Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Berlin

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Berlin i Børnehøjde

    (Bedømt af 14 personer)
    01.02.14: Marie Mikkelsen
    Uge 27. Sommerferien er faretruende nær. Familien har INGEN planer.
    En sen aften surfede vi rundt efter billige rejser, og endte som altid på FDM-travels hjemmeside. Og BUM! et vildt godt tilbud på hotel i Berlin. "det er da det vi gør"
    Se hele rejsetippet
  • Berlin: kitsch og cool

    (Bedømt af 14 personer)
    17.01.14: Emma Louise Libner
    Følgende tips er beskrevet ud fra egne oplevelser over flere rejser til Berlin.

    Historiske monumenter, museer og mobile currywurst-bikse på hvert gadehjørne.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Berlin

Rejsetips af samme forfatter

Banerne gennem Berlin
Rejsetips indsendt af:
Flensborg
22. aug. 2012

Banerne gennem Berlin

Forladte S-togstationer er blevet taget i brug. Sårene i U-banenettet er helet. I Berlin er det at tage med banerne en oplevelse i sig selv.
Og banerne gemmer på masser af historie.

Over 800.000 mennesker kører hver dag på kryds og tværs gennem Berlin ad skinneveje. I første sals højde, dybt nede under jorden, på gadeplan - få meter fra andre berlineres køkkenvinduer, over Spree-flodens forgreninger, ind mellem de klassicistiske bygninger på Museumsinsel og tværs over de tidligere dødszoner, hvor jorden var mineret, og grænsevagter stod klar med maskingeværerne.

Berlins S-baner, U-baner og sporveje er ikke blot den billigste og nemmeste måde at komme rundt i byen på. De er en attraktion i sig selv. Her lever og ånder Berlin. Berlineren får sin morgenbolle i bagerforretningen på Bahnhof Alexanderplatz på vej til arbejde. Sigøjnere og russere stiger på fra Bahnhof Friedrichstraße og serverer melankolske toner på harmonika, mens toget gynger på sin vej mod den splinterny Hauptbahnhof. Og fodboldfans får deres opvarmningsbajere på vej mod Olympiastadion, hvor Hertha skal spille. Mange nationaliteter mødes i den kosmopolitiske storbys S-tog og U-baner.

Weimarrepublikken, nazitiden, Den kolde Krig, genforeningen… der er næppe noget andet transportmiddel, der som Berlins S-tog og U-baner er et spejlbillede af Tysklands historie.
Farverne på S-togene er de samme som i 1930erne og DDR-tiden.
Farverne på S-togene er de samme som i 1930erne og DDR-tiden.

Liv på gamle spøgelsesstationer

331 kilometer S-bane og 150 kilometer U-bane snor sig gennem den tyske hovedstad. Banegårde, hvor tiden mellem 1961 og 1989 gik i stå, er blevet genåbnet. Skinner, der før var rustne og dækket til med træer og buske, er atter blanke. Tidligere tiders spøgelsesstationer summer af liv. Hullerne i S-togsnettet og i U-banerne er blevet lappet. Historien kører videre.

For historie er der masser af på Berlins baner. Man ser den på de gamle skilte med gotisk skrift, og under Potsdamer Platz, der før var en spøgelsesbanegård.
Den ny Hauptbahnhof blev indviet i 2006.
Den ny Hauptbahnhof blev indviet i 2006.

"Tränenpalast"

Bahnhof Friedrichstraße var før den eneste station, hvor man kunne skifte mellem øst- og vesttogene. Her blev spioner udvekslet, og familier tog afsked med hinanden, før vest-delen forlod Østberlin.

“Tränenpalast” hed paskontrollen ved Friedrichstraße i gamle dage i folkemunde. Her, hvor øst- og vest-familier græd deres tårer, er der nu diskotek og kabaretter.

Berlins S-baner og U-baner er Tysklands ældste. Samme år som Bismarck samlede Tyskland i spejlsalen i Versailles, i 1871, åbnede S-ringbanen, som der blev sat en brat stopper med muren. Den blev først åbnet igen i midten af 1990erne, og i dag kan man tage særlige panoramatog hele vejen rundt. Gennem ovenlysvinduer får man en times frit udsyn til Berlin, der tager sig så forskelligt ud, at man nogle gange ikke skulle tro, man var i den samme by.

I 1920erne blev S-banen totalt elektrificeret, og i 1930erne indsattes “Baureihe 470″, der fortsatte med at bumle gennem byen til langt efter den tyske genforening. Det var ældgammelt materiel med hårde træbænke, beskidte og forfaldne, men pokkers charmerende.

I de selvsamme togvogne valfartede sportsbegejstrede medlemmer af Hitlers Volksgemeinschaft i 1936 til olympiaden på Olympiastadion.

