Her følger nogle bemærkninger, krydret med historiske og sproglige praj, baseret på erfaringer fra mange besøg i Istanbul. Det tyrkiske sprog er fonetisk, dvs. det udtales som det skrives og desuden indeholder alfabetet fem lidt anderledes bogstaver.
Hvis du får lyst til at prøve lykken med sproget, kan du finde eksempler på den tyrkiske udtale i firkantede parenteser [ ]. Er alt dette bekendt - eller hvis du har besøgt Istanbul før, foreslår jeg, at du springer frem i teksten til: Tre spisesteder, hvor det er lidt sjovere at være sulten. Her fremhæver jeg tre af mine foretrukne spisesteder i Istiklal gaden nær Taksim ud fra forskellige kriterier.
Ankomst - på den nemme måde
Istanbuls Atatyrk lufthavn (Atatürk) er den største af byens to internationale lufthavne og den ligger mod vest i den europæiske del af byen. Transport ind til centrum kan ske med metro, bybus, sporvogn, taxa eller lufthavnsbus.
Blandt byens forskellige kvarterer har jeg her valgt at tage udgangspunkt i området ved Taksim. Den nemmeste måde at komme dertil, efter taxaløsningen, er at tage en lufthavnsbus, der på en almindelig dag er fremme ved Taksim Pladsen efter ca. 40 minutter. Taksim er kendt af de fleste i Istanbul, da det er et trafikknudepunkt hvor såvel turistbusser, bybusser, metro og taxa kører til og fra alle dele af byen.
Hvor skal vi bo
Gå over gaden mod vest, lige overfor lufthavnsbussens holdeplads i Taksim, og her kommer du ind i Talimhane området, der er et stort og roligt hotelkvarter. Indenfor flere gader findes mange 4-stjernede hoteller, restauranter, caféer, vekselkontorer og små døgnbutikker. Talimhane navnet er ikke så kendt, men det er mit forslag at vælge et logi her, hvis du vil have et godt hotel, der er nemt at komme til og fra. Der er mange hotelkategorier i nabolaget og er du ved muffen, eller vil du bare slå til Søren (Ali), er der fx også flere af de store verdensberømte luksushoteller indenfor rækkevidde. Det er selvfølgelig en god idé at booke et værelse hjemmefra - så kan du også orientere dig inden afrejsen om hvilke attraktioner og hvilke kvarterer du kunne tænke dig at udforske.
Tyrkiets historiske personligheder
Hvad kan vi se eller opleve her?
Nord for Taksim Pladsen er der en lille park og igen lidt nord herfor ligger det store militærmuseum (Asker Muzesi). På dette museum kan du se gamle uniformer, våben og fx rester af den store gamle kæde, der var spændt ud over Det Gyldne Horn, for at stoppe fjender i at sejle ind her. Er du til selvstudier, kan jeg anbefale en anderledes park lidt længere nordpå - i gåafstand ca.15 minutter fra Taksim. Stedet er ikke særlig kendt, men her er navngivne bronzeskulpturer opstillet i to halvcirkler med mange af landets historiske personer, inklusive Atatürk. Efter militærmuseet mod nord deler vejen sig i to, følg vejen til højre og du er på: Valikonagi Caddesi - og skulpturerne ses lige først for til højre i parken. Caddesi betyder gade og ses ofte omtalt bare som Cad. [dja-dæ-sæ]. Metro: Osmanbey.
Du er nu i nærheden af det eksklusive Nisantasi kvarter, hvor butikker udbyder det seneste i tøj og sko. Længere nordpå kan de, der har behov for at se noget vestligt, besøge en eller flere af byens ni store indkøbscentre med hundredvis af butikker og outlets. Besøg fx Cevahir [dje-va-hir], der med sit samlede areal på 420.000 m2 var det sjette største indkøbscenter i verden og det største i Europa, da det blev indviet i 2005 med over 300 butikker, mange restauranter og biografer og med P-plads til 2.500 biler. Centrene ligger ikke langt fra metrostationerne og den nærmeste metrostation til
Istanbul Cevahir er: Sisli. [sjish-li]
Istiklal gaden
Hvor skal vi spise
Gaden Istilkal Caddesi er et ca. 1,5 km langt gågademiljø, hvor der er et utal af butikker, caféer, konditorier, restauranter, pubber, vinbarer, slik- og nøddebutikker, klubber, boghandlere, biografer og kunstgallerier. Det samme gælder for sidegaderne.
Begynd gåturen fra Atatürkmonumentet på Taksim Pladsen, tæt ved hvor de gamle røde sporvogne (Nostalgic Istiklal Caddesi Tram) har deres endestation. Sporvognene kører frem og tilbage på Istiklal gaden og der står Taksim - Tünel på taget. Tidligt og sent ses bølgende menneskemasser, der er ude at ose, på promenadetur, cafébesøg eller indkøb i denne gade, der virker juleudsmykket året rundt. Ønsker du at handle i et almindeligt supermarked, er der dog langt mellem dem.
Gaden slutter i syd ved den gamle undergrundsbane (Tünel) fra 1875, dvs. den næstældste efter Londons undergrundsbane. Helt særligt for Tünel er det, at der kun findes én station, på hver side af bakken ud mod Det Gyldne Horn (Halic) [ha-litsj]. Stod det til mig, skulle Det Gyldne Horn hedde Istanbul Fjord på dansk. Denne ca. 7 km lange fjord skaber nu og da forvirring, idet Istanbuls europæiske del populært omtales som henholdsvis den gamle bydel syd for Det Gyldne Horn og den nye bydel nord for Det Gyldne Horn. Jeg har bemærket, at flere førstegangsbesøgende fejlagtigt tror, at de besøger
Asien, når de kommer til den nye del af byen mod nord. Asien ligger trygt og godt mod øst - på den anden side af Bosporusstrædet.
