Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Istanbul

Læs mere om rejser til Istanbul

Rejsetips af samme forfatter

Old Sultanahmet i Istanbul
Rejsetips indsendt af:
Lis Rasmussen Medl: 5508437
Faaborg
27. marts 2011

Old Sultanahmet i Istanbul

Så tæt på (lidt over 3 timer i fly) og så ”langt fra” finder vi den ældste bydel Old Sultanahmet i Istanbul. V besøgte byen i påskeferien i 2010.
Vi har besøgt mange storbyer i Europa både med og uden børn. Denne gang rejste vi alene som ægtepar og lod romantikken blomstre.

Bo i Old Sultanahmed og find et hotel i frimærkestørrelse, der er mange af dem. En del hoteller i denne bydel har tagterrasse med udsigt til byens utallige moskeer og Mamerahavet. Her indtager vi morgenmåltidet. I Old Sultanahmet er der oplevelser til mange dage, men med en rask gåtur kommer man længere væk og er ved et trylleslag i den moderne del af Istanbul. Her er stormagasinerne og mærkevarerne.

Gæstfriheden er stor i Istanbul. Lav en aftale med hotellet om pick up til og fra lufthavnen til rimelig pris. Det virker.

Seværdighederne er storslåede
Den blå Moske, Topkapipaladset, Ayasophia, Cisternerne og Basarerne bare for at nævne de vigtigste. Ja, og en sejltur om aftenen på Bosporus. En uforglemmelig romantisk oplevelse.

Vi finder små cafeer med æblete og tyrkisk kaffe, og bliver man rigtig tørstig kan man nyde en velskænket fadøl under Galatabroen og se den livlige skibstrafik på Bosporusstrædet som forbinder Asien og Europa. Lyt til færgernes tutten og se hvordan lystfiskerne haler spandevis af sardiner op lige for næsen af dig, samt få et fantastisk view over byens moskeer og minareter, når lyset så småt tændes ved aftenstide.

Når sulten melder sig er der flere muligheder
Bydelen Kumpari består af utallige fiskerestauranter, hvor de fineste polstrede møbler er flyttet ud på gaden. Smag på de friske fisk fra grillen. Se på de smukke blomlomsterdekorationer, der pryder de mange borde i gaderne. Lyt til musikanterne der både spiller ude og inde.

Om aftenen føles det vidunderligt at komme tilbage til det lille hotel. Godt nok kan du blive vækket af morgenbønnen kl. 4.30 fra minareternes højttalere. Vend dig om på den anden side. Tænk på dagens oplevelser i Istanbul og hvad en ny dag kan bringe af uforudsigelige givenheder.

Hjemvendt fra Istanbul kan man mærke, at byen drager. Skønheden, kontrasterne, gæstfriheden. "Aladins hule" Bare at være der. Old sultanahmet. Istanbul - En sanseoplevelse med ekstra krydderi.

Seværdigheder
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Istanbul

Hoteller i Istanbul centrum
Rejser til Istanbul
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/costa-blanca/alicante/tryp-ciudad-de-alicante-hotel.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.