Er der andre storbyer i Europa, hvor indbyggerne ville have ladet sig spise af med sådan noget skrammel? Berlinerne har en forunderlig evne til at tage ting, som de nu engang er. De har overlevelsesinstinkt.

“Berlin ist arm, aber sexy”, som overborgmester Klaus Wowereit siger. Han ved sikkert, hvad han taler om.
Alexanderplatz
Alexanderplatz

U-bane fyldt med vand

Nu er livet blevet lidt lettere med de moderne “Baureihe 481″-modeller, der til gengæld virker lidt mere kønsløse på en baneentusiast.

Nazisterne havde store planer med S-banen, da Hitler samtidig pønsede på at gøre Berlin til verdenshovedstaden Germania. Men det blev kun til anlæggelsen af en tunnelbane mellem Nordbahnhof og Anhalter Bahnhof, før pengene blev pumpet ind i krig. Nord-syd tunnellen blev også kraftigt beskadiget under krigen. Når bomberne faldt over Berlin, rystede de ikke blot undergrunden. Mange gange slog de ned gennem tunnelrørene og smadrede vandledninger, så vandet fossede ind i U-banerne. Et sted fører banerne under Landwehrkanal, der via en forbindelsesgang fra Bahnhof Friederichstraße sendte enorme vandmasser ind i U-banenettet, så togene ikke kunne køre i flere år.

Efter krigen fortsatte Deutsche Reichsbahn med at drive S-banerne - pudsigt nok ikke kun i Østberlin, men også i Vestberlin. Da de to tyske stater var en realitet i 1949, var Deutsche Reichsbahn (et lev fra Weimarrepublikken og nazitiden) nemlig kun det østtyske jernbaneselskab. I vest opstod Deutsche Bundesbahn.
Hauptbahnhof ved Spree-floden.
Hauptbahnhof ved Spree-floden.

Berlin-muren kom til at bære skylden for de meget store huller, der opstod i både S- og U-banestrækningerne. For eksempel var Vestberlin overhovedet ikke indtegnet i Østberlins officielle kort over strækningerne.

To vestberlinske U-banelinjer - U 6 Tegel-Alt Mariendorf og U8 Osloer Straße-Leinestraße - kørte under ind i østberlinsk territorium, forbi nedlagte stationer og med den højest mulige hastighed. På banegårdenes perroner stod kun Volkspolizisten med maskingeværer på jagt efter republikflygtninge.

DDR-regimet bestemte egenhændigt, hvor meget vestberlinerne skulle af med i billetpriser, og det førte i 1960erne til en massiv vestberlinsk boykot med paroler som “S-bane-passagererne betaler regningen for muren” og “Ulbricht skal ikke have en rød øre”.

Først i 1984 faldt tingene i Vestberlin nogenlunde til ro, da byens senat via Berliner Verkehrs-Betriebe overtog S-banenettet - men med de samme karakteristiske rød-gule togsæt.
Alle sår er i mellemtiden helet. “Zurückbleiben, bitte”, lyder det fra perronens højttaler. Trykluften suser, og dørene rasler i med et smæld. Berlins baner tager os videre med i historien.
Efter murens fald blev alle S-Bahns linjer genetableret og de nedlagte linjer åbnede påny
Efter murens fald blev alle S-Bahns linjer genetableret og de nedlagte linjer åbnede påny

Vidste du...

Forgangeren til S-Bahn blev har rødder helt tilbage til 1882. Efter etableringen af Stor-Berlin blev der satset mere på S-Bahnen, der blev udbygget kraftigt. I 1924 åbnedes den første elektrificerede strækning fra den nuværende Nordbahnhof til Bernau. I 1930 begyndte Berlins bybane, ringbanen og forstadsbanerne at køre under det fælles navn S-Bahn. I 1930'erne planlagdes en ny stor udbygning af S-Bahn-nettet i forbindelse med Hitlers Welthauptstadt Germania. Dele af udbygningerne blev ført ud i livet, mens andre blev skrinlagt.

I Berlins periode som delt by blev S-Bahn i begge bydele drevet af DDR's jernbaneselskab Deutsche Reichsbahn, hvilket fik mange i Vestberlin til at boykotte S-Bahn. Man opfattede det at købe en billet til S-Bahn som støtte til det østtyske kommunistiske regime. S-Bahn-nettet var opdelt i et vestligt og et østligt net, hvis eneste fælles station var Bahnhof Berlin Friedrichstraße, der lå i Østberlin. Friedrichstraße var den vigtigste station. Stationen opdelt i to fysisk adskilte områder - et for østberlinere og et for vestberlinere. Kun vestberlinerne kunne skifte til et af de østberlinske tog.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Berlin

Hoteller i Berlin
Rejser til Berlin
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/menorca/portblue-la-quinta-resort-hotel-and-spa.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.