

De to mænd fatter ikke, at Vesten inkl. Danmark vil være venner med saudierne, som i det skjulte sponserer den terrorisme, der slår så mange af os ihjel i disse år. Er det kun oliemilliarderne, der lokker? God pointe! Hvorfor gør vi ikke fælles sag med iranerne, som repræsenterer en meget mere afdæmpet udgave af islam?
Naqsh-e Jahan Square i Isfahan er verdens næststørste efter Tiananmen-pladsen i Kina.
Naqsh-e Jahan Square i Isfahan er verdens næststørste efter Tiananmen-pladsen i Kina.

Isfahan – som taget ud af 1001 Nat

Isfahan er det eventyrlige, gamle Persien samlet i én by. Overdådige paladser, guddommelige moskeer og udsøgte broer … og verdens næststørste torv (efter Tiananmen-pladsen i Kina) omkranset af smukke bygninger; her chilles til den store guldmedalje, når familierne om aftenen samles til picnic, og selv politibetjentene sopper i de lave bassiner. Isfahan er en af verdens must-see-byer.

Et rørende eksempel på iranernes hjælpsomhed og ærlighed: En af os taber en spritny iPhone i en smadderkasse af taxa, hvis ludfattige chauffør sent om aftenen, efter endt arbejdstid, tropper op på vores hotel med telefonen - det kan jo ikke være andre end os, der har tabt den i hans bil. Han vil ikke have noget for sin ulejlighed, men det insisterer vi nu på. Fantastisk folkefærd.
Den smukke, armenske Vank-katedral i Isfahan er fra 1606.
Den smukke, armenske Vank-katedral i Isfahan er fra 1606.

I det hyggelige armenske kvarter bliver vi stoppet af en velklædt 13-årig knægt og hans storsmilende, stolte mor. Han udspørger os på flot engelsk om vores oplevelser i Iran og afslutter med at invitere os til frokost eller middag næste dag. Desværre skal vi videre til næste by - men er himmelfaldne over for anden gang at blive inviteret hjem privat af en halvvoksen knægt med stort hjerte og verdensmandsmanerer.
Yazds berømte badgirs er forløberen for moderne aircondition.
Yazds berømte badgirs er forløberen for moderne aircondition.

Yazd – hist hvor Silkevejen slår en bugt

Yazd er en af verdens ældste og Irans mest legendariske byer. Strategisk placeret på den oldgamle Silkevej mellem Orienten og Europa ligger byen som en oase midt i den brændende hede ørken. Yazd er landets næstvarmeste by, hvilket bringer dagtemperaturerne pænt op over de 40 grader.

Et særkende for byen er en gammel opfindelse, der giver aircondition baghjul. De såkaldte badgirs er dekorative køletårne, der suger den føntørrevarme vind ned i en skakt, i hvis bund koldt vand opvarmes og fordamper som kølige dampe i de varme, tørre huse. Ge-ni-alt.

Som i Kashan består den gamle bydel af lave, uanselige, lerklinede huse, der putter sig op af hinanden i labyrintiske gyder. Bag de gråbrune mure skjuler sig pragtfuldt dekorerede gårdhaver med vandbassiner, omkranset af smukke, kølige værelser, samt tagterrasser, hvor man i de blæksorte nætter kan nyde den stjernefunklende ørkenhimmel.
Tower of Silence i Yazd - her pillede gribbene ligene rene for kød.
Tower of Silence i Yazd - her pillede gribbene ligene rene for kød.

Før arabernes invasion og islamisering af Persien herskede zoroastrierne, en religiøs sekt, som stadig findes og tolereres, og som indtil for bare 45 år siden praktiserede deres mytiske begravelsesritual: De døde slæbes op på en bjergtop uden for byen, hvorpå er bygget et lavt tårn: Tower of Silence. Her flokkes gribbene og piller kødet af ligene, hvis knogler herefter opløses i syre. Abrakadabra, intet tilbage til at forurene jord eller himmel.

En af os har fødselsdag. Det opsnapper en af hotellets ejere, og da vi om aftenen kommer hjem fra middag, er der stablet et surpriseparty på benene, komplet med en kage, hvorpå står 'Happy birthday dear Jens', te, saft, osterejer og 10-12 feststemte unge og voksne. Pludselig er vi midt i en fest, hvor alle skråler med på iranske og danske fødselsdagssange, og senere skal vi naturligvis danse syrede persiske danse til sjov splingsplongmusik.

