Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Istanbul

Læs mere om rejser til Istanbul

Den Blå Moske
Rejsetips indsendt af:
Signe
Svendborg
10. maj 2010
Vinderrejsetip Juli 2010

Istanbul

I 2009 gik turen til Istanbul, som har en fantastisk historie og det kan ses på dens utrolige bygningsværker der står tilbage. Byen er delt i to og har derfor et præg af både den asiasiske kultur i øst og den europæiske i vest.

Lidt om kvarteret

Vi boede i kvarteret Aksaray som ligger på den sydlige-europæiske side af Istanbul. Den sydlige- og nordlige- europæiske del er adskilt af vand ligesom den europæiske og asiatiske del af Istanbul er. Aksaray var dog et meget uhumsk kvarter om natten og jeg vil anbefale andre og finde et andet kvarter, hvis man ikke kan klare meget nærgående gadesælgere og meget uhumske barer med diverse tilbud og høj musik. Det lå dog meget centralt og vi havde ikke lang afstand til seværdighederne.
Den nyere bydel, Taksim, er kendetegnet ved Galata-tårnet som stikker op. Her skal en af broerne passeres, da det ligger på den nordlige del af den europæiske side. Det er her der er gang i de nyere shoppebutikker og et byliv som mere er kendt i Danmark - med diskoteker og hyggelige caféer hvor der kan nydes en vandpibe.
Kapali Çarşi - Bazaren
Kapali Çarşi - Bazaren

Bazaren & moskeerne

Den første dag gik vi til ned til Den Blå Moske og Hagia Sophia, og det var en fin gåtur hvor vi fik set en anden side af byen med små gadehandlere og andre specialbutikker. Her kom vi også forbi den berømte Kapali Çarşi - bedre kendt som den tyrkiske bazar. Her kommer man ind til et vivar af mennesker og boder. Man kan få alt til enhver smag; guld, tæpper, vandpiber og ikke mindst tonsvis af deres tyrkiske the. Her skal man huske og prutte om prisen for de elsker, at snyde turisterne! På bazaren kan man nemt bruge nogle timer, da den er enormt stor - det er dog de samme ting der går igen mange steder, men det er stadig en oplevelse uden lige!
Da vi endelig forlod bazaren kunne man ikke undgå at se Den Blå Moske og Hagia Sophia i horisonten. Det er et enormt smukt syn og Den Blå Moske er et must og se når man besøger Istanbul. Moskeen har ligget der siden år 537 og dens blå mosaik indvendig er virkelig flot! Her er det ikke nødvendigt og bære tørklæde - men det skal man være opmærksom på i andre moskeer! Overfor Den Blå Moske ligger den okkerfarvede Hagia Sophia som både har været en kirke, moske og nu er et museum. Her kan man blandt andet se guldmosaik, der dækker 1,6 hektar vægge.
Noget af Topkapi Paladset
Noget af Topkapi Paladset

Basilika-cisternen & Topkapi Paladset

Den næste dag var vi i det samme område, men her tog vi en taxa derned. Et godt taxa-råd er og huske chaufføren på at sætte taxameteret til, ellers kan han nemt lokke dig til en pris som er dobbelt så høj som det taxameteret vil vise! Her så vi Yerebatan Sarniçi - Basilika-cisternen, som er et gammelt kloaksystem nede i jorden. Det var forholdsvist kedeligt i forhold til alt det andet fantastiske der er at se i Istanbul. På en varm sommerdag er der dog et fantastisk klima dernede, da du befinder dig flere meter under jorden. Det der var værd at se dernede var Medusa-søjlen og de mange forskellige søjler der er brugt fra forskellige templer rundt omkring.
Ikke langt derfra igen lå Topkapi Paladset. Det var her de osmanniske sultaner levede det søde liv med forlystelsespiger, paradishaver og guld i stride strømme. Paladset har en enorm have, som er skøn at gå rundt og nyde. Man har også en fantastisk udsigt ud over Bosporus-strædet derfra og udsigt til den asiatiske side. Paladset er omdannet til et museum hvor man kan se sultanernes klæder samt deres kostbare skatte. Det er helt sikkert et sted der er værd og besøge!
En af butikkerne på den asiatiske side
En af butikkerne på den asiatiske side

Den asiatiske side

Den sidste dag tog vi over til den asiatiske side. Vi tog derover med en færge og det var en oplevelse, at se byen fra begge sider. Den asiatiske side skiller sig ud fra den europæiske, da den bar præg af at have færre turister. Her var store kød- og krydderimarkeder og butiksejerne stod ikke udenfor og lokkede dig ind i butikkerne. Det var også her vi så det første supermarked! Der var en helt anden afslappet stemning som var dejlig at opleve.
Turen til Istanbul var fantastisk og der blev taget mange billeder af mosaikker og moskeer. Det er helt sikkert en by der er værd at besøge hvis man interesserer sig for historien om Osmannerriget samt Konstantinopel - og jeg håber dette rejsetip har inspireret jer til at se lidt af Istanbul :-)

Kommentarer til rejsetips om Istanbul

Istanbul - Prinseøerne

02/03 2011 Anna Grete Jensen
Jeg besøgte en veninde som boede og arbejdede i Istanbul i 1979, og senere var vi der sammen i 1989

Vi boede ovre ved Marinaen, i det nyere bykvarter med alle de fansy forretninger.

Vi så bl.a. også "Glaspaladset" med stor par udenfor og beliggende lige ud til Bosporos. Rigtig flot, med store lysekroner i glas, store kandelabre i gulvhøjde og 2 meter høje, glaslofter m.m.m.
Men også Hagia Sofia Musesi, Den Blå moske, Mosaikmuseet, Basilika sisternen med Medusa hovedet, basaren og krydderibasaren.

Vi sejlede også ud til Prinseøerne, hvor bilkørsel er forbudt og vi derfor fik en tur i hestevogn rundt på øen.

Hermed også sagt, at der er mange andre ting at se, end lige de mest gængse som turistbureauerne reklamerer for.

Jeg giver Istanbul 4 stjerner.

længes tilbage

17/09 2010 birgitte borly
Jeg var i Istanbul for 20 år siden og kan sagtens genkende dine oplevelser. Til andre... Tag også en lille færge som sejler på Bosperusstrædet til Sortehavet og lægger til undervejs. Vi kørte til Istanbul med hurtigbus fra Antalia og det var et fantastisk syn at komme fra fastlandet og se den store oplyste bro til Istanbul om natten.

områder

16/08 2010 steen astrup
hej hvilket område vil I anbefale man skal bo i?? til en forlænget weekend

FORKERT POINT GIVNING

12/05 2010 Trine
Jeg kom til kun, at give dette rejsetip en halv stjerne og det var bestemt en fejl!! Dette rejsetip er super godt og passer godt på mine egne erfaringer fra Istanbul :-) Et klart brugbart rejsetip fra Signe. Tak :) Du får 4 stjerner!

Istanbul er en FED by

11/05 2010 Søren
Hej Signe, Tak for et dejligt rejsetips fra Istanbul - jeg var der i 2006 og længsel ofte tilbage til byen, som ligger på min personlige top 3 liste over storbyer. VH Søren
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Istanbul

Hoteller i Istanbul centrum
Rejser til Istanbul
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.