Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Tyrkiet

Læs mere om rejser til Tyrkiet

Rejsetips af samme forfatter

Tyrkiets svar på highway one (fra Kalkan til Kas med badestop på en af Tyrkiets flotteste strande)
Rejsetips indsendt af:
Frederiksberg
25. sept. 2012

Tyrkiets svar på highway one (fra Kalkan til Kas med badestop på en af Tyrkiets flotteste strande)

Dem der har taget turen langs den amerikanske vestkyst, ved hvilke fantastiske naturoplevelser, man man får med sig i bagagen. Men faktisk har Tyrkiet en mindst ligeså flot og spektakulær køretur at byde på.
I sommer var min kæreste og jeg således på tur langs det der kendes som "den tyrkise kyst" fra Calis/Fethiye og videre sydpå. Selvom transportforbindelserne er gode med dolmus (små lokale busser) og anden offentlig transport, valgte vi køre turen i lejet bil for størst mulig fleksibilitet og for have muligheden for at gøre holdt, når vi havde lyst.

Udover vores generelt mange "pit-stop" for foto undervejs (på hele ruten), imponerede en del af strækningen os i særlig grad; nemlig de godt 30 kilometer fra Kalkan til Kas. Sjældent før, har en tur i bil gjort så stort indtryk på os. Stejle skrænter og snoede veje møder her havet, hvor vandet er særligt turkisblåt og klart. Og langt væk fra masseturismen.
Kaputas Beach (badestop på en af Tyrkiets flotteste strande)

Kaputas Beach (badestop på en af Tyrkiets flotteste strande)

Godt halvvejs mellem Kalkan og Kas kommer man forbi Kaputas Beach, et absolut ”must” for en forfriskende svømmetur. Godt nok er trapperne fra vejen og ned til selve stranden ikke de nemmeste at forcere. Men det er umagen værd, når først man har fået lagt sine håndklæder parat og ellers fået smidt sig i bølgen blå. Stranden består af små rullesten og byder ikke på det store hvad angår servicering (mad og drikke) og leje af liggestole. Til gengæld byder Kaputas Beach på en storslået naturoplevelse.
Ankomst og indkvartering i og omkring Kas

Ankomst og indkvartering i og omkring Kas

Byen Kas byder på masser af muligheder for indkvartering, og det i mange forskellige prisklasser; fra små pensionater til mere luksuriøse hoteller. Godt 5 kilometer fra byens centrum ligger en halvø med godt og vel en snes hoteller i den bedre og lidt dyrere ende. Vi havde på forhånd valgt at book’e os ind på Lucca Hotel, og det har vi aldrig fortrudt. Fra modtagelsen til vores afsked med stedet, følte vi os personligt og særdeles godt behandlet. Selvom vores forventninger til stedet var høje (udfra billeder og andres anbefalinger på nettet), blev vores forventninger gang på gang kun overgået. Værelserne var romantisk indrettet (boutique stil), som vi havde håbet på og udsigten fra restauranten endnu bedre end vi overhovedet havde kunne drømme om. Ikke nødvendigvis et sted for familier med børn…men fantastisk sted for en romantisk get-away.

Bil med klimaanlæg versus cabriolet

Langt fra sidste gang, at vi har taget turen som beskrevet. Næste gang gør vi det bare i ”åben bil” i stedet. En køretur som denne, nærmest skriger efter at blive foretaget i en cabriolet. Og vi glæder os allerede :-)

Kommentarer til rejsetippet om Tyrkiet

Jeg kunne ikke være mere enig !!

08/10 2012 Lene
Jeg har selv kørt ruten mellem Kas og Kalkan og det er ganske rigtigt en helt fantastisk oplevelse.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Tyrkiet

Hoteller i Tyrkiet
Rejser til Tyrkiet
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/rundrejse/rundrejse-med-lokal-guideliste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.