Her kan du bestille din kør-selv skiferie til Berchtesgaden i Tyskland. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg skiferie”. Så får du aktuelle priser på udvalgte ferieboliger i Berchtesgaden.
Skiferie i Tyskland med østrigsk Gemütlichkeit
På grænsen til Østrig helt nede i det sydligste hjørne af Bayern i Tyskland finder du skiferie-området Berchtesgadener Land. Destinationen hedder Berchtesgaden og ligger kun 20 km fra
Salzburg omgivet af de smukke bayerske alper. Stemningen og atmosfæren er meget lig den østrigske og området er hyggeligt og charmerende. Derudover et Berchtesgaden i Tyskland prismæssigt et godt alternativ til Østrig.
> Skiboliger i Berchtesgaden
Et godt skiområde
Området Berchtesgadener Land består af 50 km pister i forskellige sværhedsgrader, der fordeler sig på 5 mindre områder i byerne Berchtesgaden, Schönau am Königssee, Bischofswiesen, Ramsau og Marktschnellenberg.
Der er ca 30 lifter, 25 nedfarter, halfpipe og et udemærket netværk af langrendsløjper.
Download pdf med pistekort her.
Skiferie med børn i Berchtesgaden
Området er specielt velegnet til skiferie for familier, hvor børnene er i centrum. Der er ideelle forhold for nybegyndere og for de mindre, der endnu ikke helt har fundet balancen på skiene.
Berchtesgaden er et super alternativ til de nordiske skiferie-destinationer, og her kan man nemt sende de mindste af sted på egen hånd og samtidig opleve den hyggelige næsten østrigske mentalitet og Gemütlichkeit i det sydtyske Berchtesgaden.
Mange spændende aktiviteter
Udover skiløbet tilbyder Berchtesgadener Land forskellige aktiviteter såsom skøjteløb, kælkning, bobslæde, curling og en hestetrukket kanetur rundt i de flotte omgivelser.
Berchtesgaden er en hyggelig gammel by med snoede gader, butikker og restauranter. Spa- og wellnesscomplekset Watzmann Therme ligger også i Berchtesgaden.
Skønne Schönau am Königssee
Bo enten i byen Berchtesgaden på din skiferie, eller få km derfra i den mere turistprægede Schönau am Königssee. Der er ualmindeligt smukt ved Königssee, som er omgivet af Naturpark Berchtesgaden.
Ikke mindre end 3 store bjergtinder omkranser det tyske hjørne, som kiler sig ind i Østrig. Fra Schönau udgår det største skiområde i Berchtesgaden. Der er en betagende udsigt ned over søen og dalen, og fra Berchtesgaden går skibusserne regelmæssigt, og det tager kun nogle få minutter.
På glat is med FDM
Bliv klædt på til din
kør-selv skiferie og lær at håndtere din bil, så du og familien når sikkert frem.
Deltag på FDMs køretekniske kurser
Nyttige oplysninger
Liftkort 6 dage 2011/12 ca.
Voksne € 150 Børn 6-14 år € 90 Børn 0-5 år gratis i følge med 1 forælder.
Liftkapacitet 10.500 pr. time
Antal km pister i alt 50 km
|
Skiskole 5 dage x 4 timer Ski eller snowboard Voksen ca. € 95
Afstande Hamburg: 950 km München: 155 km Salzburg: 20 km |