Hvem siger, man kun kan more sig med alkohol i blodet?
Det skæve tårn i Shiraz sidder på Karim Khan Castle.
Det skæve tårn i Shiraz sidder på Karim Khan Castle.

Salig i Shiraz

Midt i denne elegante stad med de træprydede gader og mange sights for oplevelseshungrende turister ligger Shah-e-Cheragh, et ekstremt helligt kompleks, der rummer et glitrende gravmæle for to martyrer samt en stor, luftig moske.
Efter at have set og beundret de ydre herligheder overværer vi middagsbønnen sammen med de mange troende, og det bliver en af den slags oplevelser, der går lige i sjælen. En præst forretter bønnen med en overjordisk smuk sang, de indviede mænd og kvinder kaster sig til jorden (hver for sig) på de rette tidspunkter, og imens de religiøse ritualer udspiller sig, leger børn ubekymret i udkanten af det store lokale, en kvinde taler uanfægtet i sin guldsmykkede mobil, og vi vantro sidder yderst og føler os som altid hjerteligt velkomne.

Det går op for os, at troen her er en del hverdagen, og hverdagen er en del af troen, helt afslappet, helt uanmassende. Udenfor antastes vi mænd af et par unge, smarte fyre, der vil ha’ selfies af os og dem stående foran moskeen; vi er rockstjerner i eventyrland.
Ufatteligt, at disse udskæringer har står 2500 år i al slags vind og vejr.
Ufatteligt, at disse udskæringer har står 2500 år i al slags vind og vejr.

Prægtige Persepolis

Persepolis er et imponerende ruinkompleks af paladser fra omkring 2500 år siden, som vidner om en overlegen kultur, dengang danskerne knapt havde rejst sig på bagbenene. Man forbander uvilkårligt Alexander den Store, der brændte de storslåede bygninger ned til grunden som hævn for en tilsvarende udåd begået mod Athen af den mytiske, zoroastriske krigerkonge Xerxes.

Selv om Petra i Jordan og Angkor Watt i Cambodia måske har lidt mere at byde på, er Persepolis stadig et af verdens historiske must-sees på denne side af evigheden. Især de velbevarede, minutiøst udhuggede relieffer af Persiens konger og deres gæster fra 28 lande, der har været udsat for vind og vejr i et par årtusinder, tærer hårdt på kameraets udløserknap.
Dizi - du masser marv, kød og grøntsager ud i sovsen med morteren ... Mums!
Dizi - du masser marv, kød og grøntsager ud i sovsen med morteren ... Mums!

Mad & drikke – et par highlights

- Kabab (grillet lam eller kylling) med ris, en klat smør og grillet tomat - det får man OVERALT.
- Falafel, de velkendte kikærtefrikadeller, serveres her med hvidt brød og salater efter eget valg, ofte ganske syrlige blandinger
- Dizi, gryderet med kogt kød, kartofler og kikærter/linser i en tomatiseret sovs, måske med en luns marv, som man selv moser til en sammenhængende ret ved bordet og dypper op med fladbrød og rå løg.
- Khoresht, en oksekødgryde med gode krydderier og grøntsager.
- Kotlet, friteret sag af most kartoffel, hakket kød, løg, krydderier.
- Halim bademjan, smagfuld dip af aubergine, trevlet kød, krydderier.
- Kamelkød i velkrydret auberginenams; kødet smager hen ad let trevlet okse.
- Hele 'rotisserede' kyllinger, som du selv piller og putter i fladbrød med syltede agurker og tomatskiver.
- Sambooseh, iranske samosaer med grøntsags- eller kødfyld.
- Iransk pizza, en fed sag med masser af ost og kødfyld, der minder om en mos af pølsekød uden skind.
- Hvinende søde kager, ofte med nødder og pistacier, dyppet i honning
I Orienten får du te, te, te, te - og den skal være sød, sød, sød, sød.
I Orienten får du te, te, te, te - og den skal være sød, sød, sød, sød.

- Te, te, te, te - og bjerge af sukker. En særligt raffineret variant er med safran og rosenblade.
- Ayran, let saltet yoghurtdrik, der smager genialt til den varme mad.
- Malt"øl" med frugtsmag, en shandy-agtig drik, der er vældigt forfriskende i den overvældende varme.
Morgenmaden består som oftest af det allestedsnærværende fladbrød, smør, honning, friskost, te eller kaffe.
Grafitti på den tidligere amerikanske ambassade - men hvem er egentlig mod hvem?
Grafitti på den tidligere amerikanske ambassade - men hvem er egentlig mod hvem?

