Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Istanbul

Læs mere om rejser til Istanbul

En sejltur på Bosporus-strædet er en fantastisk oplevelse
Rejsetips indsendt af:
kim jensen
brøndby
6. aug. 2009

Istanbul, millionbyen på 2 kontinenter

En rejse i Istanbuls forunderlige verden er en rejse i historien som ikke findes mange andre steder.
Med Asien i baggrunden føler man sig hensunket til en anden verden
Med Asien i baggrunden føler man sig hensunket til en anden verden

Brug masser af tid i Topkapi-paladset

Når man er i Istanbul må man ikke snyde sig selv for den fantastiske oplevelse det er, at få en rundtur i sultanernes kæmpepalads. Hele paladskomplekset er hegnet ind af en gigantisk mur og arealet er på ikke mindre end 770.000 kvadratmeter. Væsentlig større end Den Forbudte By i Peking, som alle snakker om. I det fantastiske kompleks fornemmer man lige så snart man træder ind af de majestætiske porte den fred og fordragelighed som hersker i de omkringliggende store grønne områder som fylder ca. 2/3 af det samlede areal. Efter at have forceret haverne træder man igennem endnu en fantastisk port med guldinskriptioner fra koranen. Man er nu i en helt anden verden. I komplekset kan man se rådssalen, hvor de vigtige beslutninger blev truffet. Der er udsigt til de gigantiske køkkenskorstene, hvor der blev tilberedt mad til 5000 mennesker hver dag. Muligheden for at se hvor sultanen havde sit harem installeret skal absolut også opleves. I et større bygningskompleks bruges der hurtigt 1 time for at se det store og righoldige skatkammer med helt uvurderlige værdier. Da fødderne efter flere timers rundtur i paladsest begyndte at blive ømme, var det tid til at besøge restauranten, som havde et helt fantastisk view over Bosporus-strædet.
Besiktas stadion ligger lige midt i storbyen
Besiktas stadion ligger lige midt i storbyen

Pulserende storby

Istanbul er dog også andet end de gamle historiske bygninger og begivenheder. Historisk har byen været hele vejen rundt. Her har romerne hersket, korsridderne triumferet og grækerne terroriseret indtil ottomanerne overtog byen og havde deres storhedstid i middelalderen. Byen er idag en by i fremgang rent forretningsmæssigt. Utallige store bygningskomplekser hvor store multinationale firmaer opslår deres hovedkvarter for at være tæt på et meget købedygtigt publikum er allestedsnærværende. Den tyrkiske økonomi - ihvertfald omkring Istanbul - er så meget i fremgang, at levestandarden hæves betragteligt fra år til år. Med tanke på at omkring 12-15 millioner bor i byen ud af Tyrkiets samlede befolkning på 70 millioner, har man virkelig skabt en by i fremdrift som er værd at opleve. Selvfølgelig er der også områder som endnu ikke når nået nutidens kvalitet, men man er godt på vej.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Istanbul

Hoteller i Istanbul centrum
Rejser til Istanbul
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.