Den franske oase
Besøg tre spisesteder, hvor det er lidt sjovere at være sulten
Jeg har i eller nær Istiklal gaden udvalgt en café, for dens specielle centrale, men tilbagetrukne beliggenhed, derefter en restaurant, der har mange traditionelle osmanniske retter og endelig en suppebar, der har et anderledes frisk
tilbud til såvel de lokale som til turister. Bydelen kaldes Beyoglu [Bei-oh-lu] og vil du vide mere om lokalnavne, kan jeg fortælle at området opdeles i flere andre kvarterer, herunder bl.a. Pera og Galata. For den historieinteresserede: Istiklal gaden hed tidligere Grand rue de Péra og her var tidligere mange europæere bosat og de fleste udenlandske repræsentationer lå også her. Tidligere som ambassader og nu som konsulater.
Det første spisested jeg vil anbefale er Café Francais og den er som en lille oase tæt på de lokales og turisternes travle og ørkesløse trippen frem og tilbage på hovedgaden, kun få meter fra caféen. Lige i begyndelsen af Istiklal gaden, ikke langt fra uafhængighedsmonumentet med Atatürk, ses det franske konsulat på vestsiden, dvs. til højre, når du går mod Tünel. Umiddelbart ligner stedet et kedeligt offentligt kontor og jeg overvejede flere gange om det var et besøg værd. Det viser sig, at bygningen har en noget blandet fortid, dels som fransk pesthospital fra begyndelsen af det syttende århundrede, dels som fransk ambassade, da Istanbul var hovedstad - og i dag er det hjemsted for det franske konsulat.
Når du kommer forbi sikkerhedskontrollen og den lille franske boghandel, hvor sproginteresserede kan købe diverse franskbøger, dvd’er etc., vil du opleve en moderne café med små borde ude og inde. Her er også et udstillingslokale, hvor kunstinteresserede kan se skiftende udstillinger. Caféen er et hyggeligt sted, der tiltrækker mange unge tyrkere, der ønsker at lære fransk. Caféen tilbyder kager, sandwich, samt lune og kolde retter, men har dog ikke det store udvalg. Mange ser slet ikke dette hyggelige sted og går derfor glip af den idylliske café i det franske konsulats baghave.
Osmanniske retter med dessert
Besøg en restaurant med stil og tradition
Haci Abdullah [ha-dji …] er en anerkendt spiserestaurant, der åbnede i 1888. Den er det næste sted jeg vil anbefale. Gå ca. 10 minutter længere ned ad Istiklal gaden og drej til højre ved en lille moské med en tilsvarende lille minaret, der ligger bag en mur (Aga Cami) [a-a dja-mi]. Restauranten Haci Abdullah ligger midt i gaden til venstre og da der i navnet indgår Haci, fortæller det at ejeren, eller grundlæggeren, har været på pilgrimsrejse til Mekka - derfor serveres der ikke øl eller spiritus (Sakizagaci Caddesi 17).
Dem der ikke kan undvære alkohol til maden, vil her gå glip af en særlig kulinarisk og kulturel oplevelse. Lokalerne er nyrenoverede og delt i to med et spændende kig ind til køkkenet i midten. I det forreste lokale er der på den ene endevæg udstillet store syltetøjsglas eller glaskrukker med diverse konserverede frugter i vitrineskabe og gæsterne kan her udpege en af stedets kendte frugtkompotter til desserten. Restauranten er kendt for sine traditionelle osmanniske retter.
Suppecaféen
Vælg mellem 30 supper
Suppecaféen er det sidste besøg i denne omgang (Corba = suppe [tjår-ba]). Denne beskedne café, eller suppebar, som de selv kalder sig, ligger i en sidegade langt nede ad Istiklal gaden, lige efter Galatasaray Lisesi (gymnasie), der fremstår som en stor bygning med indhegnet have. Drej ned til venstre og hundrede meter længere nede, ser du skiltene eller neonreklamen ved Corbasi Soup Bar på højre hånd (Yeni Carsi Caddesi 8/a). [je-ni tjar-sæ dja-dæ-sæ].
Suppecaféen reklamerer med 30 forskellige supper og her er åbent mandag til fredag fra 8 til midnat og de har desuden åbent til den lyse morgen i weekenden. Alt er enkelt her og når du har udpeget den suppe du vil have, kan du vælge en plads på en af de høje stole, et par trin oppe i næste lokale. Ønskes andet end suppe er der også mulighed for det.
Det gamle Galatatårn
Hvis du vil opleve mere i denne ende af byen
Der er naturligvis meget mere at opleve og fortælle om, både i de områder jeg har nævnt, men også i de mange andre kvarterer i denne metropol. Her er kun nævnt et par eksempler indenfor et enkelt område. Længere mod syd og sydøst kan jeg foreslå jer, der vil opleve nyt: Orhan Pamuks nyåbnede museum i Cukurcuma Caddesi [tju-kur-dju-ma dja-dæ-sæ] og kunstmuseet Istanbul Modern i Karaköy. Galatatårnet (Galata kulesi) i Pera er for jer med historisk interesse og her kan Istanbul opleves fra oven. Ellers lad tingene ske, lad dig forføre eller friste af de tilbud du møder i denne fantastiske by, der har en varm og gæstfri befolkning. Afiyet olsun![afi-jet
ol-sun] God appetit!