EFTERTANKER (du behøver ikke læse videre)

OM KONTRASTER
Kontrasten til befolkningen, der må kandidere til at være verdens mest imødekommende, er den voldsomt anti-amerikanske graffiti på murene ind mod den tidligere amerikanske ambassade i Teheran: En hånd der smadrer gennem Stars and Stripes, dødningehovedet på Frihedsgudinden etc. Vestlig propaganda vil gerne have os til at tro, at grafittiens holdninger deles af store dele af folket, men bare to minutter i landet giver vished for, at det kun er inderkredsen af det upopulære præstestyre, som har brug for en ydre fjende til at give indre legitimitet. ALLE, vi møder, er provestlige - og livet her virker fuldkommen upåvirket af regimet. Bortset fra de obligatoriske tørklæder, forstås.

Generøsiteten er stor og overraskende. Vi har fået foræret friskbagt brød, flasker med koldt vand - og når vi spørger om vej, oplever vi ofte, at folk bruger både ti og tyve minutter på at følge os på vej. Men lisså søde folk er, når man møder dem i øjenhøjde, lisså brutale er de i trafikken. Man passerer gaderne med livet i hænderne, og selv når man går over for grønt, kører højresvingende bilister om hjørnerne i så høj hastighed, at skoene ofte er ved at få dækmærker på tæerne.

Og lisså hvinende søde de iranske kager er, lisså ufatteligt sure og unuancerede i smagen er de mange slags pickled grøntsager man får serveret til mange retter. Det er, så tandhalsene trækker sig tilbage i protest.
Metroen i Teheran er supertjekket og nem at finde rundt i.
Metroen i Teheran er supertjekket og nem at finde rundt i.

OM OFFENTLIG TRANSPORT
Tænk dig, hvor svært det må være for en udlænding at hitte rundt i danske tog og busser. Næsten al information er på dansk, kroner er en ukendt valuta, dansk et uforståeligt sprog ... Intet er lettere end at rejse med det offentlige i Iran. Eller billigere. Hvis du er i tvivl om noget, ser du dig hjælpeløst omkring, og få sekunder efter spørger nogen, hvor du skal hen. Og så er du på rette vej.

Bare rolig, du bliver IKKE plukket. Det koster 1-2 kr. at køre i metroen, som er supertjekket og viser alle stationernes navne på engelsk på små skærme. 3,5 times bustur Teheran-Kashan i en luksusbus med bløde flysæder, aircon og udlevering af vand, juice og søde ingefærkager står i den hampre pris af 25-26 kr. Og 13 timers tur med nattog Tabriz-Teheran koster 100 kr. inkl. rent sengetøj, vand, te og morgenmad.

OM TROSRETNINGER
Vi er vant til at tænke på islam som en streng og tilbagestående religion. Og sandt er det, at kvinderne udadtil er underlagt mændene i islamiske samfund. Lige præcis den omstændighed er svær at forlige sig med.

MEN - ellers er jeg nødt til at sige, at Iran og Jordan, hvor jeg tidligere har rejst, er de to lande i verden, hvor jeg har mødt mest spontan venlighed, hjertelighed, hjælpsomhed og ærlighed. Om det er religionen, der regulerer befolkningernes adfærd, vides ikke, men faktum er, at vi vesterlændinge socialt set er fuldkommen tilbagestående i forhold til disse islamiske samfund.

Hvis jeg skulle vælge mellem kristendom og islam, ville valget næppe falde på skrønerne om faderen, sønnen og helligånden.

OM SKAM OG VESTLIG UVIDENHED
Jeg skammer mig. Jeg skammer mig over at bo i et vestligt land præget af uvidenhed og intolerance. Jeg skammer mig over stiltiende at lægge øre til skinger kritik af islam og rettroende muslimer. Jeg skammer mig over at sætte materiel succes og egen lykke over åndelig indsigt og dybfølt generøsitet. Jeg skammer mig, hver af de utallige gange jeg bliver budt velkommen til det moderne Persien af almindelige folk på gaden, politibetjente, præster, mænd og kvinder. Jeg skammer mig, fordi jeg aldrig selv har drømt om at gøre noget lignende endsige kender nogen, der vil. Jeg skammer mig over at være et selvoptaget fjols i en overfladisk kultur. Jeg vil blive et bedre menneske med tiden, inshallah.

Seværdigheder
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Tyrkiet

Hoteller i Tyrkiet
Rejser til Tyrkiet
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/kort-og-rejseboeger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.